EU taber kapløbet om den globale konkurrence

Sammen med et vaeld af topdirektører fra Europas største industrivirksomheder forsøger koncernchef Søren Skou at få EU til at styrke regionens konkurrenceevne. Men hvor skarpe er vi egentligt i EU i forhold til klodens andre stormagter?

Europa sakker bagud i det globale kapløb.

Sådan lyder opsangen til EU fra en raekke europaeiske topchefer, selv om EU-landene fylder godt op i toppen af World Economic Forums liste over mest konkurrencedygtige lande i verden.

En af direktørerne er Maersks topchef, Søren Skou, som sidder med i den magtfulde lobbygruppe ERT, der samler direktører fra Europas største industrivirksomheder.

Gruppen fremlagde i december en rapport for konkurrencekommissaer og naestformand for EU-Kommissionen Margrethe Vestager, hvori de kortlaegger EU’s dalende konkurrencedygtighed samt industriens forslag til modsvar og fokuspunkter.

Produktiviteten skal øges

Et af erhvervsspidsernes kernepunkter er, at EU skal gøre mere for at øge produktiviteten for at sikre, at regionen ikke sakker bagud i konkurrencen mod andre nationer. Det skal bl.a. ske ved at investere mere i forskning, erhvervsfremmende infrastruktur, teknologi og kompetencer.

Der har gruppen en solid pointe, mener Philipp Schröder,

professor i økonomi på Aarhus Universitet.

»Nøglen er altid produktiviteten, og investeringer i forskning og udvikling, infrastruktur og kompetenceudvikling vil alt andet lige løfte produktivitetsniveauet,« siger han.

Den lave vaekst i produktiviteten er allerede noget, som EU-Kommissionen og Den Europaeiske Centralbank i en lang årraekke har haft et stift fokus på. Ikke mindst fordi USA over de seneste to årtier er stukket fra resten af verden, herunder Europa ikke mindst.

Kinas produktivitet er en del lavere end den i EU og USA, bl.a. fordi mange fortsat er ansat i ufaglaerte job og i lavproduktive sektorer. Men med et skarpt fokus på at blive verdens førende teknologiske centrum kombineret med statens gigantiske milliardinvesteringer i infrastruktur, teknologi og uddannelse kan dette billede hurtigt aendre sig.

Investerer for lidt

Investeringer i forskning og udvikling er også noget af det, der har vaeret med til at øge mange EU-landes produktivitet gennem årene. Rammer man plet, kan innovation patenteres, og opfindelser med globalt taekke kan tjene kassen hjem til samfundet.

Siden 2012 har Kina spenderet mere på forskning og udvikling målt i procent af bnp, end EU har, påpeger gruppen.

Kina er også blevet yderst aktiv i relation til patentansøgninger inden for informationsteknologi.

Midlerne til forskning og udvikling er derfor også en af de vigtige knapper, som EU kan skrue på i bestraebelserne på at forbedre konkurrenceevnen i Europa, mener ERT-gruppen.

Det naeste støtteprogram til forskning bør vaere på over 120 mia. euro mod de 100 mia. euro, som EU-Kommissionen selv foreslår. Og så skal der vaere et skarpt fokus på forskning og udvikling inden for baeredygtighed, hvor EU i dag står staerkt.

Man bør dog ikke glemme, at ansvaret for langt hovedparten af investeringer i forskning og udvikling ligger på erhvervslivets skuldre.

Bedre infrastruktur

Det er ikke gået de globale stormagters naese forbi, at teknologi fremadrettet ventes at blive afgørende for konkurrencedygtigheden.

Teknologisk infrastruktur, som er afgørende for at få ny teknologi til at køre på skinner, skal derfor som minimum prioriteres, mener industrilederne.

Det gaelder ikke mindst udrulningen af fremtidens mobile højhastighedsnet 5G, som Kina i øjeblikket er laengere fremme med, end det er tilfaeldet i EU, påpeger ERTgruppen.

Men også inden for et techområde som kunstig intelligens er kinesiske virksomheder i højere grad parate til at teste mulighederne.

Her bør EU’s politiske beslutningstagere, forskningsinstitutioner og erhvervsliv i højere grad samarbejde for at følge trop med de øvrige lande, lyder det fra ERT-gruppen.

Jeg kan godt forstå, at det er traels at vaere op i mod statsstøttet konkurrence, men det er ikke et problem, konkurrenceloven kan løse. Det er noget, der skal løses i World Trade Organization. PHILIPP SCHRÖDER, PROFESSOR I ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET

Ny konkurrencepolitik

Kina og kinesiske virksomheder har de seneste år vaeret yderst aktive i deres bestraebelser på at traenge ind på europaeisk territorium via nye investeringer og ved at vinde kontrakter. Ikke mindst hvad angår udrulningen af 5G-nettet, hvor den kinesiske teknologigigant Huawei i øjeblikket forsøger at få aftaler i hus.

Det gaelder også andre former for kritisk infrastruktur. Inden for Maersks domaene har kinesiske statsejede virksomheder overtaget store andele af havneterminaler de seneste år.

For at europaeiske industrivirksomheder ikke står tilbage som taberne, bør EU screene investeringer fra udlandet grundigt og modernisere sin konkurrencepolitik, mener gruppen. Ikke mindst så der kan skabes en raekke europaeiske fuldblodskaempekoncerner, som er i stand til at konkurrere på globalt plan mod USA’s erhvervsliv og Kinas statstøttede giganter.

»Jeg kan godt forstå, at det er traels at vaere op imod statsstøttet konkurrence, men det er ikke et problem, konkurrenceloven kan løse. Det er noget, der skal løses i World Trade Organization,« siger Philipp Schröder.