Tiltag mod fremmedkrigere er stort set ikke blevet brugt

I 2015 besluttede Folketinget, at fremmedkrigere skal kunne straffes som landsforraedere, og nu bliver straffen skaerpet. Men dommene er udeblevet.

Mens regeringen torsdag lancerede nye våben, der skal slå hårdt ned på danske fremmedkrigere og terrordømte, lever et af de tidligere profilerede tiltag på området en saerdeles stille tilvaerelse.

Det viser tal, som JyllandsPosten har fået udleveret fra Danmarks Statistik.

I december 2015 besluttede et bredt flertal i Folketinget således – netop i denne kontekst – at udvide straffe lovens bestemmelser om landsforraederi. Det blev gjort strafbart med op til 10 års faengsel under en vaebnet konflikt at tilslutte sig eller hverve andre til en »part, som kaemper mod den danske stat«. Hvis man deltager i kamphandlinger, er det strafbart med faengsel på livstid.

»Det er godt, for set med socialdemokratiske briller er man landsforraeder, og det skal også straffes som sådan,« udtalte Socialdemokratiets davaerende rets ordfører, Trine Bramsen, under forhandlingerne om lovforslaget.

Dansk Folkepartis davaerende retsordfører, Peter Kofod, kaldte det »positivt, at der med det her lovforslag nu bliver trukket en streg sandet«.

I årene 2016-2018 blev der imidlertid alene rejst én sigtelse for hvervning efter den nye paragraf, som regeringen i øvrigt nu vil skaerpe straf rammen for, viser tal fra Danmarks Statistik. Der skete ingen sådanne domfaeldelser for landsforraederi i perioden.

»Temmelig overflødig«

i

Juridisk set er den paragraf temmelig overflødig, for der er flere andre paragraffer i straffeloven til brug over for fremmedkrigere. JØRN VESTERGAARD, PROFESSOR I STRAFFERET VED KØBENHAVNS UNIVERSITET

Til dato er 15 fremmedkrigere blevet dømt i Danmark, men de er alle blevet dømt efter terrorbestemmelserne i straffelovens §114. Det fremgår af et folketingssvar fra justitsminister Nick Haekkerup offentliggjort den 13. januar.

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, forklarer, at den i 2015 vedtagne paragraf om landsforraederi »selvsagt« ikke kunne bruges med til bagevirkende kraft.

»Og juridisk set er den paragraf temmelig over flødig, for der er flere andre paragraffer i straffeloven til brug over for fremmed krigere,« konstaterer han.