Planen for at spare 90 mio. kr. på socialområdet kaldes forargelig og en hån
Handicap- og hjemløseorganisationer ryster på hovedet af de besparelser, Aarhus Kommune har foreslået på socialområdet. De varsler protester, laeserbreve og foretraeder for politikere.
Der lyder et suk i telefonen.
»Det kan komme til at ramme mig så voldsomt, at du ikke drømmer om det.«
64-årige Linda Thorvaldsen har lige fået at vide, at Aarhus Kommune tirsdag fremlagde en spareplan, der skal frigive 90 mio. kr. om året på socialområdet. En stor del af pengene foreslår kommunen at finde på handicapindsatsen. Den er Linda Thorvaldsen helt afhaengig af.
Hendes 29-årige søn, Bjørn Thorvaldsen, har tre diagnoser, og hun passer ham i eget hjem. Til det arbejde har Aarhus Kommune valgt at give hende løn i 19 timer om ugen.
»Det har jeg kaempet for i mange år. Hver januar får jeg at vide, at timetallet skal tages op til vurdering, og jeg er meget bange for, at besparelser vil betyde, at Aarhus Kommune vil skaere i hjaelpen til mig. Det er barske løjer, og jeg gad godt vide, hvad folk uden krigerkraefter må lide,« siger Linda Thorvaldsen.
Ondt i maven
Kommunens afdeling Sociale Forhold og Beskaeftigelse har sendt et katalog med 30 spareforslag og navnet Balanceplan 2020 i høring. Sammen med tidligere besparelser på handicapområdet er målet at reducere udgifterne på socialområdet med 140 mio. kr. i 2020.
Afdelingen foreslår bl.a., at otte unge mennesker, der i dag bor på et døgntilbud, skal flytte i egen bolig med personlig støtte i aften- og nattetimerne samt weekenderne. Fire borgere med senhjerneskader skal også genoptraenes i eget hjem i stedet for på et genoptraeningscenter. Ligesom der skal spares på kommunens køb af pladser på private eller regionale botilbud. Forslagene frigør i alt ca. 20 mio. kr. årligt.
To lokale handicaporganisationer kalder spareplanen »forargelig« og »en hån«.
»Jeg får ondt i maven, når jeg laeser om nedskaeringer på bosteder og aktivitetscentre. Hvordan skal jeg som pårørende kunne stole på, at kommunen vil mit barn det godt, når jeg hvert år oplever, hans livskvalitet forringes?« spørger kredsformand for Landsforeningen Autisme Marianne Banner og tilføjer:
»Ud over at opfordre Gud og hvermand til at skrive og protestere samt søge foretraede for økonomiudvalget er vores aktionsmuligheder begraensede. Folk med autisme kan ikke deltage i demonstrationer på Rådhuspladsen, og pårørende er ofte så gamle og slidte, at demonstrationer ikke ligger ligefor.«
I et forslag om at spare 13 mio. kr. på driften af bl.a. kommunens botilbud for børn og voksne med handicap står, at det vil betyde mindre menneskelig kontakt, øge risikoen for vold og magtanvendelser og få betydning for den personlige pleje af den enkelte borger. Anne Kjeld Pedersen, formand for Lev Aarhus, mener, at det er en hån at kalde spareforslagene for en balanceplan.
Langtidshjemløse
»Jeg spekulerer på, om en kommune overhovedet må indføre så lavt og skrabet et niveau for borgere, der er afhaengige af kommunes hjaelp. Det må evt. blive et spørgsmål, der må rettes til socialtilsynet,« siger hun.
Også på hjemløseområdet er der foreslået at hente besparelser. 33 hjemløse under 25 år skal ud af forsorgshjemmene, og med intensiv støtte i egen bolig skal de på sigt kunne klare sig selv. Det skal skaere 1,5 mio. kr. af indsatsen.
Christina Strauss, landsformand for hjemløseorganisationen Sand, er bosat i Aarhus, hvor hun også tidligere har vaeret hjemløs. Hun kalder planen vanvittig:
»Vi har ekstremt mange hjemløse, og Aarhus er en af de kommuner i landet med flest unge hjemløse. Vi har set en meget lille fald i antallet af hjemløse, men jeg frygter, at tallet vil stige igen. Uden den rette hjaelp sidder unge fast i systemet. Det gør dem langtidshjemløse, hvilket betyder flere komplekse problemer, og at det er svaerere at hjaelpe,« siger hun og varsler høringssvar og foretraede for politikerne.
Voldelige patienter
Også borgere med psykiatriske problemer bliver ramt i kommunens forslag til besparelser. Der skal bl.a. hentes 6,8 mio. kr. ved at bruge faerre saerlige psykiatripladser til voldelige patienter og sørge for, at kommunen hurtigere overtager ansvaret for patienter fra psykiatriske hospitaler. Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra psykiatriorganisationen Sind.
Social- og beskaeftigelsesrådmanden forstår organisationernes bekymringer.
»Jeg anerkender, at det er en hård omgang. Vi er nødt til at aendre vores serviceniveau på nogle områder. Gør vi tingene på samme måde som sidste år, bruger vi flere penge, end vi har,« siger han og bifalder organisationernes bidrag til debatten:
»De har for vane at vaere konstruktive og komme med gode forslag. Det har vi som politikere brug for, når vi skal se på, hvordan besparelserne skal ende.«
Jeg spekulerer på, om en kommune overhovedet må indføre så lavt og skrabet et niveau for borgere, der er afhaengige af kommunes hjaelp. ANNE KJELD PEDERSEN, FORMAND FOR HANDICAPORGANISATIONEN LEV AARHUS