Sushi-stiftere scorer hver 39 mio. på salg

Nye regnskaber afslører, at to grundlaeggere bag Sticks'n'Sushi høster en klaekkelig milliongevinst, efter de i foråret frasolgte endnu en bid af deres sushikoncern.

Andersen og Kim Rahbek Hansen, som er stifterne bag sushiselskabet

Sticks'n'Sushi, kan glaede sig over, at deres formue bugner med nye millioner.

Det sker, efter at de i foråret solgte endnu en portion af deres aktier i sushikoncernen til kapitalfonden Maj Invest. Salgsprisen var hemmelig, men regnskaber fra deres

holdingThor selskaber afslører, at de hver isaer har fået omkring 39 mio. kr. for deres ejerandele.

De ejede begge to 20 pct. af Sticks'n'Sushi, men tilbage i maj solgte de i hvert fald halvdelen af deres ejerandele til kapitalfonden. Nu ejer Thor Andersen og Kim Rahbek Hansen således hver isaer 5–10 pct. af virksomheden.

Maj Invest har 79 pct.

Størstedelen af gevinsterne bliver dog parkeret i holdingselskaberne for nu. Thor Andersen

udbetaler et ekstraordinaert udbytte på 1,7 mio. kr., mens Kim Rahbek Hansen nøjes med 108.000 kr.

Maj Invest sidder på 79 pct. af aktierne i Sticks'n'Sushi. Den sidste ejer er Carsten Kaag, der siden 2018 har ejet 5-10 pct. af selskabet. Thor Andersen og Kim Rahbek Hansen åbnede den første Sticks'n'Sushi forretning i 1994.

I dag sidder Thor Andersen stadig i bestyrelsen, mens Kim Rahbek Hansen, bortset fra sin ejerandel, er trådt helt ud af selskabet. De to grundlaeggere tjente den første del af deres formue i 2013, da Maj Invest købte sig ind for første gang til 49 pct. af aktierne. I dag har Thor Andersen og Kim Rahbek Hansen henholdsvis 65 og 60 mio. kr. i egenkapital i deres holdingselskaber.

Skrantende forretning

De store gevinster kommer på trods af, at forretningen i Sticks'n'Sushi skranter gevaldigt. De seneste fire år har virksomheden genereret underskud, senest på 15,8 mio. kr. i 2018/19.

Selskabet har 22 restauranter, og direktør Andreas Karlsson fortalte til FødevareWatch tilbage i september, at det var blevet tid til at konsolidere forretningen fremfor at vokse. Her fremgik det også, at han forventer at vende den negative spiral allerede naeste år: »Hvis vi fortsaetter konsolideringen i de naeste 612 måneder, så skulle vi vaere i stand til at generere et overskud i naeste regnskabsår i 2020,« sagde han.

Da Palle Juul Jensen blev ansat i 2012, var han ved at komme sig efter en langvarig stress-nedtur. Nu er det ham, der med egne ord »styrer showet« i produktionshallen på Poul Due Jensens Vej i Bjerringbro.

”Showet” er endnu et meget lille projekt i Grundfos-regi, men det er et ikke uvaesentligt element i virksomhedens strategi om at taenke baeredygtighed og cirkulaer økonomi ind i forretningen.

Grundfos har tidligere i år vedtaget en ny 2025-strategi, der mere end nogensinde er båret af ambitioner på klimaområdet, og virksomheden deltager i flere af regeringens klimapartnerskaber, der skal komme med løsningsforslag til, hvordan Danmark saenker udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.

En af de idéer, som virksomheden har bragt med ind i partnerkredsen, er det projekt, som den 47-årige fleksjobber Palle Juul Jensen arbejder med.

Hver dag møder han ind for at skille gamle kasserede pumper ad.

Pumperne er kommet ind via VVS-installatører, der har afleveret dem hos eksempelvis grossister som Brdr. Dahl og Sanistål.

Herfra henter Grundfos pumperne og fragter dem hjem til Bjerringbro, hvor Palle Juul Jensen og hans kolleger skruer dem fra hinanden med specialvaerktøj og sorterer fragmenterne i bl.a. plastic, rustfrit stål, messing og kobber.

Derefter bliver delene smeltet om, så de kan indgå i produktionen af nye pumper.

De hurtigste kan skille en pumpe ad på under et minut, betror Palle Juul Jensen os og demonstrerer selv hvordan.

Det første skridt mod noget større

I 2019 har Grundfos taget omkring 5.000 kasserede pumper retur til dissekering og efterfølgende genanvendelse.

Det er en forsvindende lille del af de omkring 16 mio. pumper, som virksomheden producerer om året, men planen er at rulle konceptet ud i langt større skala i flere lande. I dag tager Grundfos pumper retur i fire lande, fortaeller miljødirektør Karen Touborg.

»Vi ser det kun som det første skridt. Det rigtigt interessante kommer, når vi kan bruge komponenterne direkte. Når vi omstøber, så nedbryder vi et produkt og skaber et nyt, men det vil vaere langt bedre både finansielt og miljømaessigt, når vi kan genbruge komponenterne direkte,« siger hun.

Derfor tumler ingeniørerne på Grundfos bl.a. andet med, hvordan pumpedesignet kan spille sammen med en fremtid, hvor dele fra pumperne skal genbruges direkte.

»De skal kunne saettes sammen og skilles som Lego-klodser,« foreslår Palle Juul Jensen.

Der er ingen Lego-klodser i de pumper, der kommer ind i dag, og som kan vaere op til 25 år gamle.

Da Grundfos begyndte at saette konceptet i system for tre år siden, undersøgte virksomheden muligheden for en pantordning, men det viste sig ifølge Karen Touborg hurtigt, at grossisterne ikke gad det administrative bøvl, der var forbundet med sådan en ordning.

Til gengaeld ville de gerne yde et bidrag til at øge genanvendelsen, og det gør de ved at