Macau er Kina-familiens dydsmønster
I overvaerelse af praesident Xi Jinping indsaetter Macau fredag en ny leder af administrationen og markerer 20 året for den kinesiske overtagelse af den tidligere portugisiske koloni.
Med et tredages officielt besøg markerer praesident Xi Jinping 20-året for Kinas overtagelse af Macau og kaster glans over fredagens indsaettelse af forretningsmanden Ho Iat-Seng som ny politisk og administrativ chef for den tidligere portugisiske koloni.
Alle sejl har vaeret sat til for at vise Macau som mønstret på, hvor godt det kan gå under kinesisk styre – i modsaetning til det rebelske Hongkong. Øen, der stort set blot er et område på størrelse med Ballerup Kommune, er blevet klaedt i festdragt, og der har vaeret arrangeret hundredvis af festligheder fra receptioner til kinesisk opera og kunstudstillinger.
Alt sammen under omfattende sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre demonstranter fra Hongkong i at forstyrre festen. Der er ingen grund til at frygte lokale demonstrationer. Macau er klassens paene dreng. Her spores ingen tendenser til civil ulydighed eller oprør mod ledelsen i Beijing.
Et skud i armen
For Macau var indlemmelsen i Kina for 20 år siden et skud i armen, der har medført en massiv stigning i bruttonationalproduktet og i befolkningens levestandard. Gennemsnitsindkomsten er gået fra bunden af den globale pyramide til en af verdens højeste.
Det er kasinoindustrien, der traekker projektet. Den er en cashcow, der finansierer 80 pct. af statens indtaegter. For at borgerne også skal maerke successen fra baccarat-bordene og rouletterne har staten siden 2008 udbetalt dividende til alle borgere – sidste år på 7.500 kr. Samtidig er loftet på den progressive personskat beskedne 12 pct.
Macau ligger ligesom Hongkong i Perleflodens delta og blev indlemmet i Kina godt 30 måneder efter Hongkong. En sammenligning er naturlig, men af mange grunde ikke fair.
Ikke fair sammenligning
Til en begyndelse var Macau ikke en kommerciel base – i modsaetning til Hongkong. Macau var et religiøst projekt. Portugiserne havde ikke brug for en handelsstation, men en missionsstation.
Og mens Hongkong op gennem sidste halvdel af 1900-tallet udviklede sig til et globalt finanscentrum med en vibrerende økonomi, forfaldt Macau som en søvnig halvglemt provins langt fra et Portugal, der havde fokus på alt andet end fjerne uproduktive destinationer.
En udpost, som ingen økonomisk betydning havde, og hvis eneste substantielle økonomiske aktivitet blev etableringen af det legendariske kasino Lisboa under kontrol af den kinesiske milliardaer Stanley Ho og hans familie. Da kineserne siden kom til, var erhvervslivet allerede domineret af kinesere med staerke og veletablerede forbindelser til hovedlandet.
Og mens Hongkong var velfungerende i sig selv og ikke havde brug for kinesisk indblanding, var Kinas ankomst et boom for det stillestående samfund.
Brud på monopolet
Det vigtigste var udstedelsen af licenser til at drive kasinoer til andre end Ho. Det var ikke ukontroversielt. Ho-familien sad på et monopol og var ikke begejstret. Kommercielt spil er forbudt i Kina og internt i kommunistpartiet var der heller ikke enighed om at tillade den slags. Men det blev vedtaget, og det naeste store skridt var tilladelsen til, at kinesere fra hovedlandet kunne rejse til Macau i grupper og individuelt.
Resten er historie, som man siger. De internationale kasinomastodonter flokkedes til Macao for at tappe det enorme kinesiske marked, og allerede i 2006 havde den gamle koloni overhalet Las Vegas som verdens største spillebule. Siden er det kun gået én vej. Sidste år var der 35,8 millioner turister, hvoraf de 25,2 millioner var kinesere fra fastlandet.
Men netop i 2019 er konceptet begyndt at knage i furerne, hvad der har fået styret og Kina til at kigge sig om efter en ny identitet og en alternativ business case. Kombinationen af handelskrig og balladen i Hongkong har svaekket økonomien og åbenbaret, hvor sårbart det er at vaere så afhaengig af en enkelt altdominerende industri baseret på turisme og gambling.
Derfor havde Xi Jinping gaver med i form af visioner for en mere forskelligartet fremtid støttet af Beijing. Kasinoindustrien vil efter forbilledet fra Nevada blive udviklet i retning af en far mor og børn-operation mere end hardcore gambling. Mere bred underholdning, forlystelser, shows, ekskursioner, mad og swimmingpools er ingredienser i det forvandlingsbolsje, som de luksuriøse kasinoer allerede er begyndt at sutte på.
Dertil kommer nu finans.
Xi Jinping meddelte, at Macao får en børs med handel i yuan og en central kommerciel placering i deltaområdet, som også omfatter Hongkong og ni storbycentre i Guangdong-provinsen. Den langsigtede udvikling til regionens tredje finanscenter efter Hongkong og Shenzhen kan ikke undgå at flytte endnu mere fokus og flere investeringer vaek fra det rebelske Hongkong.
Macau som rumfartscenter
Der bliver allokeret andre ressourcer til Macau. For eksempel blev der under Xi Jinpings besøg åbnet et rumfartscenter, og universitetet får tildelt ekstra midler til udvikling på fastlandet.
Ved indsaettelsen af Ho IatSeng som ny administrerende direktør tegner fremtiden lys for Macau på nogle helt andre linjer end Hongkong. Der er stadig voldsom forskel. Alene i indbyggertallet og den finansielle infrastruktur. Men mens Hongkongs fremtid svaever i vinden, går Macau ind i det kommende årti som mønsterproduktet og rollemodellen for ”One Country – two systems”princippet. Med fuld støtte fra Beijing.