Urørt skov giver klima og naturgevinster

Urørt skov kan blive en formidabel medspiller til at lagre CO2 i de naeste 50 år, hvor klimakrisen skal afvaerges.

Skovridere og skovfogeder over hele landet er gået sammen i et faelles oprør mod forslaget om at lade dele af skovene stå urørte.

I naervaerende avis hedder det sig, at urørt skov vil ”belaste klimaet”, og den pensionerede skovfoged Thorkil Sørensen plaederer i et glødende, men efter vores mening frygteligt enøjet, debatindlaeg for fortsat at lade motorsavene synge i skovene.

Indlaegget tager ikke højde for de enorme tab af natur, som tømmerproduktionen er årsag til. Og derfor skyder skovfogeden totalt ved siden af.

Urørt skov betyder, at traeerne får lov at leve, blive gamle, hullede, frynsede og til sidst falde døde om i skoven. At stammer og grene får lov at blive liggende i skovbunden, hvor de bliver omsat af biller og andre insekter, og hvor der kan leve alskens svampe og mosser. De gamle hullede traeer bliver levesteder for fugle, som spaetter og ugler og pattedyr som skovmår og flagermus.

Det sker ikke i dag, hvor vi bruger

Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

langt det meste af skovarealet til tømmer og ikke mindst til flis, der ryger i fjernvarmeforsyningen.

Når vi i Danmarks Naturfredningsforening arbejder for, at mindst 75.000 ha skov skal laegges urørt, så gør vi det naturligvis med afsaet i solid forskning og anbefalinger fra førende danske og udenlandske eksperter i biodiversitet.

Deres forskning viser, at mellem en tredje- og fjerdedel af de arter, der lever i skovene, er direkte knyttet til dødt ved. Og isaer de truede arter er påvirket af manglende dødt ved og gamle traeer i skovene.

De slår fast, at udvalgte dele af vores skove skal vaere urørte af traeproduktion, hvis vi skal beskytte arter som lille flagspaette og bredøret flagermus. Og helt modsat skovridernes fornemmelse for, hvordan skovens arter har det, viser forskningen altså, at det står rigtigt skidt til.

I Danmark har vi således taget så meget trae ud af skovene, at der nu kun findes 3,4 kubikmeter dødt ved per hektar i dag mod de omkring 30-50 kubikmeter/ha, der skal til for at store dele af biodiversiteten i en skov trives.

I Danmarks Naturfredningsforening

er vi rigtigt glade for alle de goder, skovene kan give os. Vi mener også, der skal vaere produktionsskove, hvor vi bruger traeerne til byggematerialer.

Lad traeet have så lang levetid som muligt gennem forarbejdning, foraedling osv., men vi mener ikke, at man skal blive ved med at faelde traeer for at braende dem af som biomasse. Eller som Peter Birch Sørensen, professor i klimaøkonomi ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og tidligere formand for Klimarådet, siger til Mandag Morgen: »I praksis bidrager Danmarks store forbrug af biomasse til at fremskynde den globale opvarmning.« Han bakkes op af 800 forskere.

På baggrund af de gode og veldokumenterede årsager foreslår vi at lade naturen få førsteret på mindst 75.000 ha af Danmarks omkring 625.000 ha store skovareal. Det vil ikke alene gavne den hårdt traengte biodiversitet, men også vaere en massiv og hurtig klimaindsats, fordi urørt skov holder på CO2 i rigtigt mange år.

Urørt skov er altså indiskutabelt en formidabel medspiller til at lagre CO2 i de naeste 50 år, hvor klimakrisen skal afvaerges. Urørt skov giver således ikke alene danskerne en rigere natur og store naturoplevelser, men også en enorm klimagevinst for deres skattekroner. Det er veldokumenteret, så lad os dog komme i gang.