Tag ikke fejl: 2 mio til Skat kan blive afgørende

Ved siden af de 1,7 mia. kr. som finansloven for 2020 giver til skattevaesenet, kan 2 mio. til en effektanalyse virke latterligt småt. Men pengene kan vaere givet godt ud.

Efter nedskaering på nedskaering var der endelig godt nyt for skattevaesenet i finansloven for 2020. Skattevaesenet får tilført 1,7 mia. kr. naeste år, og i de kommende år frem til 2023 er der afsat et lignende beløb til den aftale, der skal forhandles i foråret. Store initiativer. Og mange penge.

Penge, som nemt kan overskygge de 2 mio. kr., der skal gå til at vurdere effekten af at styrke kontrolindsatsen. Målet er at undersøge, hvilken effekt kontrolaktiviteterne har på, om borgere og virksomheder overholder skattereglerne. Og hvordan det i sidste ende spiller ind på de offentlige finanser og samfundsøkonomien.

Almindelig sund fornuft siger, at øget kontrol og større risiko for at blive taget i skattesnyd vil øge indtaegterne. Og den positive effekt vil på sigt slå igennem i råderummet og dermed mulighederne for at opfylde velfaerdsløfter, nedsaette skatter eller bidrage til finansieringen af den grønne omstilling.

De seneste tal for små og mellemstore virksomheder viser, at statskassen går glip af ca. 14 mia. kr. om året i manglende selskabsskat og momsindbetalinger. Og for nyligt viste tal fra Skattestyrelsen, som ligger inde med rigtig meget vigtig viden og empiri om kontrolindsatsen, at den nuvaerende kontrolbemanding kradser op mod 5 mia. kr. ind årligt. Det vidner om, at der er mere at komme efter.

Og når hver kontrolmedarbejder aktuelt hentede 5 mio. kr. i snit hjem til statskassen, må man også forvente en gevinst af en ekstra medarbejder.

Så forhåbentlig er vi et andet sted i dag, end da Skatteministeriet sidste år så på effekterne på de offentlige finanser af at nedbringe skattegabet.

Dengang nøjedes embedsmaendene med at konstatere, at ”det var vanskeligt at vurdere på forhånd”. Teoretisk sniksnak i et ministerium, der har vaeret anderledes villige til at bevaege sig langt ud på isen for at retfaerdiggøre lavere skat på biler.

Problemet er tilsyneladende, at den såkaldte Lafferkurve, der lå til grund for Reagans skattelettelser i sin tid, hidtil har haft alt for stor vaegt i ministeriet. Ifølge Laffer falder de samlede skatteindtaegter, når skatten stiger over et vist niveau.

Men giver det virkelig mening at sidestille en nedbringelse af skattegaelden med en skatteforhøjelse? Den type argumentation ser helt bort fra de skadelige effekter af, at virksomheder, der snyder med skat og moms, tager markedsandele fra de virksomheder, der overholder reglerne.

Regeringen og støttepartierne har en klar interesse i, at den nye effektanalyse når at blive klar til finanslovsforhandlingerne for 2021. For der bliver nok at bruge penge på i de kommende år.Ole

Giver det virkelig mening at sidestille en nedbringelse af skattegaelden med en skatteforhøjelse?