AF KAERLIGHED TIL SPILLET
klubber. Der er så stor en kløft bare fra Premier League til Championship. Det ville vaere dejligt, hvis nogle af pengene røg videre ned til os. De får alt, sponsorer, gratis biler, gratis alting, mens vi andre lige skraber den hjem. Men det er ikke deres skyld, at de er gode til at spille fodbold, vel?
En af mine bedste venners søn spiller fodbold. Så ser man 12-årige ankomme til kampen med hovedtelefoner på. De klaeder sig som stjernerne. De berømte spillere har et stort ansvar. De skal vaere forbilleder for de unge. De kan jo ikke nyse, uden de får en over nakken. Jeg aner ikke, hvordan det er at leve i det. Men det er en del af spillet. Og de får en kaempeløn for det. Det er nok derfor, jeg ikke har vaeret i det. Jeg har ikke ønsket at vaere en del af det. Jeg elsker min lille lokale pub, hvor jeg kan stå i fred.
Jeg ville gerne have tjent de penge
Jeg taler med mange eks-spillere, der heller ikke nåede guldtoget, som kunne have sikret dem økonomisk resten af deres dage. Hvis du har en gennemsnitlig kontrakt i Premier League, kan du gøre, hvad du vil. Jeg ville gerne have tjent de penge. Men held og lykke til dem. Jo flere penge, jo større problemer. Jeg vil gerne have større problemer, nu jeg taenker over det.
Jeg har en god ven, der har en frisørsalon. Han tjener mere end jeg. Jeg har venner i reklamebranchen, alle har større huse og større biler end jeg, men ved du hvad? Jeg nyder mit arbejde, formentlig mere, end de nyder deres job, tror jeg. Også selv om vi traener meget. I julen har vi aldrig fri, ofte er vi på job om søndagen, og vi rejser rundt i hele landet. Så er der den følelsesmaessige del af spillet, at vinde og tabe.
Når man når en vis alder, snakker alle om dig. Da jeg var 30 år og spillede tre-fire svage kampe, begyndte folk at sige, at jeg var faerdig. Det kan da vaere hårdt at prøve at holde den slags vaek fra livet, men jeg har aldrig vaeret nervøs. Folks forventninger betyder ikke noget. Jeg har bare knoklet røven ud af bukserne, så jeg har kunnet se mig selv i øjnene og har kunnet nyde resten af weekenden.
Jeg spiller, så laenge jeg ikke gør mig selv til grin. Og huslånene skal jo afdrages. Jeg spekulerer ikke på kontrakter mere. Jeg har oplevet et par skraemmende somre, da der ikke kom tilbud ind, men det er en del af det, når man er en virkelig gammel spiller. Jeg tror på, at ting løser sig. Forhåbentlig kommer der god karma og betaler mig tilbage med en stor kontrakt som manager i en Premier League-klub i 25 år. Det ville vaere perfekt.
Min mund skulle syes sammen
Jeg er ret energisk, jeg elsker at traene. Jeg kan egentlig ikke lide at holde fri. Jeg keder mig nemt. Jeg nyder at vaere ude på banen, drille gutterne og have et smil på laeberne. Når folk stopper karrieren, savner de al postyret og kammeratskabet. Den slags drillerier forekommer ikke på andre arbejdspladser. Så ville man få problemer, ikke? Min mund skulle syes sammen.
Jeg ved ikke, hvad jeg laver om 10 år. Forhåbentlig er jeg i live, ha, ha. Jeg vil gerne give mine erfaringer videre, hvad de så end er. Jeg har ikke taget kurser, men jeg ville elske at traene andre. Så skal jeg nok finde min seriøse side frem. Den har jeg ikke fundet endnu. Jeg må nok flytte til en ny by, hvor ingen kender mig. Ingen kender mig uden for Crawley.
Mine venner siger tit, ”Jesus, Dannie, du har haft en lang karriere”. Kunne jeg have aendret noget? Jeg ved det ikke.«
Laes de tidligere afsnit på