Jyllands-Posten

KRISEN I AUSTRALIEN

-

stralien. Perioder med tørke og brande er en vigtig del af naturens cyklus i landet. Men det har aldrig vaeret så ekstremt, som det er i år.

De fleste eksperter er derfor enige om, at klimaforan­dringerne har vaeret medvirkend­e til at skabe de nuvaerende brandes ekstreme omfang og karakter. Og for mange australier­e har brandene vaeret noget af en øjenåbner.

En af dem er den 59-årige David Burchell, der arbejder på det lokale universite­t.

»Rationelt burde det ikke komme bag på mig, da vi jo har kendt til klimaforan­dringerne laenge. Men følelsesma­essigt har brandene vaeret et wakeupcall. Det er svaert ikke at blive påvirket, når man dagligt indånder giftig røg, og Solen står rødglødend­e på himlen,« siger han.

I de 25 år han har boet i området, har han aldrig oplevet, at folk har vaeret så bange som nu. For ham er det dog ikke frygten for at miste sit hjem, der fylder.

»Jeg er bekymret for mine børn. Er det virkelig den her fremtid, jeg overlevere­r til dem? Som en del af boomer-generation­en havde jeg ikke de her problemer, da jeg var ung, men det får den naeste generation,« siger han.

Den australske regering er blevet staerkt kritiseret for sin passive håndtering af årets brande. Blandt andet har premiermin­ister Scott Morrison indtil for nylig naegtet, at der var nogen som helst sammenhaen­g mellem klimaforan­dringer og de mange naturbrand­e.

I sidste uge demonstrer­ede mere end 20.000 mennesker i Sydneys røgindhyll­ede gader for at få politikern­e til at tage klimaforan­dringerne mere alvorligt.

Men de australske politikere er fortsat tilbagehol­dende. Blandt andet fordi Australien er en af verdens største eksportøre­r af kul, og kulindustr­ien brødføder derfor mange familier i landet.

Også i et lokalsamfu­nd som Katoomba er klimaforan­dringerne et betaendt og polarisere­nde emne.

»Det bliver hurtigt en meget politisk og følelsesla­det diskussion, når man taler om klimaet. Her i Katoomba er der mange, som går op i naturen og miljøet. Men samtidig er der familier, som har baseret hele deres liv på kulindustr­ien, og som stadig er overbevist om, at klimaforan­dringerne ikke er en ting,« siger David Burchell.

Fest for den foreståend­e undergang

I Katoomba har skovbrande­ne ikke kun indhyllet byen i røg, men også medført langt faerre besøgende.

»Det burde vaere højsaeson for turister nu, men der har vaeret langt mellem kunderne de seneste par uger,« fortaeller Carl Price, der ejer boghandlen The Little Lost Bookshop i Katoomba.

Han har derfor denne eftermidda­g inviteret de lokale butiksejer­e »til fest for vores foreståend­e undergang«, som han har skrevet på et lille skilt uden for boghandlen.

»Man må jo omfavne pessimisme­n med en smule sarkasme. Når man er omringet af brande, er der ikke så meget andet at gøre end at få det bedste ud af det,« siger han og tager en slurk af sin øl.

Trods forsøget på at skabe et hyggeligt afbraek er det for mange i selskabet svaert at glemme, hvad der foregår.

Den 25-årige Ellanda Joyce, der arbejder i butikken, fortaeller, at skovbrande­ne både har gjort hende bekymret og vred. Isaer på grund af den manglende politiske handling fra de australske politikere.

»Jeg frygter, at det her kan blive den nye normaltils­tand i Australien,« siger hun.

Der er flere end 100 aktive brande i delstaten New South Wales lige nu. Halvdelen er ikke under kontrol.

Brandene er eskaleret siden november, og flere end 700 hjem er blevet ødelagt.

Otte personer har indtil videre mistet livet. Senest to frivillige brandmaend, som omkom natten til fredag.

Delstaten New South Wales er erklaeret i undtagelse­stilstand indtil naeste uge.

Onsdag var Australien­s varmeste dag nogensinde med en gennemsnit­stemperatu­r på 41,9 grader for hele Australien. Lørdag forventer man, at varmerekor­den vil blive stukket igen.

Brandene har indtil videre fortaeret omkring 12.000 kvadratkil­ometer i New South Wales.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark