Johnson vil øge velfaerden
En styrket premierminister rykker det konservative regeringsparti mod midten og lover flere penge til velfaerd.
Efter flere år med dyb splittelse om brexit fremlagde premierminister Boris Johnson torsdag en politisk agenda for at forene nationen.
I en tale, der blev leveret af dronning Elizabeth fra tronstolen i Overhuset, lagde regeringslederen op til naesten 30 lovtiltag, som rykker de konservative tilbage ind mod midten og med nye pengeindsprøjtninger vender 10 år med nedskaeringer i den offentlige service.
Det er kun godt to måneder siden, at det britiske statsoverhoved sidst sad på den samme stol. Den saedvanlige pomp og pragt, der hører med til denne tradition, var derfor nedtonet. Dronningen havde f.eks. skiftet sin krone og hermelinskåbe ud med en turkis dragt og matchende hat.
Men den største forandring var i det politiske landskab. Efter Johnsons jordskredssejr ved valget i sidste uge er der ikke laengere nogen tvivl om hans fremtid. Han sidder på et komfortabelt flertal på 80 mandater og har magten til at gøre stort set, hvad han vil. Og det var tydeligt, at det har han taenkt sig at udnytte.
Ni minutter
Dronningens tale varede 9 minutter og 14 sekunder, men den var taet pakket med ambitiøse planer. Øverst på listen var ikke overraskende brexit, som skal leveres fra den 31. januar. Men herefter var det den nationale agenda, der fyldte mest.
Johnson vil bl.a. styrke det offentlige sygehusvaesen, NHS, hvilket var et andet stort valgløfte. Det skal ske ved at binde regeringen til at øge budgettet med et stort, årligt milliardbeløb i senest 2023 og ved at indføre et nyt pointsystem for at tiltraekke uddannet arbejdskraft fra hele verden – en slags erstatning for arbejdskraftens frie bevaegelighed i EU, som har leveret mange haender til britiske sygehuse.
Regeringen vil også styrke skolerne, sikre mere støtte til syge og aendre straffeloven, så terrorister ikke laengere kan blive prøveløsladt, hvilket var tilfaeldet med manden bag et terrorangreb under valget på London Bridge, hvor to personer blev draebt.
Den lange, dyre reformliste var ligeledes et signal til britiske vaelgere om, at den politiske handlingslammelse i britisk politik er forbi. Arbejdet begynder allerede fredag med en ventet afstemning om brexit-aftalen, som hidtil er blevet blokeret af parlamentet.
At dømme efter premierministerens smil er han selv optimistisk, hvilket er forståeligt. De konservative har ikke haft så stort et flertal siden Margaret Thatcher i 1987.
Den såkaldt alternative dronningetale, der torsdag blev leveret fra Edinburgh, var dog en påmindelse om, at Johnson trods sin storsejr også skal kaempe med uro i den britiske union. De skotske nationalister, SNP, havde ligeledes et faenomenalt godt valg og kraever nu en ny folkeafstemning om løsrivelse.
»Og det har jeg taenkt mig at stå fast på,« sagde Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, til Johnson, der tidligere har indikeret, at det vil han ikke tillade.