Her åbner Kina døren til Europa
Den vestlige kritik af Kinas nye Silkevej vokser. Men ikke i tyske Duisburg. Her er de kinesiske investeringer en kaerkommen saltvandsindsprøjtning efter flere årtiers nedtur.
Lastbilen larmer forbi. Amelie Erxleben står stille og giver talestrømmen en pause. Så fortsaetter hun i hastigt trav til havnens bagerste ende, stiller sig midt på et saet togskinner og peger i retning af en tung, grå horisont:
»Herfra kører togene til og fra Kina,« forklarer hun, der er ansvarlig for terminalens kontakt til de kinesiske virksomheder.
Hver uge buldrer 25-30 tog fyldt med legetøj, teknologi, tekstiler og andet ind på sporene i Duisburg. Som regel overstiger den samlede vaerdi ikke 1 mio. euro; ellers ville lasten vaere blevet fløjet. Til gengaeld kan det ikke vente 45 dage, så var vandvejen blevet benyttet.
Med tog tager det knap to uger at tilbagelaegge ruten på omtrent 12.000 km fra byerne Chongqing og Wuhan til det vestlige Tyskland, hvor Duisburg ligger. I den anden retning kører naermere 20-24 tog ugentligt. De er ladet med franske vine, tyske bildele og modermaelkserstatning.
Et umage par
Duisburg og Kina er et umage par. Ved at udpege den vesttyske by til endestationen for sin nye Silkevej, der taeller jernbaner, motorveje, havne og lufthavne i 152 lande, har Beijing atter placeret den gamle industriby på kortet. I virkeligheden har kineserne dog naermere gjort Duisburg til et knudepunkt, idet byen til gengaeld byder på Europas største indlandshavn og en central placering i forhold til f.eks. Holland, Belgien og Frankrig.
Siden 2011 har samarbejdet mellem den vesttyske by, der for flere årtier siden vinkede farvel til sin storhed som stolt industriby, og Kina vokset sig stadig staerkere.
»Her kommer hele tiden flere og flere tog, fordi den kinesiske stat understøtter det så meget og har sat det højt på sin agenda,« konstaterer Amelie Erxleben, og zigzagger tilbage mellem de travle lastbiler for at nå frem til sit kontor; her er Rhinen hendes naermeste nabo.
I løbet af de seneste knap 10 år er antallet af kinesiske virksomheder i byen fordoblet, så der nu er omtrent 100 af slagsen. De massive aktiviteter på havnen vurderes også at vaere en del af årsagen til, at byen har kunnet høvle tre procentpoint af sin arbejdsløshed, der tidligere lå på ca. 13 pct. Duisburg håber, at den store aktivitet på havnen vil udløse en investering på 100 mio. euro i form af et forretningscenter inde i selve byen, men der er mange forhindringer, der skal ryddes af vejen først.
Kina-fester
Men kineserne sender ikke kun sine fysiske produkter afsted til Duisburg. I over 10 år har byen haft sit eget Konfuzius-Institut, dvs. en kulturel organisation, der har til formål at udbrede viden om Kina; ligesom Tyskland har Goethe-Instituttet, og Frankrig har L’Alliance Francaise.
Instituttet finansieres af begge parter, er