Laege forlader hjemegn, som lider af laegemangel
Laege Tessa Myers ville gerne slå sig ned på hjemegnen i Sønderjylland, men har opgivet idéen. Meget uheldigt, lyder det fra den sønderjyske laegeformand.
Hver 10. praktiserende laege i Tønder Kommune har siden 2012 lukket konsultationen og er holdt op. Men trods den udbredte laegemangel i området går patienterne glip af en ny laege, som er født og opvokset på egnen.
Den 42-årige Tessa Myers er uddannet laege i USA, men efter halvandet års forgaeves ventetid på at få sin uddannelse godkendt i Styrelsen for Patientsikkerhed har hun mistet tålmodigheden. Fordi der ikke er udsigt til snarlig løsning, vender hun nu tilbage til USA sammen med sin mand og to små piger.
»Det er så aergerligt, fordi vi i yderområderne i Region Syddanmark har udtalt mangel på laeger. I det her tilfaelde er der ovenikøbet tale om en laege med dansk som modersmål. Sproget er ofte et problem med udenlandske laeger, så det er guld, som er gået tabt,« siger laege Peter Barkholt, formand for Praktiserende Laegers Organisation (PLO) i Region Syddanmark.
Han aergrer sig isaer, fordi problemet alene skyldes »bureaukratisk bøvl«.
For at få lov til at praktisere i Danmark skal laeger, som er uddannet i lande uden for EU, gennem en laengere godkendelsesprocedure med flere flaskehalse. F.eks. har der hidtil kun vaeret plads til 36 laeger ved den mundtlige fagprøve, som afholdes to gange om året, og senest var der i november tilmeldt 109 laeger til prøven.
Taettere på familien
Tessa Myers, der er født i Skaerbaek og i dagene før sin afrejse til USA besøger sine foraeldre, sendte sin ansøgning til Styrelsen for Patientsikkerhed for halvandet år siden og flyttede til Danmark i september 2019, hvor hendes mand har fået job som ekspert i cybersikkerhed. Forud var hun blevet godkendt efter internationale retningslinjer – den såkaldte OSCE-prøve, som hun havde bestået.
»Vi ville gerne til Danmark for at vaere taettere på familien, og vi havde gerne set vores børn vokse op i Danmark,« lyder hendes begrundelse.
Hendes far, Henrik Ehlers, har også kaempet for at få datteren hjem:
»Det er grotesk. Vi savner laeger her på egnen, og det er da også forfaerdeligt nu, hvor vi var kommet godt ind på børnebørnene, at de skal rejse igen,« siger han, der hele foråret 2019 løb myndighederne på dørene for til sidst – den 23. maj – at få besked fra Sundhedsministeriet om, at hans henvendelse ikke kunne behandles på grund af det forestående folketingsvalg.
»Ud over at Tessa ville have gjort god gavn her – også fordi hun taler dansk, for vi har masser af udenlandske laeger – så kunne vi også hjaelpe hende og familien, og det vil vi jo som bedsteforaeldre gerne,« siger han.
Langtfra nok
Sundhedsminister Magnus Heunicke, som onsdag var i samråd om de lange ventetider for udenlandske laeger, har bebudet, at han vil finde penge til en tredje mundtlig fagprøve i år.
Det glaeder Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, som havde indkaldt til samrådet, men han fastslår samtidig, at det ikke løser problemet.
»Det er langtfra nok, for det er jo ikke alene til den mundtlige fagprøve, at der er ventetid. Det er hele godkendelsesprocessen, som er praeget af langsommelighed, så der er brug for en mere gennemgribende og langsigtet løsning,« siger han, der også peger på, at der er problemer med den efterfølgende evalueringsansaettelse af udenlandske laeger.
»Der traenger til mere systematik på det område. I dag skal de udenlandske laeger selv finde ansaettelse, og de kunne godt traenge til hjaelp på det område. Hovedproblemet er jo, at vi i høj grad mangler speciallaeger i Danmark,« siger Peder Hvelplund.
I Laegehuset i Skaerbaek har laege René Kristensen praktiseret i 15 år, og i den periode er han gang på gang stødt på problemer med at få kolleger. Laegehuset har patienter til fem laeger, men i øjeblikket er der fire og en vikar på nedsat tid – flere af dem er fra andre lande i EU.
»Vi kunne sagtens bruge en ekstra laege her. Vi gør brug af udenlandske laeger, og det fungerer, fordi vi bruger tid på at hjaelpe og sparre med dem. Men selvfølgelig vil vi gerne have laeger, som umiddelbart kunne gå i gang,« siger han.