Mød hvidvaskjaegeren, der arbejder i kulissen: »Jeg er først og fremmest menneskekender«
I Nordeas afdeling for bekaempelse af hvidvask er trusler en del af hverdagen. Det handler om at møde folk, hvor de er, lyder det fra en af de erfarne ansatte.
Dorthe Andersen er ikke hendes rigtige navn. Men det er tilpas almindeligt, så det er dét, vi bliver enige om at bruge. Ingen adresser eller angivelse af stedet vi mødes, bare »en forstad til København«. Og så i øvrigt ingen billeder, hvor man kan se hendes ansigt forfra.
Praemissen for vores møde er på forhånd så restriktiv, at det tangerer optakten til et rendezvous med en af landets hemmelige agenter.
Det er Dorthe Andersen ikke.
Hun er en af de personer, der sidder helt inde i maskinrummet, når den nordiske storbank Nordea efterforsker tegn på hvidvask, svindel, terrorfinansiering og socialt bedrageri.
AML Operations hedder den. AML står for anti money laundering.
Det er her, man overvåger alle bankens kunder, og gennemtrawler pengesporet, hvis en kundes adfaerd har vakt opsigt og udløst en af bankens digitale alarmer.
Broget klientel
De er 1.500 ansatte i alt, der arbejder med hvidvaskforbyggelse og kortlaegning af mistaenkelige transaktioner i Nordea.
Dorthe Andersen er bare én af dem. Men hendes rolle er så specifik, at den kraever anonymitet.
Når en alarm er udløst, og en gennemgang har vist sig at afsløre ting, der ikke kan forklares rationelt eller som ser deciderede mistaenkelige ud, så er det hende, der ringer til kunden.
Det er et job, som betyder, at Dorthe Andersen indimellem taler med personer, som hun selv kalder »i den ikke så paene kategori«. Kriminelle i alle afskygninger - fra sociale bedragere til dømte rockere.
»Vi kan godt få trusler i telefonen. Så sent som i sidste uge, var der f.eks. en, der truede med at finde mig på Facebook og så kunne jeg bare vente mig, som hun sagde.«
Hun har hemmelig adresse. Hun oplyser ikke til folk, hun ikke kender godt, hvad hun laver. Og hun har slettet sin profil på Linkedin.
»Det er for at beskytte mig selv. Vi taler jo med alle slags kunder, og indimellem ender det med, at vi må fortaelle dem over telefonen, at vi er nødt til at smide dem ud af banken. Det kan de godt blive ret sure over.«
Den slags opkald er ikke noget, man saetter almindelige kunderådgivere til, og Dorthe Andersen har da også knap 18 års erfaring med kundekontakt i Nordeas filialer i og omkring København.
I dag er hun en del af Nordeas såkaldte Know Your Customer-team, som er en del af hvidvaskbekaempelsen.
Hun får sagerne, efter at bankens maskinelle system har opfanget mistaenkelige bevaegelser på en kundes konto, som kolleger efterfølgende har analyseret.
De sager, hvor der er mistanke om terrorfinansiering, er nogle af dem, Dorthe Andersen og hendes hold behandler hurtigst, men der kan også vaere andre årsager til, at hun kontakter en kunde.
Der er pensionisten, der haever en del af formuen inden årsskiftet for at få udbetalt sin aeldrecheck. Der er det dømte bandemedlem, der vasker narkopenge hvide. Og der er virksomheden, hvor der strømmer penge igennem, selvom der ikke ser ud til at vaere udgifter til almindelig virksomhedsdrift.
Uanset så har Dorthe Andersens kontakt med kunden i grove traek et ud af to udfald:
Er der en god forklaring bag de atypiske kontobevaegelser, som kan dokumenteres, lukker hun paent sagen igen.
Er der ikke, får Statsadvokaten for Saerlig Økonomisk og international Kriminalitet (SØIK), bedre kendt som bagmandspolitiet, en indberetning - en såkaldt suspicious acitivity report eller SAR – og kunden bliver som ultimativ løsning smidt ud af banken.
»Det er sidste udvej, hvis kunden ikke vil samarbejde. Hvis han eller hun f.eks. ikke vil udlevere den dokumentation, som vi kraever. Vaelger de ikke at give os de ting, vi beder om, så bliver det en exit. For så kan vi ikke stole på kunden,« siger Dorthe Andersen.
Sagerne om hvidvask og skatteunddragelse i saerlig stor skala kender de fleste fra medierne.
Nordea fik for 4,5 år siden en bøde på 50 mio. svenske kr. for ikke at have godt nok styr på hvidvaskforebyggelse. Banken er ligeledes politianmeldt i Danmark og en sag om hvidvask igennem Vesterport-filialen løber fortsat.
Mikael Bjertrup står i spidsen for hvidvaskbekaempelsen i Nordea og har gjort det siden november 2015.
Fortsat oprydning
Dengang var de 435 mand, der hen over de naeste par år skulle blive til 1.500 fordelt i de fire nordiske lande.
»Det var det, der blandt andet skulle til, hvis man skulle hen, hvor forsvaret fungerer. Jeg tror, at det gjaldt for alle banker op til da, at man totalt undervurderede, hvor gigantisk denne her udfordring er,« siger Mikael Bjertrup.
Ifølge Finans Danmark arbejder hver 10. ansatte i bankvi sektoren i dag kun med at holde øje med transaktioner og indrapportering til myndighederne, når de opfanger noget mistaenkeligt.
Det svarer til 4.300 ansatte og er en stigning på 1.200 på bare et år.
Ifølge Mikael Bjertrup har Nordea reduceret sin risiko markant, efter banken har solgt sine aktiviteter i Estland, Letland og Litauen og lukket ned for en private banking-del i Luxembourg.
»I den forstand har vi mindre risiko. Men enhver, der arbejder i en bank er naiv, hvis han lover, at der ikke foregår noget kriminelt. For det gør der. Spørgsmålet er, hvor meget man finder.«
Det er her, at sådan en som Dorthe Andersen kommer ind i billedet.
Sagerne, hvor kriminelle har misbrugt Nordea, har givet rystelser helt ind i nerverne af banken og dens ansatte, fortaeller hun.
»Jeg kan sagtens - og gudskelov - se, at der er sket en kaempe forandring. Vi er jo ikke faerdige med at rydde op, eller med at undersøge, hvad det er, kunderne bruger os til. Det er vi nødt til at vide. Men bare fra 2014, hvor man begyndte at introducere kundeblanketter, hvor folk skulle udfylde en masse information om dem selv og til nu, er der jo sket rigtig meget,« siger hun.
En af de sager, der har gjort størst indtryk på Dorthe Andersen og hendes kolleger de seneste år, handler ikke om hvidvask for milliarder.
Den involverer 27 unge mennesker på helt ned til 14 år, der havde lånt deres konto ud til kriminelle bagmaend. Helt konkret fået overført penge på Mobilepay for bagefter at vaere tvunget til at gå hen og haeve beløbet i en automat.
»Jeg talte med flere af de unge mennesker og deres foraeldre,« fortaeller Dorthe Andersen.
»Og jeg må indrømme, at jeg synes, at det er svaert, når har fat i unge mennesker. Nogen af dem bliver jo rigtig kede af det. De har bare siddet og hygget sig ved et indkøbscenter en eftermiddag, og så kommer der kriminelle og truer dem til at låne dem kort og kode.«
Mavefornemmelse
Hun følger ikke en saerlig opskrift, når hun skal tale med kunder, der er mistaenkt for enten at vaere udsat for svindel eller selv vaere svindlere. Hun bruger først og fremmest sin mavefornemmelse, der er baseret på flere års erfaring.
»Jeg tror, at jeg har nemt ved at snakke med alle typer,« siger Dorthe Andersen, der ofte har yngre kolleger til at lytte med i røret, når hun taler med en kunde.
»Når jeg har en lidt svaer kunde i telefonen, prøver jeg at finde det samme niveau at tale på som vedkommende. Og så lytter jeg meget til, hvad de siger. At vaere nysgerrig, kan jeg ofte få meget ud af.«
Det gjaldt også kvinden, der truede Dorthe Andersen med at finde hende på Facebook. Hun havde kørt erhverv over sin private konto og modtog samtidig pension, hvilket samlet fik Nordeas AML-team til at se ugler i mosen.
»Jeg spurgte hende rent ud, om det var hendes søns erhverv, som hun kørte over sin konto. Og så blev hun meget vred,« siger Dorthe Andersen.
»Nogle gange kan det accelerere hurtigt, men som udgangspunkt har dem, der bliver sure, også noget at skjule. Så handler det meget om at lytte til, hvad de siger. Bruge det, hvis de aendrer forklaring. Høre, om de begynder at traekke vejret meget tungt. Det hele kan vaere indikationer på, at noget ikke er, som det skal vaere.«
Hemmelig agent er hun altså ikke, griner hun.
»Nej, jeg vil hellere bare sige, at jeg først og fremmest er menneskekender.«