Konsulenter saettes ind mod de udsatte

Forleden fredag morgen begyndte med chokerende laesning i JP, hvor der på side 2 var en mindre notits om, at et større antal kommuner har hyret konsulenter til at finde besparelser på kommunernes støttetilbud til borgere med handicap eller psykisk sygdom.

Meget tyder imidlertid på, at kommunerne i stedet burde saette ind helt et andet sted. På Ankestyrelsens hjemmeside kan man laese, at af samtlige ankede sager for hele landet i 2018 vedr. serviceloven er de 36 pct. omgjort.

Det betyder altså, at i over en tredjedel af alle ankede sager har de pågaeldende udsatte borgere ikke fået bevilget af kommunerne, hvad de er berettiget til if. serviceloven.

Det skal i øvrigt bemaerkes, at den naevnte procentsats siden 2014 har ligget på 33 pct. og derover, og der har ikke vaeret tegn på nedgang. Der er derfor i langt højere grad behov for at få kulegravet, hvad der er årsag til, at så mange borgere ikke får, hvad de er berettiget til, og hvorfor der ikke bliver gjort noget ved dette skammelige forhold.

Kan det virkelig vaere rigtigt, at kommunerne er borgernes modspillere og ikke medspillere? Politikerne skal ikke fremover forsøge at bilde mig ind, at vi lever i et vaeldfaerdssamfund. Nej, vi lever i et klagesamfund, hvor man i mange tilfaelde først får sin ret, når man klager.

I den aktuelle sag er dette forhold dobbelt alvorligt, da der er tale om udsatte borgere, som man må formode ikke er dem, der har flest ressourcer at gøre godt med i en klagesituation.