DEN NYE SILKEVEJ

Silkevej løbende genstand for en lavine af kritik og advarsler. Ikke mindst er den kendt for at efterlade sig et spor af gaeld og bristede drømme om profit.

Men det er ikke sket i Duisburg, hvor der heller ikke er blevet optaget lån hos kineserne, som det er sket en raekke andre steder.

»Vi er jo ikke naive. Vi ved, at vi har med partnere at gøre, der ikke handler ud af altruisme,« forklarer socialdemokraten Johannes Pflug, der tager imod på sit kontor på rådhuset i Duisburg.

Han er egentlig gået på pension, men byens overborgmester har hevet ham tilbage på jobmarkedet for at udgøre et bindeled mellem de lokale folkevalgte og regeringen i Beijing.

Foreløbigt har byen da også kunnet forbedre forholdet, sådan at flere tog kører fyldte tilbage mod øst, men fifty-fifty er stadig langt vaek. Dertil kommer, at havnen ikke tjener ret meget på afgifterne fra de tomme containere, der skal sendes tilbage til Kina.

Det er tydeligt at høre, at det ikke er første gang, at Johannes Pflug forsvarer de naere forbindelser til Kina. Han kender alt til den brutale omgang med demonstranterne i Hongkong samt den manglende respekt for menneskerettighederne i den autonome region Xinjiang.

»Mange, også journalister, spørger, hvordan vi kan lave forretninger med Kina. Til dem svarer jeg, at de er taget det forkerte sted hen. De spørgsmål skal forhandles i Bruxelles eller Berlin; der er man i stand til at gøre noget. Det betyder ikke, at vi ikke ved, hvad der er galt, men vi har i mange år lavet forretning med kineserne, dem arbejder vi godt sammen med.«

Han forudser dog, at »hvis der sker noget i Hongkong, bliver der ingen Kina-fest her i sommer«.

EU klager

Også Nordrhein-Westfalens erhvervsminister, den liberale Andreas Pinkwart, har argumenterne klar, når kritikken rammer Duisburg. I virkeligheden, mener han, ligger europaeerne måske ligefrem, som de har redt:

»Vi europaeere havde jo også kunnet komme på idéen med at bygge sådan en togstraekning. Vi klager, hver gang kineserne rykker videre, men har vi selv overvejet idéen? Vi har ikke engang et højhastighedstog fra Madrid til Moskva,« lyder det over telefonen.

Faktisk gik EU og Kina i 2018 i gang med at udarbejde en art platform for at skabe flere forbindelser mellem de to verdensdele. Idéen er at finde et europaeisk svar på den nye Silkevej, forklarer Bernhard Bartsch, der er Kina-ekspert ved taenketanken Bertelsmann Stiftung.

Han peger på, at europaeernes bekymring ikke kun handler om økonomi, men også Kinas erklaerede mål om igen at blive en verdensmagt. Alene af den grund, forklarer han, »har Kina også interesse i at underminere en staerk udenrigspolitik fra EU«.

Skuffet over Vesten

Den tankegang er også en af årsagerne til, at Kina har skabt 17+1-initiativet, et samarbejde om bl.a. handel, kultur og turisme mellem Kina og 17 central- og østeuropaeiske lande samt Graekenland. Samarbejdet bruges langt fra blot af Kina.

Ungarns premierminister, Viktor Orban, hører til blandt de politiske ledere, der gerne vil kigge i østlig retning. På den måde får han vist de andre EU-medlemmer, at Bruxelles ikke er alene om at bestemme, hvor skabet skal stå. Men, understreger Matt Ferchen, Kina-ekspert ved taenketanken Mercator Institute for China Studies:

»Lande som Ungarn og Polen forsøger at reetablere deres egne muligheder for økonomisk vaekst for at drage fordel af Asiens dynamiske økonomier, her er Kina en central spiller.«

Han fortsaetter:

»Mange tidligere socialistiske lande i Østeuropa stod tilbage med følelsen af, at de ikke havde fået, hvad de var blevet lovet oven på deres hovedkulds omfavnelse af vestlige investeringer og økonomiske modeller i 1990’erne og nullerne. Isaer siden finanskrisen har de kigget til Kina og Asien mere generelt for alternative kilder til handel og investorrelationer.«

Silkevejen blev etableret under det kinesiske Han-dynasti omkring år 130 f.Kr.

Navnet kommer fra handlen med silke, som Kina havde monopol på, men ruten blev brugt til alle former for transport af varer mellem Østen, Middelhavet og Europa.

Den løb fra den graeskromerske metropol Antiokia (i dag den tyrkiske by Antakya) gennem Syrien, Irak og Iran og endte i den gamle kinesiske kongeby Xian.

Den nye Silkevej hedder også The Belt and Road Initiative og er et af Kinas største logistiske projekter.

Det blev vedtaget i 2013 af regeringen i Beijing og involverer projekter og investeringer i 152 lande.

Hvis der sker noget i Hongkong, bliver der ingen Kina-fest her i sommer. JOHANNES PFLUG, BINDELED MELLEM DUISBURG OG KINA