Opgør med Danmark som foregangsland

To af Danmarks tunge erhvervsfolk, Pernille Erenbjerg og Thomas Thune Andersen, gør i bogen ”Dronningens nye klaeder” op med danskernes forestilling om sig selv som et progressivt folk , når vi taler ligestilling og kønsdiversitet.

Danskernes opfattelse af sig selv som progressive, moderne og fremsynede i forhold til ligestilling og kønsdiversitet holder ikke i virkeligheden. Tiden som foregangsland er for laengst forbi, og det er på tide at gøre noget for at vinde den tabte position tilbage.

Det mener den tidligere TDC-topchef og nu professionelle bestyrelsesmedlem Pernille Erenbjerg og den mangeårige topchef i A.P. Møller Maersk og nu professionelle bestyrelsesmedlem blandt andet som formand for Ørsted, Thomas Thune Andersen. Sammen med Mai-Britt Poulsen og Matias Pollmann-Larsen har de skrevet en overraskende interessant bog om konsekvenserne for erhvervslivet af den manglende ligestilling.

Forfatterne har fokus på mangfoldighed og vil have aendret opfattelsen af køn. Det mål skal nås ved hjaelp af strukturaendringer i uddannelses-systemet kombineret med aendret lovgivning, argumenterer de.

Skaevvridning tager til

For denne anmelder er det mest interessante ved Dronningens nye klaeder afsnittet om de unge kvinders studievalg og udfordringerne ved at få dem til at gøre nogle anderledes valg.

I dag er Danmark bagefter en raekke andre lande, som vi sammenligner os med, når der drejer sig om antallet af kvindelige ledere; og forfatterne forudser, at den skaevvridning, vi har i dag, vil blive vaerre med tiden.

Den digitale udvikling tegner fremtiden, og fremtidens ledere er nødt til at have kompetencer og viden inden for teknologi og it for at lykkes, mener forfatterne:

»Men da kvinder samlet kun udgør omkring 30 procent af de studerende indenfor STEM-fagene (Science, Technology, Engineeering & Math) – et tal der har vaeret stabilt siden 2014 – siger det sig selv, at hvis kvinder ikke kommer på banen inden for de tekniske uddannelser, vil antallet af kvindelige ledere på laengere sigt falde endnu mere.«

Hvis kvinder ikke bliver flere på STEM-fagene vil de mangle som ledere, men de vil heller ikke kunne saette deres tydelige praeg på techindustrien på produkterne dér. Det kan blive fatalt i forhold til kunstig intelligens, hvor vi allerede i dag kan se, at en kunstig intelligens-maskine som Alexa er blevet fodret med fordomme. Når man spørger Alexa, hvad en laege er, svarer maskinen en mand, og når man spørger om, hvad er sygeplejerske er, får man et billede af en kvinde.

På den måde bliver forudindtagede holdninger, som alle er fodret med, gentaget igen og igen og bliver til normer, som er naesten umulige at aendre på.

Vi har nogle udfordringer i dag i forhold til vores kulturelle mønstre, der sammen med nye krav til hverdagens ledere gør det temmelig vanskeligt at få diversitet ind på ledelsesgangene.

Nutidens ledere bliver i overvejende grad hentet fra studier, der kredser om økonomi, virksomhedsledelse og ingeniørvirksomhed.

Faelles for de studieområder er, at der for hver 100 studerende kun er 30 kvinder.

Op igennem 1960’erne og 1970’erne og frem til i dag var der fokus på at mobilisere talent. Denne mobilisering har blandt andet medføret, at andelen af unge, der tager en universitetsuddannelse i samme periode er steget fra dengang tre procent af en ungdomsårgang til knapt 30 procent i dag.

Reserverne

Men hvor er de nye befolkningsreserver, som samfundet kan mobilisere spørger tidligere rektor på Copenhagen Business School Per Holten-Andersen i bogens forord. Han svarer selv:

»Jeg er ikke i tvivl om, at de kommende såvel økonomisk politisk, kulturelt og ideologisk afgørende reserver, der kan bringes i spil for at sikre Danmarks forsat fremgang, vil ske gennem en mobilisering af ligestilling af kønnene og en samtidig, men laengerevarende mobilisering af den permanente del af indvandringen i Danmark.«

Bogen kommer rundt om følgende emner:

N Status over ligestillingssituationen i Danmark

N Det danske barselssystem N Forventningerne til lederrollen

N Balancen mellem antallet af maend og kvinder på toppen

N Kvinders lederambitioner N Ligeløn og løngab

N Mangel på talentfulde kvinder

N Kønsbestemte forskelle på maend og kvinder

N Mandens perspektiv

Thomas Thune Andersen