Ingen udsigt til ny skov foreløbig

Et flere år gammelt skovrejsningsprojekt i Boulstrup ved Odder står i stampe.

»Jeg havde set frem til en dejlig skov, som ville have både miljø- og rekreative gevinster, men det virker, som om skoven er endt i syltekrukken.«

Brian Bang flyttede for syv år siden til Hou med familien. Da Odder Byråd i 2013 vedtog et skovrejsningsprojekt som led i beskyttelsen af nogle store drikkevandsreserver i undergrunden ved Boulstrup, glaedede han sig over beslutningen – isaer fordi der ikke er ret meget skov i området. Det kunne blive et sted, hvor borgerne ville kunne gå og cykle en tur, mens de nød fugle- og dyrelivet, forestillede han sig.

Et projektområde på 140 hektar, som svarede til 50 års vandindvindingsopland for cirka 4.500 personer, blev udlagt til mulig skovrejsning. En indsatsplan blev vedtaget i maj 2015, men siden har Brian Bang spejdet forgaeves efter spirende traeer på markerne ved Boulstrup.

Årsagen er, at området er privatejet, og der drives landbrug på jorderne. Skovrejsningen skulle gennemføres ved frivillige aftaler med landmaendene – men ingen har ønsket at saelge til den pris, som de er blevet tilbudt.

For dyrt

Medlem af kommunens miljø-, teknik- og klimaudvalg John Rosenhøj (DF) har fulgt projektet taet og vaeret tilhaenger af skovprojektet, men erkender, at det nok aldrig har vaeret realistisk.

»Hvis man bare skal give 200.000 kr. per hektar, så koster det 30 mio. kr. Dertil kommer skovplantningen, som nok er lige så dyr. Den slags penge har lille Odder Kommune ikke, medmindre man fjerner dem fra skolen, de aeldre eller de unge. Det er jo det, vi skal vaelge imellem,« forklarer han.

For jordejerne har markerne ifølge ham en vigtig funktion ud over dyrkningen.

»Hovedparten af landmaendene i området er griseproducenter, og deres maksimale antal grise afhaenger af, hvor stort et areal de har til at udbringe gyllen på. De ønsker jo ikke skovrejsning, for de kan ikke udbringe gylle i en skov,« forklarer John Rosenhøj.

Han efterlyser bedre muligheder for kommunerne for at tvinge skovrejsning igennem, hvis det som i dette tilfaelde er til gavn for f.eks. grundvandsreserver.

Beskyttet område

»Den nye klimaregering burde aendre lovgivningen, så vi kunne ekspropriere jorden til en ordentlig pris, hvor Naturstyrelsen betaler 50 pct., vandvaerkerne 40 pct. , og kommunen 10 pct.,« siger John Rosenhøj.

»Indtil da bør vi kunne aendre status til BNBO (boringsnaere beskyttelsesområder, red.), hvor der ikke må sprøjtes og udledes gødning. Kan jeg ikke få skovrejsning, så vil det vaere det naestbedste i forhold til at redde drikkevandet,« siger han.

Forhandlingerne med jordejerne sker gennem Naturstyrelsen. I juni 2019 besluttede byrådet, at forvaltningen skulle tage kontakt til Naturstyrelsen for at få gang i det efterhånden seks år gamle projekt. På den baggrund var der i september møder med Naturstyrelsen og Odder Vandvaerk. Tilbagemeldingen fra mødet med Naturstyrelsen var, at der er drøftelser om skovrejsning på et mindre areal. Men parterne har ikke kunnet nå til enighed om prisen.

Byrådsmedlem Leif Gjørtz Christensen (EL.) er en staerk fortaler for skovrejsning ved Boulstrup og vil ikke stille sig tilfreds med, at området bliver et såkaldt boringsnaert beskyttelsesområde.

»Det er jo ikke skovrejsning med 110 hektar skov og 30 hektar vådområde. Det kunne jo blive et fantastisk sted,« siger Leif Gjørtz Christensen, som har søgt aktindsigt i Naturstyrelsens kontakter til landmaendene.

Staerkere vaerktøjer

»Der har vaeret en raekke forsøg på at købe jorder og lodsejere, som har vaeret interesseret. Hver gang er det strandet på, at lodsejeren har ønsket mere, end det er muligt at betale. Kommunen har faktisk hvert år henlagt penge til det her projekt, men slet ikke i den størrelsesorden,« fortaeller han.

Han mener, at danske kommuner og myndigheder i det hele taget skulle udstyres med meget staerkere ekspropriationsvaerktøjer over for lodsejere i miljøbeskyttelsessager.

»Hvis man planlagde veje på samme måde, som man i øjeblikket planlaegger natur, så blev det nogle meget sjove veje, vi havde. Her snakker vi om klima, rent vand og rekreativ natur. Hvad taeller så mest – fem jordejere eller almenvellet?« spørger han.

Brian Bang står efter flere års interesse for sagen tilbage med en fornemmelse af, at bl.a. Venstre, som også har borgmesterposten, aldrig reelt har ønsket skovrejsning i området.

Manglende tillid

»Landbrugskraefterne er utroligt staerke, og Odder Kommune er meget landbrugsvenlig for at sige det paent. Man har aldrig rigtig ønsket skovrejsning, men man har over for befolkningen givet udtryk for det, fordi det lyder godt. Som almindelig borger oplever jeg, at man ikke kan have tillid til politikerne,« siger Brian Bang.

Formanden for miljø-, teknikog klimaudvalget, Ole Lyngby Pedersen (V), erkender, at situationen i øjeblikket er fastlåst, men henviser til, at skovrejsning på opdyrket land er en kompliceret sag.

»Hvis lodsejerne siger, at de dyrker deres jord med godkendte midler, kan man så sige, at de ikke må bruge deres dyrkningsret? Det spørgsmål er allerede rejst ved domstolene mange steder i landet,« siger han.

For at have et bedre grundlag for den videre proces har Odder Kommune nu bestilt en risikovurdering af områderne omkring vandvaerkerne hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras.

Nye muligheder

»Rapporter tager tid, men jeg håber, at vi får den i udvalget i begyndelsen af 2020. Vi må afvente Niras’ vurdering af, hvor stor risikoen er ved de enkelte vandboringer. Viser det sig, at der er højrisiko ved et vandvaerk, må vi se på, om vi kan lave skovrejsning gennem en aftale, hvor Naturstyrelsen betaler 50 pct.,« siger Ole Lyngby Pedersen.

Så skovrejsningsprojektet er ikke dødt endnu?

»Nae, det er det kun, hvis vurderingen bliver, at der ikke er nogen risiko for grundvandet i området. I den situation synes jeg, at vi skal se på, om det kunne vaere interessant at lave skovrejsning et andet sted i kommunen.«

Hvis man planlagde veje på samme måde, som man i øjeblikket planlaegger natur, så blev det nogle meget sjove veje, vi havde. LEIF GJØRTZ CHRISTENSEN, BYRÅDSMEDLEM FRA ENHEDSLISTEN