De største globale risici i 2020? Klima, klima og klima

For første gang nogensinde er det klima og miljø, der fylder listen over de største globale risici.

Klima, klima og klima er det altdominerende tema i den netop offentliggjorte ”Global Risks Report 2020” fra World Economic Forum.

Faktisk er de fem største globale risici i 2020 inden for kategorierne klimaforandringer og miljø, hvilket er første gang i alle de år, hvor risikorapporterne er blevet udarbejdet.

»Det flugter ganske godt med dagsordenen i mange lande, men er på sin vis også overraskende i den forstand, at andre risici dermed synes sat i baggrunden, selv om de er mindst lige så alvorlige. Det gaelder bl.a. cyberkriminalitet,« siger Johan Koop, seniorvicedirektør i risikostrategikoncernen Marsh & McLennan Companies, der sammen med forsikringskoncernen Zurich Insurance Group har hjulpet World Economic Forum med at udarbejde rapporten.

»Klimaforandringerne naermer sig ifølge FN et punkt, hvor konsekvenserne kan vaere uafvendelige og uoprettelige, og man må derfor erkende, at de potentielt er større end f.eks. cyberkriminalitet og terror. Økonomiske risici er også faldet på listen de senere år,« påpeger Johan Koop.

Forhistorien

Der er da også en markant forskel på resultaterne af ”Global Risks Report 2020” og rapporten ”Regional

Risks for Doing Business 2019” fra World Economic Forum, der blev offentliggjort den 1. oktober i fjor og er baseret på ”Executive Opinion Survey 2019”, som omfatter 12.879 personer i 141 lande verden over.

Faktisk er Nordamerika den eneste region, hvor manglende indsats mod klimaforandringer optraeder på listen over de 10 største risici og endda kun rangeret som nr. 8. Her er cyberangreb og datatyveri nr. 1 og 2.

I en dansk kontekst ligger cyberrisici højt i bevidstheden – ikke mindst efter hackerangrebene mod A.P. Møller-Maersk og Demant, der kostede henholdsvis mindst 1,5 mia. kr. og og 550 mio. kr.

»Cyberrisici er for alvor rykket fra it-afdelingen til topchefniveau. Der er hele tiden rapporter om cyberangreb mod virksomheder rundtom i verden, men det skaerper opmaerksomheden, når det så at sige sker lige rundt om hjørnet,« forklarer Johan Koop.

I årene før og efter finanskrisen fyldte de økonomiske risici dagsordenen, men man skal tilbage til 2015 for at finde en økonomisk risiko blandt de fem største, og det var arbejdsløshed og/eller underbeskaeftigelse.

Det er tankevaekkende, mener World Economic Forum, at økonomiske risici ikke fylder mere.

»Historisk har verdenshandelen vaeret såvel en vaekstmotor som det vigtigste vaerktøj til at løfte lande ud af en lavkonjunktur, men inden for det seneste år er den globale handel blevet ramt af betydelige restriktioner. Dette kommer, samtidig med at G20-landene har rekordhøj gaeld og relativt lave vaekstrater,« siger Børge Brende, praesident for World Economic Forum.

»Verden mangler ammunition til at bekaempe en potentiel recession, og hvis manglen på koordineret handling fortsaetter, er der risiko for en laengere periode med lav vaekst ikke ulig, hvad vi så i 1970’erne. En potentiel afkobling mellem verdens to største økonomier, USA og Kina, giver yderligere grund til bekymring,« føjer han til.

Hovedpersonerne

Et interessant aspekt i rapporten er de betydelige variationer i risikoopfattelse hos samtlige adspurgte og de unge. Isaer når det gaelder de risici, der ventes at stige i løbet af 2020.

Her svarer 78,5 pct. af samtlige adspurgte, at økonomiske konfrontationer og national politisk polarisering som de globale risici, der med størst sandsynlighed ventes at stige i år, hvor 88,8 pct. af de unge angiver ekstreme hedebølger og ødelaeggelse af økosystemer som de globale risici, som med størst sandsynlighed vil stige.

På sin vis flugter billedet ganske godt med, at det isaer har vaeret de unge, der i de seneste år inspireret af svenske Greta Thunberg har vaeret aktive i kampagnerne for at gøre en indsats mod klimaforandringerne.

Når det gaelder en mere langsigtet vurdering, er der til gengaeld enighed om, at ekstremt vejr og tab af biodiversitet er de største globale risici, både hvad angår sandsynlighed og økonomiske konsekvenser.

»FN’s generalsekretaer, António Guterres, har advaret om, at verden har passeret det punkt, hvor det ikke laengere er muligt at vende om. Hvis ikke det lykkes at vende den voksende udledning af drivhusgasser senest i 2030, vil det reelt ikke laengere vaere muligt at begraense den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius,« anfører World Economic Forum i risikorapporten.

FN’s saerlige klimatopmøde i New York i september og FN’s klimatopmøde i Madrid i december viste, at stort set ingen regeringer har udarbejdet eller fremlagt detaljerede planer for, hvordan de vil reducere udledningen af drivhusgasser.

Udfordringen

Ét sted i verden bliver den manglende politiske vilje stillet til skue.

»En raekke stater tilpasser sig en af de mest ekstreme konsekvenser af klimaforandringerne – afsmeltningen af Arktis. Ikke ved at øge anstrengelserne for at mindske yderligere miljømaessig ødelaeggelse, men ved at udnytte regionen til at opnå geostrategiske fordele,« slår World Economic Forum fast og fortsaetter:

»Arktisk Råd, der gennem mere end 20 år har fungeret som forum for de otte arktiske stater (heriblandt Danmark, red.), er under pres. En ny kold krig er under udvikling, hvor lande som Kina, Norge, USA og Rusland kaemper om fisk, sejlruter, naturgas, andre ressourcer og for at få et strategisk fodfaeste i regionen.«

Kina og Rusland vil åbne en ”polar Silkevej” nord om Rusland, mens USA’s forsvarsministerium i juli praesenterede en arktisk strategi, der skal »gøre Arktis til en stabil region, hvor USA’s sikkerhedspolitiske interesser er sikret«.