Opgør på Demokraternes venstrefløj kan gavne Joe Biden
Albuerne blev taget i brug i tv-debat, tre uger før den første afstemning i kapløbet om Demokraternes nominering finder sted i landbrugsstaten Iowa.
Så gode venner var de vist. Gennem seks lange tv-transmitterede debatter holdt de den gode tone, men da projektørerne tirsdag aften lokal tid blev taendt til debat nr. syv, var det så som så med hjerteligheden mellem senatorerne Bernie Sanders og Elizabeth Warren.
De to venstrefløjsikoner, der ligger side om side i meningsmålingerne, har de seneste dage smidt fløjlshandskerne i forsøget på at tage terraen forud for de valg, som de kommende måneder afgør, hvem der bliver Demokraternes kandidat i praesidentvalget til november.
»Bernie er min ven, og jeg er ikke kommet for at slås med Bernie,« lød det ganske vist fra Elizabeth Warren i debatten natten til onsdag dansk tid, men en noget uren politisk naevekamp er lige praecis, hvad det ligner, synes mange iagttagere i USA.
Op til tv-debatten har Warren-lejren haevdet, at Sanders under en samtale mellem de to senatorer i 2018 sagde, at en kvinde ikke kunne vinde valget i 2020.
»Jeg mente, at en kvinde kunne vinde. Han var uenig,« lød det fra Warren i en skriftlig udtalelse før debatten.
På debatscenen afviste Bernie Sanders blankt dette:
»Det er et faktum, at jeg ikke har sagt det. Enhver, der kender mig, ved, at det er utaenkeligt, at jeg skulle mene, at en kvinde ikke kan blive praesident,« lød det fra senatoren, der i 2016 var ude i et bittert maratonopgør mod Hillary Clinton om Demokraternes nominering.
En opinionsundersøgelse fra Washington Post i september sidste år viste, at knap en fjerdedel af vaelgere, der forventer at stemme demokratisk, mener, at en mand står staerkere end en kvinde, når det handler om at besejre Donald Trump til november.
Debattens ordstyrere fra CNN og avisen Des Moines Register i Iowa søgte ikke at komme til bunds i de divergerende opfattelser hos Warren og Sanders, hvilket efterfølgende udløste kritik.
»Sanders bliver beskyldt for at sige noget til Warren, som der ikke er nogen optagelse af, og som han utvetydigt benaegter. Hvorfor blev Warren ikke spurgt direkte, om han sagde det eller ej?« lød det på Twitter fra tvjournalisten Steve Korniacki.
Politisk familieopgør
Tv-debatten viste også, at Warren og Sanders er uenige på andre punkter, bl.a. hvad angår handelspolitik og reformer på sundhedsområdet.
Den voksende kløft mellem de to kandidater er en kilde til bekymring på partiets venstrefløj.
»Mor og far er oppe at slås, og det eneste, jeg har lyst til, er at gå op på mit vaerelse og tage hovedtelefonerne på,« skrev Varshini Prakash, direktør for Sunrise Movement, en miljøbevaegelse, der støtter Sanders kandidatur, på Twitter.
Ifølge et gennemsnit af meningsmålinger opgjort af tjenesten Real Clear Politics har Sanders opbakning fra 19 pct. af de demokratiske vaelgere, mens Warren støttes af knap 17 pct.
Den kandidat, der umiddelbart kan få mest gavn af familieopgøret på venstre fløj er fhv. vicepraesident Joe Biden, der har en opbakning på i gennemsnit 27 pct. og har ligget i spidsen af kapløbet, siden han erklaerede sit kandidatur i april sidste år.
Biden har lagt luft til Sanders og Warrens ambitiøse, men bekostelige, forslag om universel sygesikring og gratis videregående uddannelser til amerikanerne.
I tv-debatten tirsdag aften lokal tid i Des Moines, Iowas største by, var der kun seks kandidater på scenen. De fordelte sig symmetrisk med tre repraesentanter for de midtsøgende kraefter i partiet – Biden, den unge eksborgmester Pete Buttigieg og senator Amy Klobuchar – og tre politikere, som ligger laengere ovre i venstre vejbane – Sanders og Warren samt rigmanden Tom Steyer.
I alt har 28 forskellige prøvet lykken i kapløbet, men i de seneste uger har en raekke kandidater smidt håndklaedet i ringen.
Om mindre end tre uger samles vaelgerne i Iowa til de første opstillingsmøder.
Derefter følger i hurtig raekkefølge i løbet af februar valg i New Hampshire, Nevada og South Carolina, inden op mod 40 pct. af de delegerede til sommerens partikonvent fordeles på den første såkaldte supertirsdag med valg i bl.a. USA’s to mest folkerige stater, Californien og Texas.