Jeg er fra Aarhus, men nogle gange kunne man ønske, at man kunne sige: Ich bin ein Berliner!

Saerligt på tre områder kunne Aarhus lade sig inspirere af alt det, der skaber liv i den tyske hovedstad.

Aarhus er Aarhus, og generelt er jeg ikke meget for målsaetninger eller politikker, der tager udgangspunkt i, at vi skal vaere som andre. Alligevel får jeg i disse dage lyst til, at vi i Aarhus skal lade os inspirere lidt af vores naboland, Tyskland. I september brugte jeg en måned i Berlin i forbindelse med min barselsorlov. Om det var på grund af min snarlige tilbagevenden til Aarhus Byråd, som lå og lurede ude i horisonten, ved jeg ikke, men i hvert fald gik jeg rundt i den tyske hovedstad og taenkte over, hvordan Aarhus kunne lade sig inspirere af Berlin.

Saerligt tre steder var det nemt at lade sig inspirere, og ikke mindst at komme til at misunde den tyske hovedstad. Generelt er

Berlin en grøn by, sådan helt konkret.

Der er mange og store traeer langs rigtig mange af byens alléer, hvilket bidrager til en helt saerlig stemning i byen.

Traeer vokser jo nu en gang i det tempo, de gør, men hvor er det vigtigt, at vi taenker anlaeg af traeer ind, når vi anlaegger veje i Aarhus

Kommune. Berlin er desuden dejlig vild, når det kommer til den generelle ”begrønning” af byen, hvilket, hvis det udføres rigtigt, tilføjer en fantastisk charme til byrummet. I Aarhus er vi på rette vej med begge dele, men efter min mening kan både traeplantning og vildskaben i begrønning godt få endnu et nyk.

Ethvert mindre berlinerbarn med respekt for sig selv har desuden et lille strandsaet med sig rundt i byen. Det bruger de på det hav af legepladser, som der er spredt rundt over hele byen. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde før har vaeret i en by, hvor der er så mange legepladser, som tilfaeldet er i Berlin. De bliver naermest brugt som en form for intelligent huludfyldning i byrummet.

Det kunne vaere interessant at taenke over det i Aarhus, når vi byfortaetter. Hvad enten det er legepladser, begrønning eller meget små byparker. Jeg tror, at vi i byrådet ofte kommer til at taenke, at det er for dyrt eller for besvaerligt – måske fordi vi overser muligheden for at skalere tingene ned? Jeg har tidligere stillet forslag om at forvandle Mathilde Fibigers Have ved Kvindemuseet til en mindre bypark. En forvandling af haven fra betonareal til grønt areal. Måske skulle vi tjekke byen for andre oplagte muligheder til mere grønt byliv?

I Berlin boede vi på Kollwitzstraße, en større vej beliggende helt centralt, som ugentligt var lukket af til økologisk marked i stil med det, som vi kender fra Ingerslev Boulevard. På andre ugedage kunne vi besøge Arkona Markt, som lå lige i naerheden, hvor der på bestemte ugedage var madmarked med forskellige

street food-boder.

I den seneste tid har vi i JP Aarhus kunnet laese om julemarkederne i Aarhus. Bl.a. har Morten Nystrup i en leder skrevet om det, han beskriver som forlorent liv i byen ved juletid, ligesom han har slået på tromme for at skabe nødvendige magneter i byrummet til gavn for erhvervs- og restaurationslivet.

Jeg er helt enig, og jeg kigger bl.a. mod Berlin, når jeg skal finde inspiration.

Jeg tror, at forudsaetningen for et spaendende byliv ved juletid er generel kvalitet i vores byrum. Det tror jeg, vi skaber ved naturligt ved at indtaenke begrønning (og meget af det) og ved naturligt at indrette små pladser til by- eller legeparker. Lad os prøve at taenke i en mindre skala end normalt for at få mere.

En bypark ved rådhuset er måske ikke realistisk lige nu, men hvorfor er Mathilde Fibigers Have ikke allerede en lille, men sprudlende grøn have i vores midtby? Hvorfor er det grønne område ved Sankt Olufs Gade ikke en fed bynaer legeplads? Vores bymidte skal vaere en naturlig aktivitet for f.eks. de aarhusianske børnefamilier. Det bliver den, hvis vi skaber pladserne. Aarhus Byråd gør det naturligvis ikke alene, og byrådet hverken kan eller skal facilitere street food, men måske, hvis vi raekker hånden ud og skaber rigtige og rimelige rammebetingelser, er der driftige mennesker og restauratører, som kunne have lyst til at vaere med. Måske, hvis vi fleksibelt stillede betingelserne til rådighed, var der gader, som kunne have lyst til at udnytte byrummet til aktiviteter a la Ingerslev marked?

Jeg tror, at forudsaetningen for et spaendende byliv ved juletid forudsaetter generel kvalitet i vores byrum.

Og rolig nu, bilerne skal stadig kunne komme frem og vaere der – og alt det der – men hvis Aarhus skal vaere mere end en stor provinsby, så skal der mere liv i gaderne på forskellige tidspunkter og steder. Jeg tror, det kan gøres bedre, end tilfaeldet er i dag. Byrådet får første oplagte mulighed, nu hvor ”Vanddragen” på Store Torv endelig bliver kørt i depot.