Mangel på kvalificeret arbejdskraft

Hvorfor er det så vigtigt, at vi uddanner folk inden for STEM? Det er fordi, teknologidrevet innovation og vaekst er i fokus, og STEM-kompetencer er afgørende. Vi mangler allerede nu medarbejdere med kompetencer inden for teknologi og digitalisering.

Behovet for teknologiske hjerner bliver kun større, hvis vi skal nå det ambitiøse mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Det gaelder f.eks. de dataloger, der arbejder med kunstig intelligens og de ingeniører, der opfinder nye byggematerialer.

Hver anden virksomhed, som søger efter it-specialister, oplever at rekruttere forgaeves, og ledigheden blandt de fleste retninger inden for ingeniører ligger lavt. Og ser man på efterspørgslen efter STEM-kompetencer, er hvert femte nye job, der slås op i den private sektor i dag, et STEM-job. Derfor er det afgørende, at vi får øget tilgangen til STEM-uddannelser. Alternativet er, at virksomhederne må afvise ordrer, og at den innovationskraft og teknologiudvikling, som er nødvendig for den grønne omstilling, taber pusten.

Men vi har nogle store udfordringer, hvis virksomhedernes efterspørgsel skal opfyldes. Der findes desvaerre en raekke STEM-uddannelser, hvor ledigheden er lav, men hvor universiteterne paradoksalt nok alligevel afviser ansøgere. Det gaelder f.eks. datalogi på KU, hvor naesten 14 pct. kvalificerede førsteprioritetsansøgere blev afvist i 2018, til trods for at dimittenderne havde en ledighed på bare 1,2 pct., og på softwareudvikling på ITU afvises naesten halvdelen af førsteprioritetsansøgerne. Det duer simpelthen ikke.

Virksomhederne efterspørger kandidater fra de pågaeldende uddannelser, og de unge mennesker gør nøjagtigt, som vi beder dem om. De søger ind på STEM-uddannelser med lav ledighed. Alligevel møder de en lukket dør. Det er yderst uhensigtsmaessigt – både for de unge og for virksomhederne.

Derudover valfarter de unge heller ikke i stort omfang til de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. I 2019 blev der nemlig optaget faerre på en STEM-uddannelse end i 2018. Det er et stort problem, som vi er nødt til at få gjort noget ved omgående. Vi skal have flere unge til at søge ind på STEM-uddannelserne, og vi skal motivere de unge allerede i folkeskolen. Det er i den grad en investering i fremtiden, da resultaterne af en indsats i folkeskolen først kan ses om mange år.

Alle har et ansvar

Samtidig skal vi have gjort op med den generelle kønsbias i samfundet, hvor drenge skal lege med robotter, mens piger skal lege med dukker. Det kan lige så godt vaere piger, der skriver kode eller bygger robotter. Heldigvis er der mange gode initiativer - som f.eks. Girls’

Day in Science, Engineer the Future, DA Åben Virksomhed - som alle på forskellig vis søger at motivere unge til at interessere sig for de tekniske og naturvidenskabelige områder. Vi har alle et ansvar.

Udover udfordringerne med optaget ligger der en ligeså stor eller måske endnu større udfordring med gennemførelsen af en STEM-uddannelse. Hver tredje studerende ender med at droppe den STEM-uddannelse, de var startet på. Det må vi kunne gøre bedre. Det drejer sig både om studiemiljø og de studerendes trivsel på uddannelsen.

Hvis udfordringen med mangel på kvalificeret arbejdskraft med STEM-kompetencer skal løses, er der brug for en hurtig og effektiv indsats på tre områder: Der er behov for en bedre finansiering af STEM-uddannelserne, så der ikke afvises kvalificerede ansøgere. Optaget på STEM-uddannelserne skal øges, og det kraever en indsats allerede i folkeskolen. Endelig skal frafaldet på STEM-uddannelserne reduceres, så flere gennemfører. Men der skal saettes ind nu, inden det er for sent!

mere eller mindre direkte gå ud og realisere den. Og som sagt så gjort. I 2015 etablerede Eurojob sit første udenlandske kontor i Rumaenien.

Indlysende fordele

Det skulle vise sig at vaere en rigtig god ide, som et stort antal virksomheder i hele Danmark siden da har nydt godt af. For Lars Tobler og mange andre er fordelene indlysende:

”Pointen er jo, at vi rekrutterer direkte fra Rumaenien, og ikke bare blandt de rumaenere, der i forvejen opholder sig i Danmark, siger han og peger på, at ”rekrutterings-poolen” dermed bliver meget større.”

Det betyder igen, at både succesraten og hastigheden hvormed en rekruttering kan gennemføres også er meget større. Typisk går der ikke mere end 14 dage fra, at Lars Tobler og hans folk har lagt en jobannonce ud på de sociale medier – til kandidaten traekker i arbejdstøjet i Danmark.

Flere udenlandske jobcentre på vej

Siden 2015, hvor Eurojobs rumaenske kontor åbnede, har rygtet om hurtige og pålidelige rekrutteringer indenfor snart sagt alle brancher da også spredt sig som en steppebrand i Danmark.

Og det kan maerkes på kontorerne i henholdsvis Skjern og Iasi i Rumaenien.

”Vi har vanvittigt travlt,” siger Lars Tobler og fortaeller, at man overvejer at åbne flere udenlandske jobcentre i fremtiden.

”Vi har ikke lagt os fast på noget endnu, men Bulgarien, Slovakiet og Ungarn er oplagte muligheder,” lyder det.

En travl fremtid

Da Eurojob blev grundlagt i 2009, rekrutterede virksomheden udelukkende arbejdskraft til landbruget. Men i takt med at succesen voksede, begyndte der at komme forespørgsler fra en raekke andre brancher.

”Det betød, at vi aendrede fokus, og begyndte at rekruttere mere bredt,” siger Lars Tobler og understreger, at han med ”bredt” mener rigtig bredt:

”Vi arbejder meget med metalindustrien, men rekrutterer i praksis alt fra mandskab til vindmølleindustri og skibsvaerfter - til smørrebrødsjomfruer. ”

Den bredere målgruppe har i sig selv

Pointen er jo, at vi rekrutterer direkte fra Rumaenien, og ikke bare blandt de rumaenere, der i forvejen opholder sig i Danmark Lars Tobler

givet Eurojob ekstra meget at se til. Saerligt gennem de tre sidste år, er det gået rigtig staerkt med omkring 50 rekrutteringer om måneden. Og der er ingen tegn på afmatning forude:

”Nej, Socialdemokraternes forslag blev jo aldrig til noget, så mig bekendt er vi de eneste, der har etableret egne jobcentre i udlandet. Dermed forventer vi også en fortsat voldsom vaekst, i årene der kommer,” lyder det fra Lars Tobler.