Forskere: ”Perker” har altid vaeret nedsaettende

Trods forsøg på at gøre ordet ”perker” til en beskrivende betegnelse har ordet altid haft en nedsaettende betydning, lyder det fra sprogforskere.

»Er man en neger, så er man neger, hvis man er indvandrer, så er man indvandrer, hvis man er perker, så er man perker.«

Sådan siger formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, til Ekstra Bladet efter en debat om sin sprogbrug. Vermund har fået kritik fra flere sider, efter at DR tirsdag viste dokumentarfilmen ”Vermund og kampen om højrefløjen”, hvor partilederen bruger ordet perker.

Men er perker virkelig lige så neutralt som indvandrer? Nej, og det har det aldrig vaeret, lyder det samstemmende fra flere sprogforskere, som Jyllands-Posten har talt med. Perker blev registreret i ordbogen første gang i 1985. Her lyder det, at det er »dannet ved en blanding af perser og tyrker«, men det gøres også klart, at det er nedsaettende.

Perkerdansk

Flere peger dog på, at saerligt én mand har forsøgt at gøre det forkaetrede ord mere neutralt. Det var den afdøde sprogforsker Jens Normann Jørgensen, som bl.a. stod bag kronikken ”Paeredansk og perkerdansk” fra 1998. I 2005 sagde han til JyllandsPosten, at termen perkere er den mest praecise betegnelse for gruppen af indvandrere med mellemøstlig baggrund.

»Det er meningsløst at kalde dem indvandrere. Det er der så mange andre, der er, f.eks. personer med norsk eller svensk baggrund. Og ordet tosprogede giver slet ingen mening. Det betyder, at man i det daglige møder og har brug for to sprog, og det har faktisk alle danske børn, som dagligt møder dansk og engelsk,« lød det.

Sprogforsker ved Københavns Universitet Pia Quist havde Jens Normann Jørgensen som underviser, da hun laeste dansk i 1990’erne.

»Han fik skabt en position, hvor han kunne bruge det ord, og de studerende med muslimsk baggrund elskede ham for det, fordi han fik gjort det på en måde, så betydningen blev vendt, ligesom når veninder kan kalde hinanden for bitch,« husker hun.

Samme mission var lykkedes med ordet bøsse. Det var ellers født som en nedsaettende betegnelse, men da Bøssernes Befrielsesfront blev dannet i 1971, valgte de at tage skaeldsordet til sig og bruge det aktivt.

»Man kan også stadig bruge ordet bøsse som et skaeldsord, men langt de fleste homoseksuelle maend, jeg har mødt, har ikke noget problem med at blive kaldt bøsse,« siger seniorforsker ved Dansk Sprognaevn Eva Skafte Jensen.

Hvad ord betyder, handler om, hvordan vi bruger dem. Der er ikke nogen ord, der har en objektiv betydning.

Ingen objektiv betydning

Seniorforskeren forklarer, at de personer, som nogle ville kalde perkere, aldrig har taget det til sig på en måde, så det er blevet neutralt. I stedet kan ordet ifølge flere sidestilles med ”nigger”. Et ord, som kun må bruges af dem, der tilhører gruppen. Og så giver det ikke mening at bruge ”perkerdansk”, når man beskaeftiger sig med disse dialekter internationalt. Derfor har ordet multietnolekt taget over i forskerkredse, siger Eva Skafte Jensen.

Hun og Pia Quist peger desuden på, at de hårdt optrukne fronter, som har praeget indvandrerdebatten de seneste mange år, har gjort det svaert for ordet perker at få positivt fodfaeste.

Men hvilken betydning et ord oprindelig har haft, er i det store hele ligegyldigt, anfører lektor i sociolingvistik ved Københavns Universitet Marie Maegaard.

»Hvad ord betyder, handler om, hvordan vi bruger dem. Der er ikke nogen ord, der har en objektiv betydning. Det er altid til forhandling og ikke noget, én person kan definere,« konstaterer hun.

Pia Quist bemaerker også, at ord aendrer betydning, men siger, at lige netop ordet perker ikke har gjort det.

»Man ville nok ikke kunne finde nogen politikere i Folketinget, der ville sige, at de ikke kan lide bøsser, men man vil nok godt kunne finde nogle, der vil sige, at de ikke kan lide dem, som nogle kalder perkere,« lyder det.