Borgmester fik udskudt ghettokrav: »Det udsaetter pinen i 24 måneder«

1. januar traeder et af Folketingets mest udskaeldte initiativer mod ghettoer i kraft. Flere kommuner har dog i sidste øjeblik fået dispensation. Det vaekker lettelse i Esbjerg og Aarhus, men kritik fra Venstre.

I slutningen af november tikkede en mail ind hos den kommunale forvaltning i Esbjerg med en god og en dårlig nyhed.

I hvert fald hvis man spørger borgmester Jesper Frost (V).

Han havde i månedsvis ventet på et svar fra Børne- og Undervisningsministeriet, der kunne afgøre skaebnen for en naesten nybygget daginstitution i Esbjerg.

Bydelens Børnehus ligger i hjertet af boligområdet Stengårdsvej, hvor omtrent tre af fire beboere har ikkevestlig baggrund, og skulle med moderne forhold og en ekstra paedagogisk indsats styrke integrationen. Men da Folketinget i 2018 vedtog en lovpakke mod ghettoer og parallelsamfund, var Bydelens Børnehus ifølge kommunen pludselig i fare for at måtte lukke.

Stengårdsvej er nemlig på regeringens ghettoliste. Og fra 1. januar 2020 må ingen daginstitutioner i Danmark nyoptage mere end 30 pct. af en årgang fra et udsat boligområde eller en ghetto. Det betyder, at Bydelens

Børnehus skal finde ca. tre af fire nye børn andre steder i byen. Helt urealistisk, mente borgmesteren.

»De fleste familier vil jo gerne have en institution taet på, hvor de bor,« siger han.

Derfor søgte kommunen dispensation, så kravet først skulle gaelde fra 2026. For at få mere tid, så andre tiltag om bl.a. mere blandede boligformer kan få Stengårdsvej af ghettolisten.

Esbjerg blev delvist imødekommet og fik to år ekstra til at opfylde ghettokravet.

»Det er selvfølgelig fint og godt. Alternativet var, at vi stod med en udfordring her den 1. januar, men når man kun har givet en toårig dispensation, er det bare at udsaette pinen i 24 måneder,« siger borgmesteren.

46 dispensationer

Esbjerg er langtfra alene. I alt har 54 institutioner fra en stribe kommuner bedt om dispensation fra kravet om fordeling af børn fra udsatte boligområder.

Dermed har en stor del af de 123 dagtilbud, som man oprindeligt vurderede var i målgruppen for loven, bedt om dispensation.

Tirsdag afgjorde Børne- og Undervisningsministeriet en stor bunke ansøgninger. I alt får 46 institutioner i nogle af landets mest belastede boligområder dispensation. De fleste indtil 2025. Otte fik afslag.

I Odense-bydelen Vollsmose undtages 10 dagtilbud, mens fire institutioner i og omkring Tingbjerg i København får dispensation. Begge områder er på regeringens ghettoliste. Det samme er Gellerupparken i Aarhus, hvor 12 institutioner fik dispensation.

»Det er vi rigtig glade for. Vi risikerede at skulle lukke daginstitutioner, der passer mere end 400 børn, hvis ikke vi havde fået dispensation,« siger rådmand for børn og unge Thomas Medom (SF).

»Falliterklaering«

Undervisningsordfører Mai Mercado (K) var minister, da loven blev vedtaget. Hun mener, at antallet af dispensationer »ser fornuftigt ud«.

»Vi vidste godt, at vi spillede ambitiøst ud med et krav, jeg var bare traet af snak uden handling. For at vaere helt aerlig så fandt jeg også ud af, at virkeligheden nogle gange stødte sammen med ideologien.«

Hos Venstre er naestformand Inger Støjberg til gengaeld staerkt utilfreds.

»Det er en falliterklaering. Hvis regeringen vitterligt vil have et opgør med ghettoerne, så skulle den undlade at give så mange dispensationer. Det er en kaempe fejl«.

Venstre sad selv i regering, da loven og muligheden for dispensation blev vedtaget. Men Støjberg afviser, at VLAK-regeringen lavede for lempelig en lov

»Der skal vaere en dispensationsmulighed, hvis der gør sig noget helt saerligt gaeldende. Men det har aldrig vaeret meningen, at 46 af 54, der søger, skal have en dispensation«.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at kritikken er »noget vrøvl«.

»Venstre har selv vaeret med til at lave aftalen, og de vidste godt, at der ville vaere behov for at tidsforskyde kravet for nogle institutioner,« siger hun.

Hun slår fast, at alle daginstitutioner med et optag på mere end 30 pct. fra udsatte boligområder skal gøre en indsats fra nytår.

»Det er et krav, for at man kan få dispensation. Det her er ikke en tilladelse til ikke at leve op til reglerne. Det handler om tidsperspektivet,« siger hun og fortsaetter:

»Nogle af de store ghettområder får en dispensation, fordi de på den ene side er allerlaengst fra at opfylde kravet om 30 pct., men samtidig har en klar plan for, hvordan de vil aendre hele området«.

Ministeren mener, at det kunne spaende ben for opgøret med ghettoerne, hvis der ikke blev gjort undtagelser.

»Det kunne for eksempel betyde, at man skulle lukke en institution i et område, og så var det svaert at få nogle nye beboere til at flytte ind i området, fordi de så skal ligge og køre rigtig langt for at få deres børn i institution,« siger hun.

Enkelte kommuner har endnu ikke fået behandlet deres dispensationsansøgning. Når det er sket, ønsker regeringen at lukke for nye udsaettelser. Ministeren afviser, at kommuner som Esbjerg har behov for yderligere tid til at opfylde loven.

»Den vurdering deler jeg ikke. Det betyder, at de må kridte skoene.«

For at vaere helt aerlig så fandt jeg også ud af, at virkeligheden nogle gange stødte sammen med ideologien MAI MERCADO (K), UNDERVISNINGSORDFØRER OG TIDL. MINISTER