Her bruger skolen tid på konflikter og krammeøvelser
For 25 år siden var Danmark et af de lande i Europa med allermest mobning. I dag udmaerker Danmark sig ved at have en høj social trivsel blandt skolebørn.
Der lyder skrig og hvin fra eleverne i 5. klasse, som leger ved den store gynge på Ramme Skole uden for Lemvig. Ved et uheld er Karina Bukciute fra klassen faldet ind under gyngen, og hun når kun akkurat at kravle vaek, før den suser ned over hende.
»Er du okay?« råber Ida Svaerke og Laerke Lange og løber hen til Karina Bukciute – der af vennerne kaldes ”K” – og krammer hende fra begge sider.
I en tid, hvor børn og unge i større grad mødes online end i den fysiske verden efter skole, og hvor eksperter er bekymrede for stigende mistrivsel, er der samtidig sket en positiv udvikling i det, som betegnes som noget af det allervigtigste for børn – nemlig deres venskaber.
Ifølge forskere er det et område, hvor Danmark udmaerker sig internationalt.
Men sådan har virkeligheden for de danske børn langt fra altid vaeret.
For 25 år siden svarede hver tredje 11-årig, at de blev mobbet. I dag er det tal faldet markant og udgør hver 20. 11-årig, viser
Skolebørnsundersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed i år.
Samtidig er andelen af skolebørn, der har nemt ved at betro sig til en bedste ven, steget fra 80 til 84 pct. de seneste fem år, viser undersøgelsen.
Sammenlignet med 2002 er det isaer drengene, der i dag har flere naere venskaber, mens det for pigerne er steget en smule siden 2014.
Bjørn Evald Holstein, professor emeritus ved Syddansk Universitet, er en af forskerne bag Skolebørnsundersøgelsen. Han mener, at det er vaesentligt at få frem.
»Bare at have én eller to venner at kunne tale fortroligt med er det vigtigste aspekt af børns sociale relationer. For 25 år siden var Danmark det land i Europa med naestmest mobning. Nu er Danmark nede omkring en vinderposition. Det er godt gået af skolerne,« siger han.
Misundelse i Finland
Mens det ofte er til diskussion, om danske elevers faglige niveau er høj nok, er den sociale trivsel et sted, hvor danske skolebørn i dag skiller sig ud internationalt. Det fortaeller forskningschef ved VIA University College Andreas Rasch-Christensen, der peger på, at det eksempelvis vaekker misundelse blandt forskere i Finland, hvor skolebørnene ellers er kendt for at have et højt fagligt niveau.
»Når finnerne kommer til Danmark, siger de, at vi til gengaeld har børn, der er glade for hinanden og for at gå i skole. Det er et kendetegn ved det danske skolesystem, som man taler om i udlandet,« siger han.
Ved folkeskolereformen i 2014 blev trivsel og laering sidestillet, og der indførtes årlige trivselsmålinger blandt samtlige ca. 300.000 skolebørn. Målingerne har vist, at mere end 9 af 10 skolebørn oplever høj social trivsel. Konkret er andelen af børn, der f.eks. oplever, at de fleste andre i klassen er venlige og hjaelpsomme, steget fra 75,5 pct. til 78,2 pct. siden 2014.
Pisa-undersøgelsen, som udkom i december, er med til at underbygge den internationale føring. Ser man på trivslen blandt skoleelever, er Danmark på en ottendeplads af 35 lande.
Men det er ikke kun den danske skole, der er velrenommeret for dets fokus på børns venskaber. Også den danske paedagogik i vuggestuer og børnehaver er anerkendt i udlandet for at vaegte social trivsel højt, fortaeller professor emeritus Stig Broström ved DPU, Danmarks institut for Paedagogik og Uddannelse.
»Det er noget, man taler om rundt i verden. Idéen er, at samvaer og relationer er grundlaget for, at man kan tilegne sig nye evner og faerdigheder. Det gode samvaer kommer først, og så kommer det faglige måske derefter,« siger han.
Samarbejdsøvelser i 3. klasse
Der er pyntet op til jul i klasselokalerne på Ramme Skole, der ligger i landsbyen Ramme, 4 km fra Vesterhavet og 10 km syd for Lemvig. På landsplan er Lemvig Kommune
den kommune, hvor eleverne har højest social trivsel.
Inde fra 3. klasse lyder et jubelbrøl fra en gruppe børn, der står i rundkreds. Klassen har understøttende undervisning, UUV, og kontaktlaerer Mai-Britt Højland har sat gang i en samarbejdsøvelse, som går ud på at taelle til 10. Hvis børnene siger et tal i munden på hinanden, skal de starte forfra.
»De skal laere at fornemme, hvornår der er plads til ”mig”, og at de ikke altid skal sige noget,« forklarer Mai-Britt Højland, mens børnene krammer og giver highfives, da det endelig lykkes.
Udover at vaere kontaktlaerer står Mai-Britt Højland også i spidsen for skolens arbejde med robuste faellesskaber og sidder med i et kommunalt udvalg, hvor skolerne udveksler erfaringer.
»Vi arbejder med at laere børnene at saette sig ind i hinandens tanker og føle empati,« siger hun.
Skolen bruger bl.a. begreber som ”alarmhjerne” og ”taenkehjerne”, for at børnene bedre kan forstå hinandens reaktioner i pressede situationer. Blandt skolens mange initiativer er også legepatruljen, hvor elever i 6. klasse står for at saette gang i lege i frikvarteret, så ingen går alene rundt.
Hvad er skolens opgave?
Det kan dog godt vaere svaert at finde balancen i, hvad der er skolens opgave, og hvad der er foraeldrenes ansvar, fortaeller MaiBritt Højland.
Det spiller en stor rolle, at foraeldrene reagerer på de ting, som laererne henvender sig med, så det bliver et samarbejde, siger hun. Skolen kan også finde på at presse på for, at foraeldre arrangerer legeaftaler med bestemte børn.
»Det sker, hvis vi kan se, at nogle børn har brug for det. Når man kender hinanden rigtig godt, mobber man ikke,« siger hun.
De sociale medier udgør dog en saerlig udfordring, da der på apps som f.eks. Snapchat og Tiktok kan opstå uenigheder mellem børnene, som foraeldrene slet ikke kender til.
»Spørgsmålet er så, om vi så skal bruge skolens tid på at løse det? Ja, det synes jeg, at vi skal. Fordi når der f.eks. er sket en misforståelse på Snapchat, tager eleverne det med ind i skolen, og så går det ud over undervisningen,« siger Mai-Britt Højland.
At det digitale samvaer fylder meget i børnenes venskaber, er forskningen ikke i tvivl om. Skolebørnsundersøgelsen viser bl.a., at Danmark er et af de lande i Europa, hvor børnene er mindst fysisk sammen efter skoletid, men til gengaeld kommunikerer mest digitalt. Derfor har det også overrasket forskerne, at andelen af skolebørn med naere venner er steget, fortaeller Bjørn Evald Holstein.
Han vurderer, at det digitale samvaer og
Bare at have én eller to venner at kunne tale fortroligt med – det er det vigtigste aspekt af børns sociale relationer. BJØRN EVALD HOLSTEIN, PROFESSOR EMERITUS VED STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
den tilgaengelighed til hinanden, som det medfører, er en positiv faktor.
»Det kom meget bag på os, men vi kan se, at børnene svarer, at nettet giver en fortrolighed, som man ikke havde før,« siger han.
Det er Hans Henrik Knoop, lektor ved DPU, enig i.
»De fleste børn og unge er mere socialt forbundne i dag via sociale medier og onlineaktiviteter end for bare 10 år siden. Det kan meget vel vaere en del af forklaringen,« siger han.
Mistrivsel og venskaber
Spørgsmålet er, hvordan den positive udvikling i venskaber kan forekomme, samtidig med at der er bekymring for, at flere børn og unge har tegn på mistrivsel?
Ifølge forskerne udelukker det ene ikke det andet.
»Man kan godt lide af angst eller føle sig presset af krav i skolen, samtidig med at man har staerke venskaber. Men det er ikke sikkert, at det er de samme elever, vi taler om. Det er vigtigt at huske, at det er et mindretal, der mistrives,« siger Bjørn Evald Holstein.
Det er Andreas Rasch-Christensen enig i. »Det er en beskeden gruppe, der mistrives. Men vi har selvfølgelig også udfordringer f.eks. med inklusion, hvor nogle fortsat føler, at de står uden for faellesskabet,« siger han.
Stig Broström, der forsker i børns venskaber, er bekymret for, at der sker en polarisering: at de fleste børn trives bedre, mens resten får svaerere ved at komme ind i faellesskabet.
»Når omgivelserne taler meget om vaerdien af venskaber, så bliver de, der ikke har venner, jo også staerkt opmaerksomme på det. Og jo mere aggressivt de reagerer, jo mindre bliver de inviteret ind i faellesskabet,« siger han.
Det kan Markus Wang Lindgren fra 5. klasse snakke med om. Før han for et år siden fik konstateret adhd, kom han jaevnligt op at slås med de andre i klassen på Ramme Skole, fortaeller han. I stedet legede han med børnene i 0. klasse.
»Engang kastede jeg en andens skoletaske ud af vinduet,« siger han genert.
Siden har skolen arbejdet med at få klassen til at fungere ved bl.a. at indføre, at alle i klassen skal lege den samme leg i frikvarteret, og gennem øvelser, hvor alle bl.a. skulle kramme hinanden og sige noget godt. To dage om ugen må Markus Wang Lindgren desuden lytte til lydbog i frikvarteret for at få en pause til hovedet.
»Det er meget rarere nu. Vi hygger os bare rigtig meget i klassen,« siger han og smiler.
Spørger man Ida Svaerke, Laerke Lange og de andre fra 5. klasse ude ved gyngen, fortaeller de også ivrigt, at klassen er bedre nu.
»I starten blev vi tit uvenner i klassen.
Men det gør vi slet ikke mere,« siger Ida Svaerke.