Voksevaerk er største trussel mod Vestas
Der er hidsig travlhed i Vestas. For at nå de økonomiske mål for i år skal der opstilles vindmøller som aldrig før i de sidste par måneder. Men det er verdens største producent af vindmøller vant til. Sådan har det af historiske årsager vaeret i en umoden industri praeget af pionerånd, høj innovation og opportunisme i ofte meget politisk regulerede markeder. Selv om industrien er modnet, har det formentlig aldrig vaeret så grelt som i år. Og det er vand i forhold til, hvad der kommer.
Historien om Vestas’ genrejsning efter naerdødsoplevelsen i starten af 10’erne er velkendt og velbeskrevet. Der er under svensk topledelse kommet styr på forretningen, mens den finansielle frihed er mere end generobret. Der ligger i størrelsesordenen 20 mia. kr. i kassen, når det kommer til nytårsaften. Selv om de seneste år har budt på intens konkurrence, pres på priserne og faldende lønsomhed, holder Vestas snuden i sporet og fastholder industriens bedste finansielle performance.
Det er der også mange gode grunde til. Vindmølleindustrien er endelig ved at vokse ud af teenagevaerelset. Og det er langtfra alle, der kan vaere med. Det teknologiske kapløb, de finansielle muskler for at kunne løfte de store ordrer og den komplekse forsyningskaede resulterer i en naturlig konsolidering omkring få og meget større spillere. Der tegner sig mere og mere en hanekamp mellem amerikanske GE Wind, tysk-spanske Siemens Gamesa og danske Vestas. De kinesiske storspillere ser ikke ud til for alvor at kunne klare sig uden for Riget i Midten.
Det netop overståede klimatopmøde i Madrid gav skuffende nok ikke de forventede håndslag fra isaer de store nationer om at gøre mere for at bremse den globale opvarmning. Men det aendrer naeppe ved de vaekstprognoser, som fortaeller, at der i de naeste fem år vil blive installeret lige så meget vind- og solenergi, som der er blevet hidtil. Vestas har således brugt 40 år på at rejse vindmøller med en kapacitet på 100 GW. Med uaendrede markedsandele er der kun fem år til at gentage bedriften.
Investorerne ser ud til at have fornemmet, hvilken vej vinden blaeser. Vestas-aktien er efter en kursstigning på 40 pct. i år meget taet på at saette all time kursrekord. Det skyldes ikke mindst en noget naer tsunami af nye store og små ordrer, der vaelter ind fra hele verden. Efter at omsaetningen har stået stille omkring 75 mia. kr. i de tre år fra 20162018, er der nu udsigt til en hurtig opstigning til naeste niveau på omkring 150 mia. kr., hvis Vestas bare følger med markedet.
Men det kan også sagtens give mere. Det skyldes ikke mindst, at det teknologiske kapløb ser ud til at ødelaegge de mindre konkurrenter indefra. Flere af dem er – som indiske Suzlon – reelt sat til salg. Men spørgsmålet er, hvem der vil købe en så gaeldsbetynget rival, hvis kunderne og ordrerne lige så stille siver uden om de nødlidende selskaber. Det vil uden tvivl vaere en stor mundfuld at skulle integrere en skrantende konkurrent, mens markedet buldrer afsted, og der er mere end rigeligt at lave bare for at levere egne kunders ordrer til budget og til tiden.
Der er ingen tvivl om, at den nye topchef Henrik Andersens største opgave er at holde sammen på et staerkt voksende Vestas og bevare og udbygge industriens højeste lønsomhed. Det er ingen nem opgave. Den kan den danske vindmølleproducent naeppe klare alene. Derfor bliver netop evnen til at indgå, fastholde og udbygge forpligtende partnerskaber med tunge underleverandører, der afgør, om Vestas fordobles på meget kort tid eller i vaerste fald ender med at braekke midt over i forsøget på at gabe over for meget. Det vil i sig selv vaere lakmusprøven på, hvorvidt Vestas og hele vindmølleindustrien er modnet, har opnået en vis grad af stabilitet og kan vaere mere forudsigelig i sine prognoser for de økonomiske resultater.
Det vil ikke kun gavne aktiekursen. Det vil også vaere med til at tiltraekke den strategiske ankerinvestor, som Vestas har sukket efter i årevis. Det vil sammen med en milliardtung pengekasse i euro, en konsolidering af industrien mod faerre og større spillere og en efterspørgsel, der gør sig uafhaengig af politisk støtte, sikre et staerkt fundament under en af de største grønne virksomheder i Danmark.
Vestas har således brugt 40 år på at rejse vindmøller med en kapacitet på 100 GW. SØREN LINDING, VIRKSOMHEDSREDAKTØR
Søren Linding er virksomhedsredaktør på Finans, fhv. erhvervsredaktør på dagbladet Børsen.
Følg ham på @sorenlinding eller finans.dk/minenyheder.