»Frankrig er et paradis, hvor borgerne tror, at de bor i helvede«
Nye forhandlinger torsdag mellem den franske regering og fagforeninger førte ikke til en afblaesning af godt to ugers strejker. Julen er allerede ødelagt for titusinder af franskmaend. 6.000 franske børn kommer ikke på juleferie.
Lussingen sidder åbenbart, som den skal, for klasket i den bageste del af den lange bybus høres tydeligt mange meter foran.
En gruppe kvinder er kommet op at toppes om pladserne i bus nummer 95, der kører fra Montmartre tvaers igennem hovedstaden til Montparnasse. Med skrig og fornaermelser fortsaetter skaenderiet på bagperronen. Det er svaert at se, hvem der gør hvad, men arme ses faegte i luften i den taetpakkede sildetønde.
Til sidst bliver det for meget for chaufføren. Ved banegården St. Lazare stopper han bussen og tilkalder politiet. Men betjentene dukker aldrig op. Også de sidder fast i endeløse trafikpropper udløst af en strejke, der nu er gået ind i sin tredje uge.
Det lykkes at haelde den mest aggressive af kvinderne ud af bussen, og under klapsalver fortsaetter chaufføren. To stop senere bryder helvede løs igen, da en mand og en kvinde, der står klinet op ad hinanden, begynder at svine hinanden til, fordi der ikke er plads nok.
Nerverne sidder på højkant under den franske strejke. I bus 95 bebrejder flere medpassagerer »de overprivilegerede lokomotivførere« i tog og metro, at de har afvist at stille strejkerne på pause op til jul.
»De skulle prøve at leve som os andre, der får meget lavere pensioner. Eller de skulle flytte til et andet land og se, hvad de kan få der,« siger en midaldrende kvinde.
Nye forhandlinger torsdag fandt ikke en vej ud af krisen, selv om praesident Macron har erklaeret sig villig til at komme de strejkende i møde. Lederen af fagforeningen CFDT, Laurent Berger, sagde efter mødet, at der stadig er store uenigheder om, hvorvidt pensionsalderen skal vaere 62 eller 64 år, men at premierminister Edouard Philippe er åben for dialog. Lederen af den kommunistiske fagforening CGT, Philippe Martinez, fastslog, at strejkerne fortsaetter, og at han vil mobilisere sine medlemmer til en ny demonstration 9. januar.
Strejken har allerede ødelagt julen for mange. Statsbanerne SNCF annullerede onsdag aften 6.000 saerlige billetter med en voksen ledsager til børn mellem 4 og 14 år, der skulle rejse alene med toget på juleferie hos familien.
Selv om togtrafikken langsomt bliver bedre, slipper ingen uskadt. I denne korrespondents franske familie har mor, søn, svigerdatter og en toårig dreng for laengst købt billet til Nice for at holde jul med familiens nestor på 102 år. Også de billetter er nu aflyst, og den højgravide svigerdatter har forgaeves stået i kø på Gare du Nord i et forsøg på at få en ny billet.
Det er ikke Frankrig, men det at vaere fransk, der gør folk ulykkelige. CLAUDIA SENIK, ØKONOM FRA SORBONNE
Helvede i paradiset
Som en undtagelse i Europa har Frankrig ikke nogen lov, der sikrer en minimumsservice i den offentlige transport under en strejke, så det er muligt for en enkelt faggruppe at lamme trafikken.
Alligevel udviser franskmaendene en aldrig svigtende sympati for protester mod enhver reform. Selv om et flertal på 63 pct. i en måling for BFMTV kraever en julepause, støtter 54 pct. af de adspurgte stadig strejken.
Forfatteren Sylvain Tesson kogte på radiostationen France Inter faenomenet ned til, at »Frankrig er et paradis, hvor indbyggerne tror, at de bor i helvede«.
For udenforstående kan klynkeriet eller kampen for velfaerdsstaten alt efter synsvinkel virke overdreven. Frankrig har ifølge OECD et af de mest gavmilde sociale systemer i verden, et førsteklasses og gratis sundhedssystem, 1.000 forskellige oste og verdensrekord i skattetryk.
Avisen L.A. Times citerer Sorbonne-økonomen Claudia Senik for, at den franske pessimisme og frustration stammer helt tilbage fra 1970’erne og slutningen på 30 års økonomisk boom efter Anden Verdenskrig, de såkaldte Trente Glorieuses.
I sit forskningsprojekt om fransk ulykkelighed opdagede hun, at franskmaend siden da har vaeret mere ulykkelige end andre nationaliteter. Så det er et kulturelt og mentalt faenomen, mener hun. Det er ikke Frankrig, men det at vaere fransk, der gør folk ulykkelige.