De største afkast skal komme herfra – men pas på
Mange kapitalforvaltere peger på, at de største afkast i 2020 vil komme fra investeringer i emerging markets-lande, hvilket formentlig er rigtigt. Men man skal se sig for.
Alle store globale kapitalforvaltere har offentliggjort deres prognose for, hvad investorer kan forvente sig i afkast af deres investeringer i 2020. Ikke overraskende er forventningerne positive, og jeg er enig i det optimistiske syn vedrørende det kommende år. Derudover forventes de højeste afkast at komme fra emerging markets-lande, hvilket jeg også er på linje med.
Til det kan man jo mene, at der ikke er meget sprael i at mene det samme som gennemsnittet af finansmarkedet. Den betragtning er jeg ganske enig i, og reelt er det ikke en position, som jeg har det saerligt komfortabelt med, da gennemsnittet af markedet sjaeldent får ret.
For at min vurdering skal vaere blandt topscorerne til naeste år i 2020, kraever det naturligvis, at finansmarkederne i emerging marketslande stiger mest. Men allerede her adskiller min vurdering sig fra en gennemsnitsvurdering, da jeg forventer en maerkbar forskel i, hvorledes afkastene bliver i de forskellige emerging markets-regioner til naeste år.
Jeg betragter de forskellige kriser i Latinamerika som en situation, der også vil vaere dominerende gennem hele naeste år, og dermed er der al god grund til at søge mod Asien med investeringerne. Emerging marketslandene i den verdensdel deler jeg normalt op i tre regioner, hvor Kina i mine øjne er en økonomisk zone for sig selv.
Emerging markets-landene i den fjernøstlige del af Asien svarer i rimelige traek til Asean-landene, og som den tredje region er det Indien, der er en selvstaendig zone ligesom Kina. Vedrørende investeringer i Asien vurderer jeg, at Indien netop bliver landet, som traekker gennemsnittet ned, når investorerne gør regnskabet op om 12 måneder. Derfor er det samtidig min holdning, at man som investor virkelig skal vaere selektiv i sin allokering til emerging marketsinvesteringer i 2020.
Hvis man betragter Indiens økonomiske udvikling gennem de seneste fem-seks år, er der blevet gennemført nogle gode reformer. Bagsiden af medaljen er dog, at det er alt for få reformer for, at Indien kan fastholde de helt høje bnp-vaekstrater, som har hjulpet landets økonomi tidligere, og som er nødvendig for, at bnp pr. capita (indbygger) kan fastholdes. For få år siden havde den indiske regering en drøm om, at landet skulle vaere verdensmester i bnpvaekst, men siden da er vaeksten faldet støt fra typisk 8 pct. i stigning om året til nu blot 4,5 pct. i årlig stigningstakt.
Man vil måske haevde, at det stadig er en høj vaekst, hvilket det isoleret set er, men Indien er et af de lande, hvor der stadig er en befolkningstilvaekst. Derfor skal bnp-vaeksten vaere omkring 8 pct., hvis velstanden pr. indbygger ikke skal skrumpe, men det er ikke tilfaeldet og blot en af Indiens udfordringer.
Indien er stadig kendt som en ”outsourcing destination”, men for at den forretningsmodel er velkørende, skal den globale økonomi udvise mere vaekst end det p.t. er tilfaeldet. Flere øjeblikkelige udviklinger understøtter, at verdensøkonomien får det bedre til naeste år, men det bliver ikke et vaekstspring frem. Derfor er det fortsat min vurdering, at lande med et robust til staerkt privatforbrug, og/eller lande med finanspolitisk manøvrerum bliver de attraktive investeringsdestinationer de kommende 12 til 24 måneder.
På disse centrale områder i en enhver økonomi er Indien også udfordret. Som grafik 1 viser herunder, er forbrugernes tillid faldet signifikant i løbet af i år, hvor man kunne spekulere i, at 1. og 3. kvartal blot har givet nogle uforudsigelige udsving. Meget tyder dog på, at statistikken taler sandhed. Ved årets begyndelse var der en god optimisme i Indien, men det er bemaerkelsesvaerdigt, at faldet i privatforbruget i Indien i år er så stort, at det udgør 40 pct. af den samlede globale tilbagegang i vaeksten i privatforbruget så vidt i år.
Desuden mener jeg, at det også har en betydning for det samlede billede hos husholdningerne, at rundspørgen om forbrugertillid måles blandt 5.000 forbrugere i storbyerne Bengaluru, Chennai, Hyderabad, Kolkata, Mumbai og New Delhi.
De adspurgte skal på vanlig vis give deres forventninger til deres husholdnings indkomst, jobsituation, prisudviklinger etc. Men som man bemaerker, foretages rundspørgen i de indiske storbyer, hvor mange allerede har opnået en vis levestandard. Mange rapporter fra landområderne i Indien peger nu på, at nedgangen i vaekstraterne begynder at ramme visse regioner på landet ganske hårdt, hvor nedgangen i husholdningernes indtaegter betyder, at det kniber med at få råd til de daglige måltider.
Indien har allerede et notorisk underskud på statsbudgettet, som dog ”kun” har vaeret mellem 3,3 og 4 pct. de seneste fem år, men det har kun bidraget til at holde statsgaelden i ave, hvis man ser den i forhold til bnp (grafik 2). Men med en statsgaeld på 65 til 70 pct. af bnp er der ikke udpraeget finanspolitisk spillerum, som andre emerging markets-lande har, med kun 40 til 50 pct. af bnp i statsgaeld. Derfor er udsigten for Indien også til naeste år, at den økonomiske politik snarere bliver praeget af omfordelingsmaessige lappeløsninger med f.eks. hjaelp til landbefolkningen, men de store økonomiske reformer bliver det svaert med.
Tydeligvis har jeg stadig den vurdering, at Indien naermere står over for voksende problemer ved indgangen til det naeste årti end med løsninger på problemerne. Hvis man har bemaerket det, udnytter nogle af Asean-landene deres muligheder gennem en endnu mere ekspansiv finanspolitik til naeste år. Dette gaelder f.eks. lande som Indonesien, Thailand og Filippinerne, og det er min klare holdning, at det er eksempler på lande, der meget nemmere vil få investorernes opmaerksomhed i 2020.
Lundgreen's Capital
rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind-og udland. Firmaet er repraesenteret i Danmark og Kina. Lundgreen's Capital driver desuden investeringsforeningen Lundgreen's China Fund, som investerer i kinesiske aktier og obligationer. Omtales et selskab, som Lundgreens China Fund har investeret i, vil dette fremgå tydeligt af klummen.