Flere aeldre vaelger at fortsaette på arbejdsmarkedet
På få år er antallet af aeldre, som arbejder, selv om de har mulighed for at gå på pension eller efterløn, vokset markant, men endnu flere skal i arbejde.
AEldre traekker sig vaesentligt senere tilbage fra arbejdsmarkedet end for 10 år siden. Beskaeftigelsen blandt 6064-årige har taget et gevaldigt hop fra 171.000 beskaeftigede i 2008 til 203.000 i 2017. Omkring 132.000 aeldre arbejder i dag, selv om de har mulighed for at traekke sig tilbage.
Det viser en analyse fra taenketanken DEA.
Men endnu flere skal tage en tørn mere på arbejdsmarkedet.
Fra nytår stiger folkepensionsalderen til 66 år, og den fortsaetter opad i de kommende år. I 2030 skal man vaere 68 år for komme på folkepension, og Folketinget ventes naeste år at haeve folkepensionsalderen til 69 år i 2035.
Flere efteruddanner sig
Efteruddannelse sent i arbejdslivet er ifølge DEA en af nøglerne.
DEA har set på, hvad der kendetegner de 65-årige, som i dag stadig er i arbejde. Analysen omfatter de 64.000 personer, som var 65 år pr. 1. januar 2017 og ser på deres beskaeftigelsesstatus.
For ufaglaerte og faglaerte, som er blandt dem, der i dag har den tidligste gennemsnitlige tilbagetraekningsalder, er efteruddannelse sent i arbejdslivet ifølge analysen et vigtigt parameter.
»Vi kan se, at dem, der har vaeret på efteruddannelse sent i arbejdslivet, også i højere grad fortsaetter med at arbejde. Derfor kan man overveje, om dette kan overføres til andre, bl.a. ved at gøre det nemmere og mere overskueligt,« siger cheføkonom i DEA Kristian Thor Jakobsen.
Blandt ufaglaerte og faglaerte, der har taget efteruddannelse som 60-64-årige, er beskaeftigelsesfrekvensen 50 pct. Halvdelen er altså i arbejde som 65-årige, mens det kun gaelder 19 pct. af ufaglaerte og faglaerte, som ikke har taget efteruddannelse, efter de fyldte 60 år.
Uddannelse er dog ikke det eneste svar. Sammenhaengen mellem efteruddannelse sent i arbejdslivet og beskaeftigelse som 65-årig aftager i takt med uddannelsesniveauet.
Andre påfaldende forskelle mellem 65-årige, der er i arbejde eller har trukket sig tilbage, er, at flere maend fortsaetter med at arbejde.
Samtidig er der flere privatansatte og flere selvstaendige.
Blandt de aeldre, der også er i arbejde efter folkepensionsalderen, er mere end 20 pct. selvstaendige, mens kun 10 pct. af de beskaeftigede under 65 år er selvstaendige.
De mange selvstaendige giver ifølge Kristian Thor Jakobsen god mening.
»Den større andel af selvstaendige haenger ganske givet sammen med, at der er mere fleksibilitet og mulighed for i højere grad at styre arbejdstiden og arbejdspresset. Det tiltaler de aeldre, og det er endnu en ting, som arbejdsgiverne kan laere af, når det kommer til at fastholde aeldre i jobbet,« siger han.