TASKFORCENS ANBEFALINGER

En arbejdsgruppe nedsat af bankernes interesseorganisation Finans Danmark har 25 konkrete forslag til at forbedre indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering.

Forslagene fordeler sig på fem områder:

Faelles it-løsninger. Øget samarbejde med myndighederne. Uddannelse. Adfaerdsprincipper. Øget transparens.

Arbejdsgruppen blev nedsat, fordi der har vaeret en raekke sager om hvidvask.

Professor Linda Nielsen er formand. Bankekspert Lars Krull, statsautoriseret revisor Per Gunslev og advokat Anne Birgitte Gammeljord er de øvrige eksterne medlemmer.

Derudover er der otte medlemmer fra finanssektoren og et sekretariat med seks medlemmer – bl.a. adm. direktør Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark. der meget lave graenser for, hvad der er usaedvanlig aktivitet.

Analysen

Systemet resulterer ifølge bankerne i hundredtusindevis af alarmer om året. Alarmerne kan skyldes en lang raekke ting. Det kan vaere mange beløb, der går ind og ud af en konto med høj frekvens. Eller mobilbetalinger, der afviger fra normalen.

Det kan vaere transaktioner til og fra skattely eller højrisikolande, der knyttes til terrorfinansiering. Eller en konto, der ellers har ligget død laenge, som der pludselig er aktivitet på.

Ifølge Finans Danmark arbejder hver 10. ansatte i banksektoren i dag kun med at holde øje med transaktioner og indrapportering til myndighederne, når de opfanger noget mistaenkeligt.

Det svarer til 4.300 ansatte, og det er en stigning på 1.200 på bare et år, lyder det fra interesseorganisationen. Lønudgifterne er på samlet 3,4 mia. kr. til den specifikke gruppe.

»Ja, vi overvåger dig døgnet rundt. Men vi gør det, for at vi alle sammen kan sove bedre om natten,« siger Jane Nygaard, der er områdedirektør for kundekendskab og hvidvask i Jyske Bank.

Går en alarm, starter banken med at kigge på, om de forskellige transaktioner kan forklares ud fra det, banken allerede ved om kunden. Passer tingene ikke sammen, undersøger banken f.eks. en kundes kontobevaegelser over en laengere periode for at finde ud af, om der er noget mistaenkeligt at se.

Når noget ikke kan forklares, bliver det indrapporteret til Statsadvokaten for Saerlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) som en suspicious activity report – en såkaldt SAR.

»Vi skal ikke finde kriminelle, vi skal finde mistaenkelig aktivitet. Og videregive det til politiet,« som Mikael Bjertrup, der er ansvarlig for Nordeas bekaempelse af finansiel kriminalitet, forklarer det.

Udfordringen

Det bliver til rigtig mange alarmer, rigtig mange analy