EU skal parkere bussen og sikre samhandel med Storbritannien uden for store barrierer

I fodboldverden snakker man om ”at parkere bussen”, når et hold spiller meget defensivt. Og ligesom et fodboldhold kan have brug for at stå defensivt og sikre status quo, er der nu behov for, at EU ”parkerer bussen” og sikrer samhandlen med Storbritannien, når der nu på rekordtid skal forhandles en ny handelsaftale på plads mellem EU og Storbritannien.

Med en ny europaeisk ”Green Deal” og COP25-forhandlingerne i Madrid som bagtaeppe har man naesten kunnet overse, at der også stadig huserer et brexit og var et britisk parlamentsvalg, men det valg saetter nu EU – og danske virksomheder og lønmodtagere – i en helt ny situation.

Med en konservativ sejr ved det netop overståede valg styrer Storbritannien og EU nu i faellesskab imod et brexit inden udgangen af januar. Med et absolut flertal i det britiske parlament og en faerdigforhandlet udtraedelsesaftale ser det ud til, at Storbritannien senest 31. januar forlader det europaeiske faellesskab under ordnede forhold.

Vi kan ikke tage noget for givet i disse tider – og slet ikke med tanke på udviklingen i britisk politik. Men nu drejer fokus sig for danske virksomheder og lønmodtagere om rammerne for den fremtidige samhandel med Storbritannien.

Det skal ske igennem en kommende handelsaftale mellem EU og Storbritannien, og det skal ske hurtigt. Den aftalte overgangsordning giver EU og Storbritannien 11 måneder til at nå frem til et resultat.

Det er ikke en nem bestilling. Slet ikke, når man taenker på, at de fleste handelsaftaler normalt tager omkring 18 måneder at forhandle på plads og mere end 42 måneder at implementere. Med det in mente ser det unaegteligt vanskeligt ud at skulle nå til enighed på så kort tid.

Det her er dog på ingen måder business as usual, og selvfølgelig er det på mange områder ikke en helt almindelig handelsaftale, der nu skal forhandles.

Når EU normalt forhandler med tredjelande, er målsaetningen blandt andet at fjerne så mange barrierer som muligt for at smidiggøre samhandlen. Her står vi så nu med Storbritannien som modpart i forhandlingerne om en handelsaftale. Et marked, som i mere end 45 år har vaeret en del af det europaeiske faellesskab, og hvor man naesten har fjernet alle barrierer for samhandel.

Udgangspunktet er således et andet. Arbejdet fremadrettet for EU skal derfor bestå i at mindske antallet af nye barrierer, som kan blive opsat for samhandel mellem EU og Storbritannien. Det er vigtigt for både virksomheder og lønmodtagere. Ikke mindst for dansk skibsfart og industriens ansatte.

Storbritannien er i dag søfartens tredjestørste marked, og med en eksport på 9,4 milliarder er der noget på spil for de danske rederier. Det gaelder f.eks. for rederierne i offshore-vindsegmentet. En stor del af den fremtidige opsaetning af vindmøller på havet skal ske i Storbritannien. Her har danske rederier i dag fri og lige adgang til at arbejde. Det vil vi gerne fortsaette med.

For industriens ansatte er det samtidig helt afgørende, at lønmodtagerrettigheder og arbejdsmiljø ikke bliver svaekket. Storbritannien må ikke kunne konkurrere på dårlige løn- og arbejdsvilkår.

Forhandlerne i EU står altså over for en kaempe opgave. De skal sørge for, at vi fortsat kan nyde godt af fri og lige adgang til det britiske marked – og samtidig sikre, at den danske konkurrenceevne ikke svaekkes. De må med andre ord sørge for at ”parkere bussen”, så vi kan bevare den danske eksport og de 45.000 danske arbejdspladser, som i dag er bundet op på samhandel med Storbritannien.

Arbejdet fremadrettet for EU skal derfor bestå i at mindske antallet af nye barrierer, som kan blive opsat for samhandel mellem EU og Storbritannien. Det er vigtigt for både virksomheder og lønmodtagere.