De skal gøre Grundfos til klimaets bedste ven

Grundfos’ miljødirektør, Karen Touborg, forudser en fremtid, hvor virksomhedens produkter skal bestå af genbrugte dele fra gamle pumper. Cirkulaer økonomi er en forudsaetning for overlevelse, mener hun.

tage imod de gamle, kasserede pumper og aflevere dem til Grundfos kvit og frit.

Selv om Grundfos får pumperne gratis, er der dog stadig så meget arbejde forbundet med transport, håndtering og adskillelse, at det ifølge Karen Touborg kun lige haenger sammen økonomisk.

Men 97 pct. af materialerne genanvendes, og når man sammenligner med processerne i traditionel affaldshåndtering, kan Grundfos ifølge sine egne tal klare opgaven med 50 pct. mindre vand og 13,5 pct. mindre CO udledning.

I en verden praeget af klimaforandringer og pres på ressourcerne er erhvervslivet nødt til at forholde sig til mere end den finansielle bundlinje, mener Karen Touborg.

»Der bliver ikke ved med at vaere ressourcer til at fortsaette en lineaer økonomi (hvor virksomhederne producerer produkter, som kunderne forbruger og derefter smider vaek, red.). Hvis man insisterer på at gøre det alligevel, så bliver ressourcerne til sidst så dyre, så man får virkeligt svaert ved at få den finansielle business case til at haenge sammen. Derfor tror jeg på, at det her bliver virkeligheden for alle,« siger hun.

Bundlinje og miljø kan fungere sammen

Cirkulaer økonomi og baeredygtighed er for alvor kommet på dagsordenen i erhvervslivet, og det påvirker virksomhedernes måde at taenke økonomi på, bekraefter Kristin B. Munksgaard.

Hun er professor mso på Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet, og de seneste to år har hun forsket i, hvad der driver virksomheder til at arbejde med cirkulaer økonomi, baeredygtighed eller FN’s verdensmål.

Hendes forskning har vaeret rettet mod fødevarevirksomheder, men hun siger, at resultaterne peger i samme retning som andre studier, og derfor kan man godt bruge dem mere generelt, mener hun.

»Vi har altid laert, at bundlinje og profit går lidt i clinch med det at forfølge et formål som baeredygtighed, fordi det ofte koster noget. Men det er helt tydeligt at se, at de virksomheder, som virkelig begynder at rykke på sig, bruger det til at fremme sine egne produkter, og faktisk kan de ofte saette nogle processer i gang, som også på den korte bane kan give besparelser,« siger hun.

Ifølge Harvard Business Review er der efterhånden solid dokumentation for, at der er god økonomi i at taenke baeredygtighed ind i forretningen, men de finansielle resultater er ifølge Kristin B. Munksgaard for nogle virksomheder ikke så vigtige, som de var tidligere.

»De tror på, at dem, der tager et ansvar, også er dem, der overlever på den lange bane. Det er en ny balance, hvor det ikke laengere handler om ren bundlinje,« siger hun.

Da Karen Touborg blev ansat i Grundfos i 2007, var hun en af tre medarbejdere i virksomhedens globale miljøafdeling. Det var den afdeling, der var med til at definere de første mål om, at Grundfos aldrig ville udlede mere CO2 end i 2008, og klimapåvirkningen skulle falde år for år – også når virksomheden vaekstede.

Siden er omsaetningen steget med 40 pct., mens CO2-udledningen ifølge virksomhedens egne tal er faldet med over 30 pct.

En stor del af resultaterne er skabt gennem energiforbedringer ved f.eks. at benytte vedvarende energikilder og overskudsvarme og ved at nedbringe energiforbruget på eksempelvis produktionsudstyr.

Eget indeks for baeredygtighed

I mellemtiden er Karen Touborg blevet miljødirektør, og afdelingen er svulmet til knap 30 medarbejdere, herunder miljøingeniører.

Afdelingen laver bl.a. effektberegninger og sparrer med resten af organisationen om at identificere nye klimatiltag, som skal taenkes ind i alle beslutninger, efter at virksomheden lancerede en ny strategi i sommer.

Nu skal klimaaftryk og vandforbrug taenkes ind i alt, og Karen Touborg mener, at det er selve formålet med virksomheden, som er justeret under topchef Mads Nipper.

Den langsigtede ambition er at blive klimapositiv. Det skal ske ved at bidrage til at nedbringe klimaaftrykket fra leverandører og samarbejdspartnere så meget, at det samlet mere end udligner Grundfos’ egen CO udledning.

For at nå det har koncernledelsen indført et nyt indeks, der skal opgøre virksomhedens baeredygtighed ud fra en raekke parametre, og som topledelsens bonus bliver afhaengig af fra og med 2020.

»Det er ret vildt, synes jeg, for så viser vi virkelig, at det ikke kun er noget, vi siger i festtaler,« siger hun.

Det naeste skridt bliver at tilslutte sig de såkaldte Science Based Targets, som er et initiativ under bl.a. FN Global Compact, og som bl.a. forpligter virksomheder på mål, som videnskaben mener er nødvendige for at holde den globale opvarmning i ave.

Udover genanvendelsesprojektet har Grundfos ivaerksat flere andre aktiviteter inden for cirkulaer økonomi.

For eksempel har virksomheden ifølge egne beregninger tjent 22,3 mio. kr. på tre år på at sortere produktionsaffald, der kan saelges til genbrug, og Karen Touborg mener, at det kun er den spaede begyndelse på noget langt større. Grundfos havde i 2018 et overskud før skat på 2,3 mia. kr., og i det lys erkender hun, at projekterne ikke syner af meget.

»Det er et paradigmeskifte. Vi er nødt til at lave et skifte fra en finansiel økonomi til en ressourceøkonomi, og det kommer til at ske, uanset om vi vil det eller ej, for den måde, vi forbruger på i dag, haenger ikke sammen. I Grundfos øver vi os stadig, men når vi kan genanvende vores produkter direkte, så får det en helt anden skala både finansielt og miljømaessigt, for så stopper vi med at grave malm ud af minerne,« siger hun.