Task forceformand om hvidvask: Banker skal uddanne ansatte bedre

Det handler lidt for meget om mavefornemmelse, når bankansatte skal finde og bekaempe hvidvask. Juraprofessor efterlyser erfaringsudveksling og bedre uddannelse.

De kriminelle bliver hele tiden dygtigere, og for at følge med skal de bankansatte uddannes bedre.

Det er budskabet fra juraprofessor Linda Nielsen, der står i spidsen for den arbejdsgruppe, som Finans Danmark har sat til at undersøge mulighederne for at forbedre bankernes vaern mod økonomisk kriminalitet.

»Der er en grundlaeggende viden om, hvad hvidvaskloven går ud på blandt de bankansatte. Isaer hos dem, der specifikt arbejder med finansiel kriminalitet,« siger Linda Nielsen.

Hun mener til gengaeld, at bankerne kan arbejde meget mere med de mange dilemmaer, der opstår, når man arbejder med et emne som hvidvask.

»Mange af de sager, som de bankansatte møder, er i en gråzone, hvor de ud fra både loven og bankens risikovurdering skal komme med deres bedste skøn.«

Mere specifikt anbefaler hun, at der kommer større fokus på erfaringsudveksling mellem bankerne og casearbejde i de interne uddannelser.

»Der sker hele tiden en udvikling, og den skal bankerne følge med i. Jo smartere forbryderne bliver, des vigtigere bliver det at forstå de nye trends.«

Ifølge Finans Danmark arbejder hver tiende ansatte i banksektoren i dag med at holde øje med transaktioner og indrapportering til myndighederne, når de opfanger noget mistaenkeligt.

Det svarer til 4.300 ansatte, og det er en stigning på 1.200 på bare et år. Lønudgifterne er på samlet 3,4 mia. kr. til den specifikke gruppe.

De større banker har typisk interne uddannelser, mens de mindre banker sender deres ansatte på efteruddannelse uden for huset.

F.eks. oplyser Danske Bank og Nordea, at alle bankens ansatte modtager obligatorisk intern traening hvert år. I Jyske Bank er det hvert andet år og både internt og via et eksternt uddannelsescenter.

Alle tre banker oplyser samtidig, at dilemmaer og caseundervisning er en del af undervisningen.

»Det kan vaere en meget fordelagtig måde at sikre sig, at vores medarbejdere ved, hvordan de skal bruge regler og regulativer helt konkret,« forklarer Satnam Lehal, der er ansvarlig for bekaempelse af finansiel kriminalitet i Danske Bank.

Fra Nordea lyder det, at »programmet bliver videreudviklet og forbedret løbende – blandt andet med aktuelle eksempler, og der vil vi selvfølgelig tage task forcens anbefalinger med i arbejdet med at sikre, at traeningen bliver så relevant og konkret som overhovedet muligt.«

Ifølge Linda Nielsen opstår dilemmaerne blandt andet omkring kunder, der ikke har rent mel i posen.

»Hvornår skal man naegte dem at blive kunde i banken, og hvis de allerede er kunder i banken, under hvilke betingelser skal man så smide dem ud og måske se dem gå over i en anden bank på den anden side af gaden?«

En af de ansatte, der arbejder med overvågning i Nordea, er enig i, at der hele tiden opstår spørgsmål.

»En ting, man laerer i det her job, er, at man ikke kan taenke folk i kasser. Vi har måske tendens til alle sammen at taenke, at hvis du er en bestemt faggruppe eller alder, så bruger du din bank og dine penge på en specifik måde,« siger den ansatte, der ønsker at vaere anonym, fordi han dagligt har kontakt med kunder, der netop er under mistanke for hvidvask.

Bankerne indgav lige over 26.400 indberetninger – såkaldte suspicious activity report eller SAR – til SØIK i 2018. Det er over en fordobling af antallet i 2016.