Glaedelig jul i cigarkassen

Gid omverdensbevidstheden i byrådet bliver øget, i takt med at vi rykker naermere et kommunalvalg.

Kaere byrødder i Aarhus Kommune.

I er nu allerede halvvejs inde i denne byrådsperiode, og der går nok ikke laenge, før der går mere valgkamp i den på rådhuset, end det allerede er sket. Noget af det gode ved et valg er, at politikerne igen får øje på de mennesker, de håber på en stemme fra. Altså de helt almindelige aarhusianere, der hver på sin måde gør deres for at få hverdagen, byen, samfundet og livet som sådan til at haenge sammen.

Helt almindelige aarhusianere, som ikke går så meget op i politiske processer, udvalgsbehandlinger, kommunale strategier, handleplaner, aarhusfortaellinger eller andre emner, som I byrødder ellers lader til at vaere meget optaget af inde i den cigarkassebrune byrådssal.

Kigger man ned over sagsmapperne fra de seneste par år, har man i byrådet – og ikke at forglemme i det embedsapparat, der skal forberede og effektuere sager – brugt masser af kraefter og ressourcer på sager, hvor man helt berettiget kan spørge: Hvad får aarhusianerne ud af det?

Der er en del sager, hvor politikere og embedsvaerket lukker sig om sig selv, og som mest af alt minder om beskaeftigelsesterapi for djøf’ere og lokalpolitikere.

Det er navlebeskuende politiske forslag, der må vaere skabt i et vakuum på rådhuset. Skal byrådsmøderne flyttes ud til folket? Skal der serveres flaske- eller postevand under de utallige møder på rådhuset? Det har endda også vaeret diskuteret, om politikerne med en vis fornuft i bagagen kan drage på udvalgstur til England.

Og så fylder forslag om mindfulness i rådhushallen, plantebaseret mad i kommunale køkkener, ”charter for social nytaenkning”, ”kanalstrategi 3.0” (der ikke handler om Aarhus Ø, men er en plan for borgernes vej gennem systemet). For ikke at glemme skraekeksemplet ”Forslag om Aarhus som Sustainable City”. I kommunens evige jagt på titler var man tilsyneladende faldet over ”Sustainable City”. Det ville bringe Aarhus på verdenskortet, lød det (igen) i byrådssalen. Men adspurgt, hvad aarhusianerne fik ud af samarbejdet, kom selv forslagsstillerne til kort, og forslaget blev opgivet. Netop det spørgsmål bør I stille jer selv noget oftere, kaere politikere.

Der bliver rejst forslag, der allerede er omfattet af indgåede forlig eller lyder som noget, man har hørt før. Bunken af sager, der åbenbart skal debatteres på et byrådsmøde, er stor, og der er ikke noget at sige til, hvis man glemmer historikken og genudsender forslag, der en gang tidligere er blevet dømt ude.

Ret skal vaere ret. I har også taget fat om nogle af de helt store problemer i vores by. Der er gudskelov flere, men tydeligst står vedtagelsen af planen for de udsatte boligområder. En bunden opgave affødt af den forrige regerings ghettoplan. I Aarhus er man gået ambitiøst til opgaven, og med borgmester Jacob Bundsgaard (S) i spidsen er der taget nogle nok drastiske, men helt afgørende skridt for at gøre op med nogle af problemerne i de udsatte boligområder,