Politikerne svigter ivaerksaetteriet

Der kom en ny barselsfond for selvstaendige på finansloven, og aktiesparekontoen blev lidt større. Alligevel er det, som om at ivaerksaetteriet de seneste år er blevet glemt. For selv om det grundlaeggende går godt, risikerer vi at tabe ivaerksaetterkaplø

Har ivaerksaetteriet trange kår i Danmark? Det spørgsmål bliver jeg ofte mødt med. Svaret ligger blandt andet gemt i begreberne opstartfrekvens og opstartsrate. For Danmark har en høj opstartsfrekvens, men en lav opstartsrate. Det vil sige en høj andel af ivaerksaettere målt ift. den samlede virksomhedspopulation (opstartsfrekvens), men en lav andel sat op imod befolkningen (opstartsrate).

Men den lave opstartsrate har sin naturlige sammenhaeng med, at Danmark har en af verdens største offentlige sektorer. Det giver faerre ivaerksaettere, for der er simpelthen faerre områder og anledninger til at blive ivaerksaetter.

En del af debatten om ivaerksaetteri misser denne pointe og vurderer, at der er for få ivaerksaettere i Danmark. Men det er i virkeligheden ikke en fair betragtning. For rammerne for mere ivaerksaetteri er ikke nødvendigvis til stede. Så vi mangler ikke ivaerksaettere, vi har et større problem: Alt for få bliver til store virksomheder.

Innovationen trives

Den anerkendte økonom William Baumol har beskrevet, at ivaerksaetterpotentialet stort set er lige stort i alle lande, men det er de rammer, som opstilles, der definerer, hvor meget det forløses, og om det forløses på den rigtige måde. I nogle lande udløses det som virksomheder, mens det f.eks. i totalitaere stater bliver til sortbørsøkonomi, dissidenter og kriminalitet.

Innovation er ikke lige noget, man laegger låg på.

Men hvad er Danmark så? Et ivaerksaetterland eller et lønmodtagerland? Her skal vi måske se på det på en anden måde. For svaret ligger efter min mening gemt i, hvordan vi klarer os på startup-fronten, og hvor mange virksomheder vi har, som bliver til egentlige vaekstivaerksaettere.

Her er det ikke antallet af anledninger i Danmark, der bestemmer ivaerksaetteraktiviteten, for vaekstivaerksaetteren taenker typisk internationalt fra dag ét.

Vi har endda en definition på disse: Vaekstivaerksaettere er virksomheder, som i de første leveår er nået op på mindst fem fuldtidsansatte, og i de tre efterfølgende år har oplevet en gennemsnitlig årlig vaekst i antallet af fuldtidsansatte på mindst 10 pct.

Her er vi på vej. København er i dag blevet en international ivaerksaetterhub med en bred gruppe af vaekstivaerksaettere typisk inden for techområdet. Også miljøet i Aarhus er i hastig udvikling med mange spaendende nye virksomheder. Dette afspejler sig også i statistikken, hvor man kan se, at andelen af vaekstivaerksaettere er steget fra 21 pct. i 2014 til over 25 pct. i 2016.

Lettere adgang til kapital

En vigtig forklaring bag vaeksten i antallet af vaekstivaerksaettere er, at adgangen til risikovillig kapital er blevet markant bedre. Og den drives i dag primaert fra privat side.

Det er saerligt antallet og kvaliteten af business angels, som er blevet markant forøget. Men der er også kommet et bredere og mere diversificeret marked for venturefonde. Saerligt interessant er f.eks. et initiativ som By Founders, hvor erfarne ivaerksaettere leverer både penge og erfaring til de nye virksomheder.

Fra offentlig side traekker nedlukningen af preseedmiljøerne, de såkaldte innovationsmiljøer, i den anden retning. Her bliver det spaendende at følge Vaekstfondens aktiviteter på dette område.

Bankernes rolle i forhold til ivaerksaettersegmentet er til gengaeld blevet markant mindre i de seneste år. Bankfinansiering af de tidlige startups er naermest ikkeeksisterende. Det skyldes ikke bankers uvilje mod at låne penge ud, men snarere at lån til ivaerksaettere bliver ramt af regulering om risikohensaettelser på de forskellige engagementer. Det er med andre ord ikke attraktivt for banker at udlåne til ivaerksaettere.

Samlet set har vi i dag et kapitalmarked for ivaerksaettere, som er langt mere diversificeret, end det var for kun få år siden. Nogle vil nok sige, at det stadig er vanskeligt at rejse store penge i Danmark, og at de virksomheder, som rejser 10 mio. kr. i risikovillig kapital i Danmark, får det samme i USA – bare i dollars. Og ja, de har en pointe. Men i takt med større modenhed, så vil investeringsbeløbene i Danmark også stige.

Bedre adgang til børsen

Til gengaeld er en af de helt store mangler i Danmark børsintroduktioner for mindre selskaber. Her er traditionen langt staerkere i Sverige. Børsintroduktioner er et staerkt redskab, fordi ejerne i højere grad er i stand til at holde kontrol med selskabet og på den måde sikre en udvikling, der fortsat er forankret i Danmark. Det bør vi styrke.

Samtidig med en styrkelse af det private kapitalmarked er antallet af rollemodeller steget ganske vaesentligt.

Der er mange forskellige historier, som man kan spejle sig i. Vi mangler dog endnu flere kvindelige rollemodeller, og manglen på kvindelige ivaerksaettere er en af de helt store udfordringer i Danmark såvel som i det meste af verden. Kun 25 pct. af ivaerksaetterne er kvinder i Danmark, og det har stået stille over tid.

Programmer som ”Løvens Hule” kan have rigtig stor betydning for den måde, vi anskuer ivaerksaettere på.

Det både igennem løverne, men også igennem de ivaerksaettere, der deltager. Men et tv-program traekker det ikke alene.

For få bliver store

Så alt i alt, nej, ivaerksaetteriet har ikke trange kår i Danmark.

Vi har i Danmark igennem generationer vaeret innovative og effektive. Og vi trives i flade beslutningshierarkier, hvilket alt sammen er gode ingredienser for ivaerksaetteri. Derfor står vi som ivaerksaetternation relativt staerkt i Europa og med basis for at gøre det endnu bedre.

København er blevet en cool hub for mange forskellige teknologier, og flere af universiteterne er blevet meget opsøgende, i forhold til at de studerende også kan springe ud som ivaerksaettere.

Men rosen har desvaerre en stor torn. Vi har alt for få ivaerksaettere, der bliver store i Danmark. For mange bliver solgt tidligt og vokser i stedet uden for Danmarks graenser.

Det er ikke et problem i det enkelte tilfaelde, men vi har behov for, at nogle af de store virksomheder i Danmark er nye og beskaeftiget med morgendagens teknologier.

De store virksomheder fungerer i stigende grad som lokomotiver for andre virksomheder, hvilket gør, at for at have et fuldstaendigt økosystem i Danmark, så skal der vaere en vekselvirkning mellem en stor gruppe dygtige vaekstvirksomheder og en gruppe store virksomheder, som gennem teknologi, forskning og udvikling bliver rugekasser for nye, spaendende virksomheder.

Derfor skal der lyde nogle anbefalinger til en nyfunden ivaerksaetterpolitik:

Vi mangler ikke ivaerksaettere, vi har et større problem: Alt for få bliver til store virksomheder. MADS VÁCZY KRAGH, DIREKTØR I ERHVERVSHUS SJAELLAND OG VAEKSTFABRIKKERNE

Få lempet reglerne N om dagpenge og ivaerksaetteri.

Få kigget på restriktionerne N på bankerne, når det kommer til de nye ivaerksaettervirksomheder.

Få sat mere skub i aktiesparekonto N og fradrag for investering i mindre virksomheder.

Sats på ivaerksaetteri i N skolen.

Få genoplivet IVS’erne i et N nyt format.

Få dyrket de gode historier,

N rollemodellerne og saerligt de kvindelige af slagsen.

Gør vi noget ved det, får ivaerksaetterne på sigt ikke bare gode kår, men vi kan også fostre nogle af verdens bedste start-ups.