Torsten Sløk: Amerikanske forbrugere er ved at komme i større og større problemer

Cheføkonom i Deutsche Bank Torsten Sløk har vaeret meget optimistisk om amerikansk økonomi de seneste otte-ni år. Men nu har han lavet, hvad han kalder »et regimeskifte« og ser langt mere negativt på udsigterne for økonomien.

Der ligger en bombe under amerikansk økonomi. En af de mere stille slags. Men også en, man har set før, og som gør cheføkonomen i Deutsche Bank bekymret.

»Vi er sent i en ekspansion. Men ikke nok med det, så står vi også med det problem, at forbrugerne har fået for meget kredit, som de ikke kan betale tilbage. Det er det, vi er mest bekymrede for,« lyder det fra Torsten Sløk, der til daglig sidder i bankens kontor på Wall Street og er blandt de førende bankøkonomer i verden.

Mens alle andre kigger på geopolitiske usikkerheder som handelskrig, oliepris og et kommende praesidentvalg i USA som nogle af de store temaer for verdensøkonomien i år, er Torsten Sløk dykket laengere ned i de underliggende faktorer i amerikansk økonomi.

Her er han saerligt bekymret for forbrugerne.

På overfladen ser de ud til at have det godt. Arbejdsløsheden er på det laveste niveau i 50 år, naesten alle amerikanere har et job, og lønnen stiger med omkring 3 pct. om året, mens inflationen er 2 pct. Altså stiger amerikanernes realløn.

Derfor overrasker det også cheføkonomen, at den amerikanske forbruger tilsyneladende har problemer med at betale sin gaeld.

»Renten på kreditkort er steget ret voldsomt. Tilsvarende er renten på billån også begyndt at stige. Hvorfor er det, at renten er begyndt at stige, når Fed (den amerikanske centralbank, red.) har sat renten ned? Det er, fordi flere er kommet bagud med betalingerne,« forklarer Torsten Sløk.

Ifølge statistik, som Deutsche Bank har indhentet fra centralbanken, er renten på kreditkort det højeste i årtier og ligger nu på omkring 17 pct. Renten på billån steg med to procentpoint alene i 2018.

Bekymrende udvikling

Samtidig er antallet af dårlige betalere steget. Andelen af forbrugslån inkl. billån, der er misligholdt, har bevaeget sig kraftigt opad i de seneste år. Og selv om andelen stadig ligger lavt og under niveauet fra finanskrisen, så haefter Torsten Sløk sig saerligt ved, at tendensen er så opadgående, som den er.

»Hvordan kan det vaere, at arbejdsløsheden er på det laveste niveau i 50 år, og lønstigningerne for lavindkomstgrupperne har vaeret højere end for folk i midten, og alligevel kan de ikke betale deres gaeld? Det er meget bekymrende,« lyder det fra Torsten Sløk.

Noget af det, han holder saerligt øje med, er udviklingen i billån. Der saelges omkring 17 mio. biler om året i USA. 85 pct. af dem finansieres via finansieringsselskaber og banker, mens 20 pct. af alt nyt bilsalg foregår til såkaldte subprime-kunder – kunder med lav kreditvaerdighed.

»Hvis det begynder at blive svaerere for dem at få lån, så er det en stor del af markedet, der forsvinder, og så er der en stor nedadgående risiko for bilsalget og for privatforbruget i sin helhed. I sidste ende kan det i mine øjne traekke privatforbruget i økonomien ned,« siger Torsten Sløk.

Privatforbruget står for 70 pct. af hele USA’s økonomi. For hver 100 dollars, en amerikaner får i hånden, bruger han 70 dollars på forbrug. Der har løbende vaeret fokus på, at gaelden er steget voldsomt både blandt virksomheder og forbrugere, hvilket bl.a. Den Internationale Valutafond har advaret mod. Men argumentet blandt økonomer har hele tiden vaeret, at så laenge de kan betale afdrag på gaelden og tjener penge, og renten er lav, er det ikke et problem.

Det paradoksale er dog, at forbrugerne ikke føler, at de er i problemer. Forbrugertilliden ligger stadig højt, og detailsalget kører også i et fornuftigt tempo.

»Men det viser sig, at der var nogle, der fik et lån, som egentlig ikke skulle have haft det.«

Han forklarer, at kriterierne for at få et lån var meget lave, fordi der stod en masse europaeiske pensionskasser, japanske banker og taiwanske livsforsikringsselskaber, der var villige til at låne penge til forbrugere på meget lempelige vilkår.

»Men nu ser man, at måske er der større risiko for, at de personer ikke er i stand til at betale deres lån, selv om arbejdsløsheden er på et lavt niveau, og selv om lønstigningerne er høje, og renten er lav. Hvis de ikke engang kan betale på det her tidspunkt, så er der en grund til at sige, at så skal jeg vaere bekymret,« siger cheføkonomen.