Putin strammer tøjlerne
Med fyringen af sin makker igennem mange år, premierminister Dmitrij Medvedev, signalerer praesident Vladimir Putin et muligt politisk kursskifte i Rusland. Og baner vejen for selv at bevare magten.
Vladimir Putin vil stadig vaere Ruslands staerke mand efter praesidentens overraskende fyring af sin premierminister og svorne makker igennem mange år, Dmitrij Medvedev.
Siddende ved siden af Putin forklarede premierministeren på russisk statstv sin tilbagetraeden med, at han vil give praesidenten plads til at gennemføre de aendringer af forfatningen, som kort forinden blev annonceret i Putins årlige tale til Ruslands parlament, Statsdumaen.
AEndringerne vil føre til et dramatisk skift i magtbalancen i Rusland ved at flytte magt fra praesidentembedet til premierministeren og parlamentet. Det kan vaere en vej for Putin til selv at blive ved magten, når hans nuvaerende og fjerde praesidentperiode udløber i 2024.
Det vil i givet fald vaere en form for dacapo fra 2008, da Putin og Medvedev byttede plads, og Medvedev blev praesident frem til 2012, fordi Putin ifølge forfatningen ikke kunne fortsaette som praesident.
»Fyringen af regeringen er en daekoperation, der skal tage opmaerksomheden vaek fra et forfatningsmaessigt kup,« lød det på Twitter fra Gennadij Gudkov, tidligere parlamentsmedlem og kritiker af Putin-styret.
Medvedev og hans ministre vil fortsaette som et forretningsministerium, indtil et nyt hold under en ny premierminister er på plads.
Makkerpar siden 2003
Onsdag blev der i Moskva gaettet på forskellige navne, bl.a. Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin, men Putin overraskede sent på dagen ved at nominere Mikhail Misjustin, den nuvaerende chef for det russiske skattevaesen til posten. Misjustins udnaevnelse ventes til debat i Statsdumaen torsdag.
Selv om Putin takkede Medvedev for hans indsats igennem mange år, ligner fyringen mest af alt en ydmygende degradering. Medvedev får rollen som naestformand for Ruslands sikkerhedsråd under Putin, som reelt enerådigt kan traeffe beslutninger.
Putin har vaeret ved magten i Rusland siden nytårsaften 1999, da Boris Jeltsin overraskende trådte tilbage og udnaevnte ham til sin efterfølger. Siden har den nu 67-årige tidligere KGB-agent styret sit land enten som praesident eller premierminister.
Beslutningen om at afskedige Dmitrij Medvedev og hele regeringen kom overraskende.
»Ingen kendte til beslutningen. Vi blev kaldt sammen, og så fortalte man os det for kort tid siden,« sagde en af ministrene i kabinettet til den uafhaengige russiske netavis Klokken.
Medvedev har befundet sig i den naermeste kreds omkring Putin fra 2003, da han blev udnaevnt til praesidentens stabschef. Siden holdt han fra 2008 til 2012 praesidentsaedet varmt for Putin. I denne periode stod den 54-årige Medvedev i spidsen for politiske reformer, der saerligt hos middelklassen i Ruslands store byer taendte håb om en bredere liberalisering i samfundet.
Men håbene blev til skuffelse, da Putin efter en forfatningsaendring vendte tilbage som praesident. I stedet overtog Medvedev i maj
2012 jobbet som premierminister, en position, han nåede at have i knap otte år – en moderne russisk rekord.
I det russiske system sorterer udenrigs- og sikkerhedspolitik under praesidenten, og Medvedev har mest virket på de indre linjer i en periode praeget af økonomisk stagnation og stigende sociale spaendinger.
For Putin har Medvedev vaeret en belejlig nr. to uden voldsomme personlige ambitioner og med lav folkelig opbakning.
Det er uklart, om Medvedevs rolle i russisk politik er helt udspillet efter rokaden. Det afhaenger i høj grad af, om Putins sikkerhedsråd – et organ, som hidtil mest har haft en rådgivende og koordinerende funktion – får øget magt, hvis og når de foreslåede aendringer af forfatningen traeder i kraft.
To veje for Putin
Blandt både tilhaengere og kritikere har det laenge vaeret en nationalsport at gaette på, hvad Putin vil gøre for at blive ved magten efter 2024. Hans tale onsdag giver to muligheder. Premierminister eller leder af et statsråd oprettet i 2000.
En folkeafstemning skal give de folkevalgte politikere i Dumaen ret til at vaelge premierministeren og andre nøglepersoner i regeringen. I øjeblikket ligger den magt hos praesidenten.
»Dette er meget vidtraekkende aendringer af vores politiske system. Det vil i betydelig grad øge magten til parlament, de politiske partier og uafhaengigheden og ansvaret for premierministeren,« sagde Putin.
Men Putin antydede selv en anden og måske mere oplagt vej som leder af statsrådet, der indtil videre har spillet en meget tilbagetrukket rolle. I talen sagde Putin, at han går ind for at give rådet større magt.
Det kan i givet fald give ham en rolle som en landsfader haevet over daglige beslutninger, men med det sidste ord over både premierministeren og praesidenten.