Østjyllands Politi skal have ny politidirektør
Politidirektør i Østjyllands Politi Helle Kyndesen overtager 1. april stillingen som politidirektør i Midt- og Vestjyllands Politi. Der er endnu ikke sat navn på den nye politidirektør i Østjylland.
Efter knap fem år i spidsen for Østjyllands Politi skifter politidirektør Helle Kyndesen pr. 1. april arbejdspladsen i Aarhus ud med et kontor på politigården i Holstebro.
Den nuvaerende politidirektør i Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, har valgt at gå på pension med udgangen af marts, og det er hans stilling, Helle Kyndesen skal overtage.
»Jeg har haft knap fem utrolig spaendende år i Østjyllands Politi med en stor mangfoldighed af opgaver, der ud over en travl daglig drift også har omfattet flere bandekonflikter og det politimaessige ansvar for mange store arrangementer som f.eks. Europaeisk Kulturhovedstad,« siger
Helle Kyndesen i en pressemeddelelse. Helle Kyndesen overtog stillingen som politidirektør i Østjyllands Politi den 1. august 2015, hvor hun kom fra en stilling som politidirektør i Sydøstjyllands Politi.
Reorganisering
I sin tid i spidsen for Østjyllands Politi har hun blandt andet gennemført en større reorganisering af politikredsen og vaeret med til at etablere politiets specialenhed, Saerlig Efterforskning Vest, og det Regionale Situationsog Operationscenter.
»Det har vaeret et privilegium at stå i spidsen for en politikreds med så mange dygtige ledere og medarbejdere og gode eksterne samarbejdspartnere. Dem kommer jeg alle til at savne. Men det bliver også spaendende at prøve kraefter med en ny politikreds, og det glaeder jeg mig til,« siger Helle Kyndesen. Helle Kyndesen vil frem til skiftet den 1. april fortsat lede Østjyllands Politi.
Stillingen som politidirektør i Østjyllands Politi vil snarest blive slået op.