Det har betalt sig at tage en risiko viser tabere og vindere i de danske investeringsfonde

2019 blev det bedste investeringsår i 10 år for danskere med penge placeret i investeringsforeninger. Men der er forskel på, hvilke foreninger og fonde der har klaret sig bedre end andre.

Det har vaeret en blandet fornøjelse at vaere dansk investor i 2019 i de danske investeringsforeninger.

Hvis man var den forsigtige type og investerede i korte obligationer eller defensive aktier, står man i dag tilbage med et sølle afkast af sin investering eller måske ligefrem tab.

Har man derimod vaeret mere risikabel og sendt penge over i aktier saerligt inden for teknologi og vaekstselskaber i USA, så har man trukket den store gevinst.

Det viser de nyeste statistikker for 2019 fra brancheforeningen Finans Danmark, der hver måned indsamler markeds- og afkastinformation hos alle investeringsforeninger i Danmark.

I alt har danskerne placeret penge for 1.075 mia. kr. i detailfonde hos investeringsforeningerne, og i 2019 fik de samlet et afkast på 115 mia. kr.

Året har haft store afkastforskelle mellem de enkelte kategorier af investeringsfonde. Det lave danske renteniveau har gjort, at danske obligationer kun har givet et afkast på 1,6 pct. I den anden ende af skalaen ligger aktiefondene. Her har danske og udenlandske aktier tilsammen givet et afkast på omkring 27 pct.

Vinderne

Tendensen fra det brede aktiemarked i 2019 har generelt smittet af på de danske investeringsforeninger. Også her er de store vindere aktieafdelinger inden for it-sektoren, som var den sektor, der klarede sig allerbedst det seneste år på de globale aktiemarkeder.

Danske Invests afdeling for teknologiaktier står allerøverst på skamlen over de danske investeringsfonde med et årsafkast på 44,5 pct. Det er den eneste investeringsforening i Danmark, der udelukkende fokuserer på it.

Hos andre investeringsforeninger indgår it-aktier som en del af de bredere porteføljer i globale aktierafdelingerne. Og her skal man laengere ned og finde afkast på omkring 30 pct. hos afdelinger for globale aktier.

Andre vinderfonde er investeringsstrategier i såkaldte vaekstaktier, som er aktier i selskaber, der vokser hurtigere end det generelle marked. Her indgår it-selskaber ofte også. Her er Maj Invests afdeling i toppen med et afkast på 41,6 pct.

Og så har det kunnet betale sig at investere i klima og miljø. Nordea Invest ligger her i toppen med et afkast på 38,3 pct.

Klimafonde er stadig relativt nye i Danmark, nogle investeringsforeninger har nogle bredere afdelinger med baeredygtighed, men indtil videre er der blot tre investeringsforeninger, der tilbyder udelukkende klima- og miljøaktier.

Taberne

I den anden ende må Maj Invests kontrafond se sig som årets helt store taber.

Som en af de få investeringsafdelinger har den givet negativt afkast i år. Afdelingen investerer i forskellige typer vaerdipapirer, der alle sammen er karakteriseret ved at klare sig godt, når alt andet går skidt.

En stor del af taberne er også fonde, der har et miks af både aktier og obligationer, men i en konservativ eller defensiv strategi. Det betyder ofte, at en stor del af porteføljen er obligationer, og de aktier, der indgår, er typisk inden for defensive sektorer såsom finans, medicinal og stabilt forbrug.

Og så baerer listen også praeg af, at emerging markets var et af de dårligste områder i 2019. Jyske Invest og Nordea Invest har begge afdelinger specifikt på indiske aktier, og de har altså kun kunnet levere afkast på mellem 4,5 og 6,3 pct.

Amerikanske aktier i top

Det var saerligt de amerikanske markeder, der performede godt i 2019. Her endte det amerikanske S&P 500 på over 34 pct. målt i danske kroner – det bedste år siden 2013.

MSCI-verdensindekset endte i 29,9 pct., som ligger meget godt på niveau med fondene i globale aktier. Det danske C25 endte med et afkast på 29,1 pct.

Samtidig faldt renten på obligationer hen over året, hvilket vil sige, at kursen steg, og det har også gjort det muligt at tjene penge på obligationerne på trods af den lave rente, dog mest i eksempelvis USA, hvor renten faldt relativt mere. I lande som Danmark med negativ rente har afkastet kun vaeret lige over nul.