Vi skal på banen med et EU-dyrevelfaerdsmaerke

Den nye kommission skal hurtigst muligt på banen med en opdatering af dyrevelfaerdsreglerne, så vi sikrer mere rimelige regler for dyretransporter og får et EU-dyrevelfaerdsmaerke.

Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Når vi her til jul saetter taenderne i en flaeskesteg eller et fjerkrae, vil vi gerne vide, at dyrene har haft et godt liv. De fleste af os er enige om, at landbrugsdyr som grise, køer og kyllinger skal have ordentlig dyrevelfaerd.

Faktisk er dyrevelfaerd noget, som hele 94 pct. af europaeerne finder vigtigt ifølge en forbrugerundersøgelse fra 2016. Desvaerre var det alligevel ikke et område, som den tidligere kommission prioriterede, og der er ikke sket meget på området i EU i de seneste fem år.

Danmark er på flere områder foran andre EU-lande, men vi er nødt til at få hele EU med. Dyrevelfaerd skal vaere for alle dyr, og det er vigtigt med lige konkurrencevilkår for landmaendene.

Forbrugerundersøgelsen fra 2016 viste også, at 89 pct. af europaeerne mener, at der bør vaere en EU-lov om dyrevelfaerd. Dermed ligger der et forslag lige til højrebenet for den nye kommission.

For der er stadig mange dyrearter, hvor der ikke er regler for dyrevelfaerd. Det gaelder for eksempel unghøns, der senere skal producere aeg (hønniker), malkekøer, kaniner og kalkuner. Samtidig er den eksisterende lovgivning ikke blevet opdateret og derfor heller ikke blevet tilpasset hverken den teknologiske udvikling eller ny forskning.

Dette er isaer et problem for dyretransportområdet, hvor Den Europaeiske Fødevaresikkerhedsautoritet har anbefalet, at transporter af dyr over lange afstande, herunder dyr til slagtning, begraenses mest muligt. Alt for mange dyr på de europaeiske landeveje lider under lange transporter, hvor de mangler vand, og hvor de bliver klemt, fordi der ikke er plads nok.

Det kan vi gøre bedre. Vi ønsker en maksimal transporttid for slagtedyr på otte timer. Og det er ikke det eneste problem med EU’s regler for transport med dyr. Bestemmelserne er på en lang raekke punkter upraecist formuleret, hvilket medfører uens fortolkninger og uens implementering på tvaers af medlemslandene. Et faktum, den tidligere kommission blev gjort opmaerksom på flere gange.

Dyrevelfaerd er en kerneprioritet for Socialdemokratiet. Da vi sidst var i regering, blev det vedtaget, at der skulle indføres et statsligt dyrevelfaerdsmaerke på svinekød. Dyrevelfaerdsmaerket blev udviklet i samarbejde med erhvervet og var en ny måde at arbejde for bedre dyrevelfaerd – nemlig ved at forbrugerne selv kunne vaelge at købe svinekød, som var blevet produceret med fokus på dyrevelfaerd.

På den måde er dyrevelfaerden i de danske svinestalde blevet drevet frem af forbrugerefterspørgsel i stedet for tung lovgivning.

Det har fungeret så godt, at dyrevelfaerdsmaerket siden 2018 også har kunnet findes på slagtekyllinger, og fra årsskiftet vil de danske forbrugere også kunne finde maerket på maelkeprodukter og okse- og kalvekød.

På den måde er danskerne selv med til at bestemme, hvor meget dyrevelfaerd flaeskestegen, kyllingestegen og i naer fremtid også oksestegen skal have oplevet.

Vi synes, efterspørgsel er en god måde at få flyttet tingenes tilstand på. Derfor ser vi gerne, at der bliver indført et europaeisk dyrevelfaerdsmaerke, der ligesom det danske maerke bygger på frivillighed og et samarbejde med relevante interessenter.

Den 1. december 2019 tiltrådte en ny EU-kommission. Vi vil gøre vores bedste for, at dyrevelfaerd ikke forbliver et overset område de naeste fem år. Kommissionen skal på banen med nye regler for alle dyrearter, bedre regler for dyretransporter og et dyrevelfaerdsmaerke. Det kan kun gå for langsomt.