Biskopper vil ansaette laerere og sygeplejersker som praester
Manglen på praester er nu ifølge flere biskopper så akut, at de vil ansaette ikke-teologer som praester efter et kort uddannelsesforløb.
Naeste jul kan der stå folkeskolelaerere, sygeplejersker eller kandidater i f.eks. historie på praedikestolen i danske kirker.
Som en konsekvens af den stigende mangel på sognepraester mener flere biskopper, at det er nødvendigt at bruge en paragraf i loven om ansaettelse i folkekirken, som gør det muligt at ansaette praester, der ikke er teologer. De skal blot gennem få måneders uddannelse og bestå typisk tre prøver i bl.a. dogmatik.
De seneste år har isaer landsogne oplevet, at de ikke kan besaette praestestillinger. Alene i Viborg Stift er der lige nu 10 ledige stillinger.
»Vi bliver simpelthen nødt til at gøre noget,« siger biskop Henrik Stubkjaer, som mener, at teologistudiet på universiteterne stadig skal vaere hovedvejen til at blive praest.
I dag bliver paragraffen om ikke-teologer i praestestillinger kun sjaeldent brugt, og Kirkeministeriet skal godkende hver enkelt. De seneste 10 år er der ansat i alt 10 praester på denne måde, men der er ikke et loft over antallet.
Viborg-biskoppen forventer, at man de kommende år kan blive nødt til at ansaette 20-30 praester på denne måde.
Også i Ribe, Haderslev og Aalborg Stift ønsker man at skrue op for omfanget af ikke-teologer i praestestillinger i en periode.
Aalborg-biskop Henning Toft Bro peger på, at personer med erfaring fra sundhedsvaesnet har en faglighed, der minder om praesters, når det gaelder sjaelesorg.
»I den bedste af alle verdener fik vi igen flere unge til at laese teologi, men her og nu er det en god mulighed at ansaette praester via paragraf 2,« siger Henning Toft Bro.
Hans Vium Mikkelsen, rektor på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, mener ikke, at ordningen skal løse udfordringen med manglen på praester:
»Der vil vaere få mennesker, der har så meget livserfaring, relevant alternativ uddannelsesmaessig baggrund og erhvervserfaring, at de kan udfylde en praestestilling på denne måde uden et reelt uddannelsesforløb.«
I Haderup er praesten uddannet i molekylaerbiologi