Sådan overvåger din bank dig døgnet rundt
Bankernes overvågning begynder, når en ny kunde traeder ind ad døren første gang. Det sker, »for at vi alle sammen kan sove bedre om natten«, lyder det.
Bankerne har i kølvandet på skandalesager over de seneste år indført en raekke tiltag, der skal forhindre økonomisk kriminalitet som hvidvask, svindel, terrorfinansiering og skattefifleri.
Det har haft konsekvenser. Din bank overvåger dig døgnet rundt, og i det følgende gennemgår vi de skridt, bankens ansatte tager for at komme svindlen til livs.
Registreringen
Bankernes overvågning begynder, når en ny kunde traeder ind ad døren første gang.
Her indhenter rådgiveren en lang raekke personlige oplysninger og spørger ikke mindst ind til, hvordan kunden har taenkt sig at bruge banken, og f.eks. hvor meget vedkommende har taenkt sig at have af overførsler til udlandet eller bruge af kontanter.
Tiltagene hedder under én hat Know Your Customer (KYC) eller Kend Din Kunde. Det har to formål.
Det er dels udgangspunktet for den senere overvågning. Afviger kundens brug af banken fra, hvad kunden har sagt, at han eller hun vil bruge banken til, udløser det en alarm.
Dels danner oplysningerne udgangspunkt for, om kunden vurderes at vaere i risikozonen for at hvidvaske.
Den kategorisering sker på baggrund af flere forhold, og risikoprofilerne er udformet på baggrund af kriterier, som bankerne ikke afslører for omverdenen. Visse ting går dog igen.
Er kunden f.eks. politiker en såkaldt PEP eller politically exposed person – eller i familie med en sådan, vurderes der at vaere større risiko for bestikkelse eller korruption.
Og virksomheder i brancher, som har større udfordringer i forhold til hvidvask eller skatteunddragelse – f.eks. byggebranchen eller restaurationsbranchen – får også en anden profil end andre.
Overvågningen
Om man er høj- eller lavrisikokunde, afgør, hvor ofte banken indhenter informationer.
Men derudover er bankernes overvågning først og fremmest digital og består af en lang raekke systemer, der søger efter mønstre og ikke mindst usaedvanligheder.
Det er ikke forbudt at overføre store beløb eller andet, men har man ikke meddelt det til banken, vil det blive betragtet som unormal adfaerd – og udløse en alarm.
Systemerne opfanger også, hvis en person eller virksomhed f.eks. foretager transaktioner med lande som Syrien eller Cuba, der er sanktioneret.
Også børns konti bliver overvåget taet. De er pr. natur lavrisiko, men til gengaeld er
ser og i sidste ende tusindvis af indberetninger.
Som vel at maerke daekker et stort spektrum. Fra terrorfinansiering og menneskehandel til pensionisten, der i månederne op til årsskiftet draener sin konto for at få ret til aeldrecheck.
»Det er ikke verdens største kriminelle handling, men det er socialt bedrageri, og det hele bliver indrapporteret til politiet,« siger Mikael Bjertrup.
Et er, at maengden af sager, som skal undersøges, kraever mange ressourcer af bankerne. Noget andet er ifølge ham, at det kun er en andel af, hvad der bliver indrapporteret, der bliver fulgt til dørs af myndighederne.
»Derfor vil vi meget gerne have et samarbejde, så det ikke bare er et spørgsmål om, at nu har bankerne gjort deres, og så ligger det i denne her bunke, uden at der bliver gjort mere ved det,« Mikael Bjertrup.
En arbejdsgruppe under Finans Danmark er med juraprofessor Linda Nielsen i spidsen kommet med 25 anbefalinger til, hvordan man bedre kan bekaempe hvidvask. Et af forslagene er blandt andet faelles it-løsninger og bedre samarbejde mellem myndighederne.