Troels Lund Poulsen er den nye »overfrakke« i Venstres splittede folketingsgruppe

Flere medlemmer af Venstres folketingsgruppe er utilfredse med den måde, som partiet ledes på i det daglige politiske arbejde på Christiansborg. Pilen peger på den såkaldte L-bande i Venstre, hvor finansordfører Troels Lund Poulsen spiller en afgørende ro

Endnu en gang har den seneste uge i dansk politik vaeret praeget af historier om ledelsen i det efterhånden så hårdtprøvede parti Venstre. Partiet løb med opmaerksomheden, efter tidligere naestformand og finansminister Kristian Jensen i et interview i Jyllands-Posten forrige søndag fremførte 10-årige reformplaner og legede med parlamentariske bogstavkombinationer – for kort efter, at interviewet var offentliggjort, at blive banket på plads og strippet for sin ordførerpost og alle udvalgsposter.

Politiske kommentatorer og meningsdannere gik efterfølgende i sving. De delte sig symptomatisk i forskellige fløje. Adskillige mente, at den nye partiformand Jakob Ellemann-Jensen havde overreageret, mens andre mente, at formanden var nødt til at statuere et klart eksempel. Enkelte indtog endog begge positioner.

Men affaeren betød samtidig, at det piblede frem med nye historier om ledelsen i Venstre under Ellemann.

Mandag i sidste uge skrev Ekstra Bladet – som de første – om utilfredshed med en ny bande i Venstre. Den er blevet døbt Lbanden. Tilnavnet fik den på grund af de tre medlemmers efternavne, der alle indeholder bogstavet L:

Det er Venstres finansordfører Troels

Lund Poulsen, politisk ordfører Sophie Løhde og partiets gruppenaestformand Karsten Lauritzen.

Banden var ifølge avisens kilder trådt op i et magttomrum, som den nye partiformand ifølge kritikere havde efterladt, og havde overtaget den reelle styring af partiet.

Blandt andre Berlingske fulgte trop og skrev, at »presset på Venstres nye formand stiger« for at gøre noget ved situationen.

Jyllands-Posten har i ugens løb også talt med en raekke medlemmer i Venstres folketingsgruppe, og selv om der er vidt forskellige holdninger til L-banden og den daglige ledelse af Venstre på Christiansborg, tegner der sig et klart billede af nye magtstrukturer i det gamle parti.

Her står Troels Lund Poulsen helt centralt.

Venstre-nestor sur

Det kom blandt andet til udtryk, da den mest erfarne i Venstres folketingsgruppe for nylig på et gruppemøde ytrede sin utilfredshed med den nye ledelsesstil.

Bertel Haarder, der blev valgt til Folketinget første gang i 1975, meddelte, at han ikke fandt det rimeligt, at partiets finansordfører, Troels Lund Poulsen, skulle agere »overfrakke« i forhandlinger, som erfarne folketingsmedlemmer ifølge Haarder nok godt kunne håndtere.

Det oplyser kilder til Jyllands-Posten. Bertel Haarder har ikke ønsket at udtale sig.

Den konkrete anledning til Haarders irritation var angiveligt et forhandlingsforløb i Kulturministeriet i julemåneden om en politisk aftale om midlertidig finansiering af Det Kongelige Teater i 2020. Her deltog Haarder, der er formand for Folketingets Kulturudvalg, men sekunderet af Lund Poulsen.

Siden er flere i folketingsgruppen begyndt at kalde Troels Lund Poulsen »overfrakken«, for eksemplet med Det Kongelige Teater er langtfra enestående.

Troels Lund Poulsen har som finansordfører indtaget en magtfuld rolle som Venstres chefforhandler i både store og små forhandlinger under Ellemann.

Han har vaeret med til forhandlinger om en klimalov, om seniorpension, om akut økonomisk hjaelp til Postnord og til forhandlinger om krav til landbrugets etablering af såkaldte efterafgrøder og en tørkepakke samt de igangvaerende forhandlinger i Boligministeriet, der ifølge regeringen skal begraense kapitalfondes indtog på det danske boligmarked.

Flere i Venstre fortaeller, at der er en vis utilfredshed med, at medlemmer, der er ordførere på konkrete politiske områder, føler sig modsagt eller kørt ud på et sidespor af partiets finansordfører og chefforhandler.

Andre igen sammenligner blot Troels

Lund Poulsens rolle med tidligere finansordfører Peter Christensens rolle som chefforhandler under Lars Løkke Rasmussen.

Derudover beskriver flere i Venstre og på Christiansborg, at Troels Lund Poulsen også spiller rollen som alliancemager mellem de andre partier i Folketinget i vigtige forhandlinger. Det gjaldt for eksempel i forhandlingerne om seniorpension, hvor det var Troels Lund Poulsen, der havde kontakten til

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, og Morten Østergaard (R).

Kransekagefigur

Troels Lund Poulsen kører et meget taet parløb med Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, og saerligt deres styring af gruppen har stødt nogle Venstre-folk på manchetterne. Gruppenaestformand Karsten Lauritzens ageren får ikke helt lige så kritiske bemaerkninger med på vejen.

I tillaeg til den politiske overfrakke fortaeller flere, at selv de mindste forhold og udtalelser risikerer at blive korrekset. I denne gruppe af utilfredse folketingsmedlemmer finder man flere, der aergrer sig over, at Venstres folketingsgruppe ledes »med kontrol frem for tillid«.

De mener ikke, at situationen i dag kan sammenlignes med tiden fra 2011 til 2015, hvor Venstre sidst var i opposition, og Peter Christensen også i perioder førte an i vigtige forhandlingsforløb, mens Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby var politiske ordførere.

Det er også i denne gruppe, at man kan finde kritikere, der spørger, om »Ellemann er klar over, at han er ved at blive til en kransekagefigur i partiet.«

Andre i partiet mener, at der helt naturligt skal vaere ledelse i et politisk parti med 43 folketingsmedlemmer, der langtfra mener det samme på afgørende politikområder. Samt at det er nødvendigt med en forhandler, der kan taenke på tvaers af ordførerskaber.

Her er man af den opfattelse, at kritikken udspringer fra en lille håndfuld – som internt og i medierne er blevet døbt »vinduesraekken« på grund af deres pladser i Venstres gruppevaerelse – der ikke kan acceptere selv den mindste indblanding og altid brokker sig.

Banden var ifølge avisens kilder trådt op i et magttomrum, som den nye partiformand ifølge kritikere havde efterladt, og havde overtaget den reelle styring af partiet.

Jensens rival

Går man få år tilbage, var det langtfra givet, at Troels Lund Poulsen i dag ville stå så centralt i Venstre, som de fleste trods alt er enige om, at han gør.

Det er nemlig gået både op og ned for Lund Poulsen, der i 1997 overtog posten som VU-formand efter ingen andre end Kristian Jensen.

Da Løkke i 2009 blev statsminister, kom der gang i Lund Poulsens karriere, og i 2010 blev der sågar skrevet lange artikler om, at han var selvsamme Jensens rival i kampen om formandsposten efter Løkke.

Det satte den såkaldte skattesag – om et laek af Helle Thorning-Schmidts skattepapirer – dog en stopper for. Og Troels Lund Poulsen blev i en periode under og efter skattekommissionens arbejde en »ensom, udgraenset politiker«, som det blev formuleret i et portraet i Berlingske fra 2011.

I forsommeren 2014 kaempede han indaedt på Løkkes side i formandsopgøret, mens han i 2018 stillede sig bag Kristian Jensen som naturlig arvtager. Det aendredes sidste efterår, og siden har Troels Lund Poulsen naesten i ubemaerkethed placeret sig taet på Ellemann-Jensen.

Troels Lund Poulsen sidder med i den fem mand store gruppeledelse, der ikke må forveksles med den lidt større gruppebestyrelse, sammen med partiformand EllemannJensen, naestformand Inger Støjberg og politisk ordfører Sophie Løhde samt gruppenaestformand Karsten Lauritzen.

Som den eneste i den kerne af Venstres politiske ledelse er han hverken valgt af de delegerede på partiets landsmøde eller af folketingsgruppen. Det er igennem rollen som finansordfører og uformel forhandlingsleder, at hans position er skabt.

Man kan finde kritikere, der spørger, om »Ellemann er klar over, at han er ved at blive til en kransekagefigur i partiet«.

Naestformand Inger Støjberg har til gengaeld ikke den centrale rolle, som hendes titel måske ville tilsige, lyder det fra andre.

Mange mener, at Troels Lund Poulsen i dag er den mest magtfulde i partiet under Jakob Ellemann-Jensen. Ja, nogle i gruppen mener som allerede skrevet, at Troels Lund Poulsen, Sophie Løhde og Karsten Lauritzen i den raekkefølge udgør den reelle ledelse i Venstre.

Andre i folketingsgruppen afviser dog denne udlaegning og understreger, at Lbanden agerer i taet parløb med formanden.

Kurrer på tråden

Naestformand Inger Støjberg har til gengaeld ikke den centrale rolle, som hendes titel måske ville tilsige, lyder det fra andre.

Hun er meget ude i baglandet, og flere fortaeller, at hun ikke for alvor blander sig i den daglige politiske ledelse af Venstre på Christiansborg. Hun har også i den seneste tid som naestformand flere gange udtalt sig på kant med partiets officielle holdning.

I forlaengelse at det beskriver flere, at der har vaeret en raekke uoverensstemmelser mellem naestformand Støjberg og resten af gruppeledelsen.

Som Weekendavisen skrev fredag, forhindrede den øvrige gruppeledelse, at Inger Støjbergs tidligere saerlige rådgiver kunne blive ansat i en central rolle i Venstre. Det forløb, der udspillede sig i efteråret, har flere beskrevet over for Jyllands-Posten, og de fortaeller, at Inger Støjberg blev så frustreret, at hun besvaerliggjorde processen omkring ansaettelsen af en ny partisekretaer. Det endte dog med en ansaettelse af Løkkes tidligere rådgiver i begyndelsen af januar.

Venstre har ikke ønsket at forholde sig til de oplysninger, der anonymt er frem kommet i den seneste uge om ledelsen i Venstre og kritik af samme. I en sms skriver partiets politiske ordfører, Sophie Løhde, at hun ikke vil kommentere på anonyme udtalelser.

Traktor-Troels, Trolex ...

Troels Lund Poulsen siges at vaere glad for at kalde folk ved øgenavne. Det er velbeskrevet i medierne.

Flere af de Venstre-folk, Jyllands-Posten har talt med i den forgange uge, fortaeller, at det stadig er en yndet praksis. Angiveligt skulle han have et for naesten hvert enkelt folketingsmedlem for Venstre. Det har dog ikke vaeret muligt at kortlaegge det samlede katalog.

Til gengaeld er det velbeskrevet, at Lund Poulsen selv har virket som en magnet på disse besmykkelser.

Efter han i 2006 blev fotograferet på en traktor til et interview, gik han i en rum tid under tilnavnet Traktor-Troels.

Siden kom det frem, at han havde modtaget et Rolex fra en sheik på en rejse til Qatar, og tilnavnet Trolex var en realitet.

Nu laegger dele af Venstres gruppe så an til, at han må iklaede sig endnu et.