Briterne tager et stort skridt mod udgangen, og ind traeder Vestager
Fredag vil det nye britiske parlament godkende skilsmisseaftalen med EU. Forude venter et års forhandling med EU, bl.a. om regler for statsstøtte, som Margrethe Vestager vil vogte over.
Dronning Elizabeth stod i centrum for ceremonien, da det nyvalgte britiske parlament torsdag blev samlet for at overvaere dronningens tale. Siddende på tronen i Overhuset laeste hun den tekst højt, der var nøje forberedt af regeringen og premierminister Boris Johnson.
Efter hilsen til medlemmerne lød hendes første saetning:
»Min regerings prioritet er at levere Storbritanniens afsked med den Europaeiske Union den 31. januar. Mine ministre vil fremsaette lovgivningen til at sikre udgangen på den dato og at få mest ud af de muligheder, som dette vil bringe til hele det britiske folk,« lød det fra monarken.
Allerede fredag ventes brexit-aftalen så bragt til afstemning i det nye underhus, hvor Boris Johnson med et flertal på 80 mandater som udgangspunkt sidder med staerkere parlamentarisk opbakning end nogen anden premierminister siden Margaret Thatcher. Når den er vedtaget, venter enkelte formelle skridt, inden medlemskabet ophører ved udgangen af januar.
Og hvad så?
»Derefter vil mine ministre søge et fremtidigt forhold med EU baseret på en frihandelsaftale,« lød svaret fra Elizabeth.
Det er her, bolden ryger over til bl.a. en anden ”dronning”, som den davaerende radikale partileder første gang blev benaevnt i Jyllands-Posten i 2007, Margrethe Vestager.
Som øverste vogter af EU’s regler for statsstøtte og konkurrencelovgivning kommer hun nemlig til at indtage en nøglerolle i en central del af forhandlingerne om det fremtidige forhold.
Det gaelder de ens spilleregler og rammevilkår for erhvervslivet, hvor EU vil forsøge at sikre sig imod, at Storbritannien dumper standarderne for at stille egne virksomheder bedre i konkurrencen.
Udgangspunktet er en politisk erklaering, der ledsager udtraedelsesaftalen, hvor der er aftalt fair konkurrence og høje standarder i forhold til bl.a. statsstøtte, konkurrencelovgivning, miljø, klima og skatteforhold.
»Det er en rigtig god tekst, som vi selvfølgelig vil saette kød og muskler på,« siger Margrethe Vestager, der skal samarbejde taet med EU’s chefforhandler, Michel Barnier, om på den ene side at beskytte europaeiske virksomheder mod unfair konkurrence fra briterne, og på den anden side sikre fortsat stor adgang til det britiske marked.
»Det er derfor, at spørgsmål om statsstøtte og ens vilkår bliver meget vigtigt,« siger Margrethe Vestager.
To til tango
I en overgangsperiode indtil udgangen af 2020 vil EU’s regler fortsat gaelde i Storbritannien, så parterne har tid til at forhandle. Den periode kan forlaenges med et eller to år, men i lyset af sit nye store flertal har pre
mierminister Boris Johnson lagt hårdt fra land.
Han har på forhånd meddelt, at han vil have parlamentet til at vedtage, at overgangsperioden ikke kan forlaenges. Den mulighed er der ellers efter et halvt års forhandlinger.
Men Johnsons traek øger presset yderligere for at nå frem til en aftale i årets løb, hvilket er markant hurtigere end de tre-fire år, som den slags normalt tager at indgå.
Adspurgt, om det er realistisk, svarer Vestager:
»Det vil blive den hurtigste handelsaftale nogensinde.«
Er det realistisk?
»Jeg ved det ikke. Der skal to til tango. Alt her er klart. Men det bliver meget, meget intenst.«
Når du siger, at der skal to til tango, forudser du så, at det er den britiske side, der bliver den langsomme danser?
»Alt afhaenger af, hvilken tilgang man vaelger. Vores tilgang bliver, at det skal vaere en handelsaftale, der vil rumme et meget taet fremtidigt forhold, med alt hvad det kraever. Meget gods krydser kanalen. Det kraever en ret detaljeret aftale. Men vi ved naturligvis ikke endnu, hvad de forestiller sig på den anden side af kanalen,« siger Vestager.
Udover at tvinge parlamentet til at udelukke yderligere forlaengelse har Johnsonregeringen meddelt, at den vil aendre brexit-loven på udvalgte punkter i forhold til det, der lå på bordet før valget.
Strid om domstole
Det gaelder eksempelvis arbejdstagerrettigheder, hvor oppositionspartiet Labour er bekymret for, at britiske lønmodtagere ikke får samme rettigheder som deres kolleger i resten af EU. Det var naeppe, hvad de mange tidligere Labour-vaelgere, der stemte konservativt ved valget den 12. december, havde forventet.
Johnson vil også fjerne det forbehold, som blev vedtaget i oktober, der betød, at briterne ikke kan forlade EU med et no deal-brexit. Den mulighed findes i princippet fortsat og kan muligvis aktiveres, hvis det ikke lykkes at indgå en handelsaftale med EU inden udgangen af 2020.
Et andet element er, at hvor der i den gamle aftale stod, at kun den britiske og skotske højesteret kunne aendre på retspraksis, når EU-Domstolen har talt, vil det fremover vaere op til lokale britiske domstole eventuelt at aendre i EU-lovgivningen. Det skaber frygt for aendringer af arbejdstageres rettigheder og på miljøområdet.
»Det er, fordi vi har lovet at tage vores love og rettigheder tilbage,« siger en talsmand fra Downing Street.