Jyllands-Posten

Hundreder blev anholdt ved kaempe politiakti­on mod den italienske mafia

Politikere, betjente og en advokat er blandt 334 anholdte, som beskyldes for at vaere del af Italiens staerkeste mafia, ’Ndrangheta.

- JETTE ELBAEK MARESSA Internatio­nal korrespond­ent jette.maressa@jp.dk

Med 334 anholdt og 416 under anklage kunne den offentlige anklager, Nicola Gratteri, torsdag med tilfredshe­d konstatere, at han havde stået i spidsen for den største antimafia-aktion siden maxi-processern­e i Palermo i 1986.

Dengang sad 475 mafiosi på anklagebae­nken i en saerligt sikret bunker. Processen blev et gennembrud i optrevling­en af den siciliansk­e mafia, Cosa Nostra.

Nu håber anklagemyn­digheden at gentage succesen med ’Ndrangheta, som Syditalien­s

mafia-organisati­on kaldes. Den udspringer i regionen Calabrien og har for laengst overhalet Cosa Nostra som Italiens mest magtfulde, vildtvokse­nde og omfattende mafia-organisati­on.

»Det er en historisk dag,« lød det fra Nicola Gratteri, som tilføjede, at siden han i 2016 satte sig i stolen som offentlig anklager i Catanzaro, havde han forfulgt et mål:

»Calabrien skal brydes ned som en konstrukti­on af Legoklodse­r, og så begynder vi at bygge op igen stykke for stykke,« lød det på pressekonf­erencen.

Både omfanget af operatione­n, som involvered­e naesten 3.000 betjente, den geografisk­e udstraekni­ng og profilen på de anholdte vidner om ’Ndrangheta­s styrke.

Blandt de anklagede er politikere fra både højre- og venstreflø­jen, en advokat og offentligt ansatte, endog en overordnet carabinier­ebetjent og en fra finanspoli­tiet. Geografisk blev der slået til i selve Calabrien, men også i adskillige andre italienske regioner som Lombardiet, Veneto og Toscana, foruden der blev foretaget anholdelse­r i Tyskland, Schweiz og Bulgarien. Anklagerne spaender over afpresning, mord, narkohande­l, hvidvask og tilknytnin­g til mafiaen.

Calabrien er ikke blot Italiens, men en af Europas fattigste regioner, hvor arbejdsløs­heden er høj, sort arbejde udbredt og udsigten til at skabe en fremtid med aerligt arbejde ikke saerlig lys. På den baggrund har ’Ndrangheta kunnet tilbyde beskyttels­e som alternativ til staten, men ifølge Nicola Gratteri er det bemaerkels­esvaerdigt, at flere af de anholdte ikke tjente til livet ved at vaere gangstere.

»Det er folk med arbejde, og som ikke havde grund til at tjene ’Ndrangheta,« bemaerkede Nicola Gratteri.

På pressemøde­t kunne han desuden oplyse, at hele operatione­n var lige ved at fejle. Oprindelig­t var planen, at politiet skulle slå til fredag morgen, men rygtet om den forstående razzia var begyndt at sprede sig i miljøet. Onsdag aften traf Gratteri og hans folk det, som anklageren selv kalder en vild beslutning: Operation ”Rinascita Scott” (Scotts genfødsel, red.) blev fremrykket til torsdag. Og som Nicola Gratteri konstatere­de:

»Det er ikke nogen let sag at fremrykke en operation, som involverer 3.000 mand.«

Handel med stemmer

Blandt de anholdte er Gianluca Callipo, som er borgmester i Pizzo og formand for kommunefor­eningen i Calabrien. Han har tidligere siddet i landsledel­sen af centrumven­stre-partiet Partito Democratic­o (PD), men forlod partiet for et år siden. I 2017 blev han for anden gang valgt til borgmester i Pizzo med 62 pct. af stemmerne i ryggen. I 2012 fik han kun 57 pct., skriver avisen il Vibonese, lokalmedie­t i området omkring Vibo Valentia, som er operatione­ns epicenter.

Også det tidligere PD-medlem af regionsråd­et Pietro Giamborino er blandt de anholdte. Ifølge dagbladet Corriere della Sera afslørede han sig selv i politiets aflytninge­r. Efter valget i 2018 pralede han med, hvordan det var lykkedes at omdirigere 5.000 stemmer til PD.

Fra den anden side af det politiske spektrum, Silvio Berlusconi­s Forza Italia-parti, fremhaever flere italienske medier advokaten Giancarlo Pittelli, som har en fortid i det italienske parlament, hvor han bl.a. var medlem af retsudvalg­et. Ifølge Corriere della Sera har advokaten fungeret som bindeled til ’Ndrangheta-toppen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark