Dansk teaterdirektør marcherede med de gule veste – nu bliver det til teater
Mungo Park laver teater om de gule vestes demonstrationer i Frankrig. Ifølge en ekspert er flere af den slags samtidsaktuelle opsaetninger kommet til. Men noget har aendret sig.
Siden efteråret 2018 har flere hundrede tusinde franskmaend lørdag efter lørdag iført sig refleksveste for at tage del i de gule vestes demonstrationer i Paris. Et sted i maengden har man formentlig kunne spotte teaterdirektør for Mungo Park Anna Andrea Malzer og hendes to ansatte, der det seneste år er skiftedes til at gå med på demonstranternes 8 til 16 kilometer lange rute.
I hvert fald har de vaeret forholdsvis nemme at få øje på, da de som nogle af de eneste valgte ikke at lyse op iført gule trafikveste.
»Det er ikke vores kamp. Jeg er fuldstaendig uinteresseret i selve demonstrationerne og synes ikke, vi som teaterfolk er i stand til at udtale os om volden. Det lader vi retsstaten tage hånd om. Det, der interesserer mig, er familiehistorien,« siger Anna Andrea Malzer, der har lagt øre til historier om familier, som bliver splittet, fordi sønnen eksempelvis er demonstrant, mens faren i kraft af sit job som politibetjent er nødsaget til ikke at engagere sig i det.
Mens franskmaendene stadig mødes sporadisk i rundkørsler og Paris’ gader for at protestere mod den franske praesident, Emmanuel Macrons, reformer, så er de tre danskere vendt hjem for at skabe forestillingen ”De Hovedløse” på Mungo Park, der er blevet til på baggrund af samtaler og besøg, som de har opsamlet undervejs blandt demonstranterne.
Det er ikke første gang, at aktuelle dramatiske begivenheder bliver til teater.
Sagen om Kundby-pigen
I 2019 havde Mungo Park premiere på en forestilling, der tog udgangspunkt i sagen om Kundby-pigen. Flygtningekrisen har dannet grundlag for indtil flere stykker som ”Aftenlandet” på Aalborg Teater og ”Uropa” på Det Kongelige Teater. Derudover er det netop kommet frem, at man i 2021 vil kunne opleve en teaterforestilling om klimaaktivisten Greta Thunberg på blandt andet Vejle Musikteater.
»Teatret kan samle op på noget, lige efter det er sket, og fortaelle nogle historier fra et dokumentarisk sted. Vi forsøger at komme taet på de dilemmaer, der opstår i en helt almindelig udkantsfamilie, når der bliver sat spørgsmålstegn ved hele landets styringsform og fremtid,« siger Anna Andrea Malzer.
Flere end tidligere
Ifølge Stig Jarl, der er lektor i teatervidenskab ved Københavns Universitet, har teateret altid taget fat i aktuelle emner, men der er kommet flere til end tidligere af den type opsaetninger, som beskaeftiger sig med aktuelle begivenheder. Hvorfor det er tilfaeldet, har han et bud på:
»Teatermediet kan agere rimelig hurtigt og lave noget med en relativ kort tidshorisont, hvor en filmproduktion har en meget laengere produktionstid.«
Ud over at der i dag bliver skabt flere samtidsaktuelle forestillinger end tidligere, har netop disse opsaetninger også aendret udtryk.
»I dag ser vi et teater, der tager fat i aktuelle politiske emner, men som ikke har et be
hov for at agitere for et bestemt budskab på samme måde, som man gjorde i det tidligere politiske teater,« siger Stig Jarl og refererer til perioden efter ungdomsoprøret i 1970’erne, hvor teateret tog fat i aktuelle emner, men på en måde, hvor man ikke holdt igen med at tydeliggøre et bestemt budskab.
Eksempelvis ”Hvor blev avisen af?” fra 1974, der handler om en strejke blandt typograferne på Politiken i 1972. Her lavede teatergruppen ”Skifteholdet” forestillingen i samarbejde med nogle af de strejkende typografer, hvilket gjorde det let at aflure, hvor sympatien lå.
Nogle vil holde sig tilbage
Anna Andrea Malzer tror, at nogle folk vil afholde sig fra at købe en billet til ”De hovedløse”, fordi de har en opfattelse af, at teateret vil fodre publikum med et politisk budskab, nu når stykkets omdrejningspunkt er bevaegelsen de gule veste.
Men ligesom hun aldrig trak en gul trafikvest over hovedet for at gå i ét med demonstranterne i Paris, så kommer hun heller ikke til at kaempe deres kamp i teatersalen.