»Der er ikke noget vaerre end en digter, der får en masse sex. Digteren skal savne sex«

Den anmelderroste romanforfatter Torben Munksgaard er aktuel med sin første digtsamling, hvis aeldste tekster er 20 år gamle.

En sen aften midt i februar lod jeg lyset vaere taendt og gik ned på gaden.

Jeg kiggede op på mit vindue og taenkte:

Herfra ser det helt normalt ud.

»Ja, så er tonen ligesom sat,« siger forfatteren Torben Munksgaard om sit aktuelle vaerk ”Mere lys”.

»Det er digterens rum set udefra. Når man kommer indenfor, er alt kaos.«

Torben Munksgaard, der er bedst kendt for anmelderroste romaner som ”Retrograd” (2007), ”Sort hund” (2012) og ”Muren” (2017), har udgivet en digtsamling, som – af Jyllands-Postens anmelder – beskrives som »et stykke moderne mandelitteratur«.

Digtene har altid vaeret der, fortaeller Torben Munksgaard.

»Det begynder med digtene, man hører sjaeldent om en 12-årig forfatter, der – som det første i karrieren – saetter sig ned og skriver en roman. Jeg gik i mørkt tøj, lyttede til dunkle toner fra The Cure og Joy Division og skrev digte.«

De aeldste digte i den aktuelle samling er 20 år gamle, og der er noget svaert ungdommeligt over de indledende digte:

Du graed det meste af februar.

Nu sidder du under et hasseltrae i sommerkjole og smiler.

Til efteråret engang forlader du mig.

Du er en kvinde der lykkes med alt.

»Nej, jeg savner ikke ungdommen,« udbryder Torben Munksgaard.

»Jeg glaeder mig bare over, at ungdommen er overstået. Så kom jeg da så langt – nu kan jeg skimte målstregen. Det er hårdt at vaere ung. Man er studerende og har måske nok drømme, men man aner ikke, om nogle af dem går i opfyldelse. Der er så megen usikkerhed, det er ikke til at holde ud.«

Der er meget romantik, eller måske snarere manglen på samme i den aktuelle digtsamling:

Jeg holder om en pude.

Det er jul og alt kan byttes.

»Der er en voldsom energi i laengslen – ja, man kan ligefrem opfatte digtene som en hyldest til laengslen,« siger Torben Munksgaard, som understreger, at der ingenlunde er tale om pornodigte.

»Det er fravaeret af den anden, det handler om. Der er ikke noget vaerre end en digter, der får en masse sex. Digteren skal savne sex. Deri ligger energien. Alle kender jo den tomhed, som følger, når det endelig er lykkedes at få sex.«

Torben Munksgaard skrev digte som ung og dyrker fortsat genren – også mens han skriver på romaner.

»Min forrige roman ”Johns saga” handler om en sur, 75årig pensionist, og jeg havde det lidt for godt, da jeg arbejdede på den. Så jeg skrev nogle digte for at komme i den rette stemning. Det virkede øjeblikkeligt. Det er ligesom supermand, der går ind i en telefonboks. Jeg gik ind i boksen og kom ud som en sur, gammel mand. Digte er stramme, de er musikalske og kan lynhurtigt skabe en bestemt stemning. At skrive digte, det er ligesom ...,« siger Torben Munksgaard og går i stå.

»Det er som at gå i motionscenter. Jeg besøger det sproglige motionscenter, når jeg har brug for at komme i et bestemt humør.«

Arbejder på en krimiserie

”Mere lys” er Torben Munksgaards første digtsamling, men laeserskaren skal ikke forvente, at den 44-årige forfatter bliver haengende i genren. Torben Munksgaard fortaeller, at han arbejder på en serie af krimier, der skal udkomme på det aarhusianske forlag Modtryk.

»Det er så populaert med femikrimien, men jeg kalder mine kommende bøger for semikrimier,« siger han med tilbageholdt latter.

»Krimier saelger godt, men det skal jeg nu nok få for purret.«

Torben Munksgaard bliver alvorlig. Han fortaeller, at der er planlagt tre kriminalromaner. Den første – ”Digterens død” – udkommer i efteråret 2020.

»Ja, der er mange dårlige krimier derude, men jeg har altid holdt af plottet. Selv mine romaner har plottet fundet vej til. Altså, jeg ved godt, at det er meget lidt moderne at anvende plot, men hvis ikke der må vaere et plot, så skal hovedpersonen jo stå helt stille i helt vindstille vejr,« siger forfatteren, som afslører, at der ikke er tale om traditionelt opbyggede kriminalromaner.

»Jeg anvender hverken politi, retsmedicinere eller journalister, og jeg orker ikke at researche, så jeg har ikke indledt venskaber med pensionerede efterforskere. Ja, den første bog baerer titlen ”Digterens død”, men den handler ikke kun om et mord i traditionel forstand, men også om, at digterne er ved at uddø. Samfundet savner åndelig kapital, og selv om kulturbudgetterne er forsvindende små, fører det til heftig diskussion, hver gang en digter bliver tildelt en smule penge. Hvis en ung digter siger, at han eller hun vil vaere digter, så svarer moderen, at man lige skal huske at have et rigtigt arbejde ved siden af.«

Lad mig komme med en opfordring: Laes nogle flere digte. Og ikke kun for underholdningens skyld, eller for at jeg skal tjene penge. Digte får os til at opleve virkeligheden anderledes. TORBEN MUNKSGAARD, FORFATTER OG DIGTER

»Sproget sproger«

Torben Munksgaard haever stemmen en smule.

»Lad mig komme med en opfordring: Laes nogle flere digte. Og ikke kun for underholdningens skyld, eller for at jeg skal tjene penge. Digte får os til at opleve virkeligheden anderledes. Vi oplever ord i nye sammenhaenge. Sproget sproger – det får os til at forstå os selv og andre bedre.«