Trump anklaget for embedsmisbrug og obstruktion i historisk rigsretssag

Trump er den kun tredje praesident i USA’s historie, der bliver stillet for en rigsret efter en afstemning sent onsdag, der blotlagde den afgrundsdybe politiske splittelse i Washington.

»Ja!«

Et brøl stiger op fra den demokratiske side af salen i Repraesentanternes Hus.

Et øjeblik efter besvarer den anden side af salen, hvor Republikanerne sidder, spørgsmålet, om man stemmer for det fremsatte forslag nr. 755 med et lige så rungende »nej«.

Klokken er 20.08 lokal tid på Capitol Hill, og afstemningen om den første tiltale i rigsretssagen mod praesident Donald Trump er begyndt.

På pressepladserne, hvor reporterne er blevet pakket sammen så metodisk som biler på et faergedaek, følger man koncentreret med i afstemningen, der vises på monitorer i salen.

Langsomt snegler tallene sig opefter – de grønne ja’er og de røde nej’er – og kl. 20.33 kan formanden for Repraesentanternes Hus, Nancy Pelosi, bekendtgøre resultatet: Med et flertal på 230 mod 197 har man besluttet at rejse tiltale for embedsmisbrug i en rigsretssag mod praesident Donald Trump.

Afstemningen følger skarpt partilinjerne. Kun to demokrater stemmer mod forslaget, mens samtlige republikanere bakker op om den traengte praesident.

»Fire år til, fire år til,« lyder det lidt mat fra en gruppe republikanere, inden Pelosi saetter afstemningen om endnu en tiltale i gang.

Imens er Twitter og tv-kanalerne gået amok med reaktioner, og efter bare seks minutter tikker den første sms ind fra Trump-kampagnen med opfordringer til at donere penge til den videre kamp.

Tyve minutter senere giver afstemning nr. to – om den anden tiltale mod Trump for at obstruere Kongressens efterforskning – stort set det samme resultat som i første ombaering. Denne gang er der 229 for og 198 imod.

Der er nu blevet halvtomt på den republikanske side af salen, mens det ser ud, som om festen efter naesten 12 timers debat først lige er ved at begynde hos Demokraterne.

Donald Trump er nr. 45 i raekken af amerikanske praesidenter og som politiker betragtet på mange måder i en kategori for sig.

Trump tog til vaelgermøde

Onsdag blev han stemt ind i en endnu mere eksklusiv klub med blot tre medlemmer: praesidenter, der har lidt den tort at blive stillet for en rigsret. Her vil Trumps navn nu stå prentet side om side med Andrew Johnson i 1868 og Bill Clinton i 1998.

Praesidenten er tiltalt for at have misbrugt sit embede til at opnå personlig politisk gevinst – og for at have lagt hindringer i vejen for Kongressens efterforskning af sagen.

Afgørelsen i Repraesentanternes Hus var kulminationen på en forundersøgelse, der startede i september og bl.a. har involveret en raekke dramatiske, tv-transmitterede udvalgshøringer.

Omdrejningspunktet i sagen er Trumps forsøg henover sommeren på at presse Ukraines praesident, Volodimir Zelenskij, til at bekendtgøre undersøgelser, som ville vaere skadelige for Trumps demokratiske modstandere, i bytte for militaerhjaelp og andre politiske indrømmelser.

Hovedpersonen selv var ikke til stede i Washington, da afgørelsen faldt: Trump brugte aftenen på et vaelgermøde i Michigan, en afgørende svingstat i naeste års valg, hvorfra han sendte bredsider afsted mod sine politiske opponenter i hovedstaden ca. 1.000 km mod sydøst.

»Vi har ikke gjort noget forkert, og vi har kolossal opbakning i Det Republikanske Parti, mere end nogen sinde før,« sagde praesidenten under stor jubel.

Tragisk og ubesindigt

Nancy Pelosi indledte de langstrakte forhandlinger i Repraesentanternes Hus onsdag med bemaerkninger, hvori hun understregede alvoren af dagens begivenheder.

»Det er tragisk, at praesidentens ubesindige handlinger har nødvendiggjort en rigsretssag,« sagde Pelosi. »Han har ikke givet os noget valg.«

Efter denne indledning fulgte først et ophedet skaenderi om procedurer og derefter maratondebatten, der til tider føltes som at høre stereoradio med Wagners ”Götterdämmerung” i den ene kanal og Rolling Stones’ ”Paint It Black” i den anden – begge afspillet på maksimal volumen.

I skiftende indlaeg fra demokratiske og republikanske medlemmer af Kongressen forholdt man sig til fuldstaendig parallelle virkeligheder.

Under debatten fandt det republikanske kongresmedlem Barry Loudermilk således en overraskende bibelsk parallel til Demokraternes behandling af praesidenten.

»Da Jesus stod over for en falsk anklage for forraederi, gav Pontius Pilatus ham muligheden for at stå ansigt til ansigt med sine anklagere« – en mulighed, som Trump ifølge Republikanerne ikke har fået under den strengt kontrollerede proces i Repraesentanternes Hus.

Fra demokratisk side blev der heller ikke lagt fingre imellem, når kongresmedlem efter kongresmedlem kappedes om at rejse retoriske skamstøtter over den skandaleombruste praesident.

»Denne tiltale forsvinder ikke. Den vil følge ham rundt resten af hans liv, og historiebøgerne vil berette om den. Og folk vil vide, hvorfor vi rejste tiltale. Det er alt sammen meget simpelt. Ingen står over loven,« sagde Ted Lieu, et demokratisk kongresmedlem.

Udfaldet er givet

Med onsdagens afgørelse er bolden nu placeret på Senatets banehalvdel.

Det er Senatet, kontrolleret af Trumps støtter i Det Republikanske Parti, som skal spille rollen som jury i den kommende rettergang. Det er endnu uklart, praecis hvornår sagen indledes, og hvor laenge den kommer til at vare.

Uanset formen er udfaldet af rigsretssagen så godt som givet på forhånd.

Både politiske analytikere og bookmakere er enige om, at alt peger på en gentagelse af afgørelserne i sagerne mod Andrew Johnson og Bill Clinton, der begge blev frikendt.

Den endelige dom afsiges af de amerikanske vaelgere i november naeste år, når Donald Trump søger genvalg.

Der vil det vise sig, om det lange og bitre opgør om rigsretssagen har hjulpet eller skadet praesidenten i forsøget på at skaffe sig »fire år til«.

Det er tragisk, at praesidentens ubesindige handlinger har nødvendiggjort en rigsretssag. NANCY PELOSI, FORMAND FOR REPRAESENTANTERNES HUS