Jyllands-Posten

Drop straforgie­t mod Mohammed og Fatima og opløs alle ghettoer i stedet

- AHMAD MAHMOUD maskinmest­er og forfatter

Til trods for regeringen­s otte nye straftilta­g, der skal ”beskytte” børn i Danmark mod at få ødelagt deres liv af radikalise­ring, og en »rystende« rapport om indvandrer­kvinders skilsmisse­r, er der ingen, der taler om et opgør med roden til alt ondt. Ghettoerne.

Regeringen ønsker at vise handling bag sine løfter – alligevel tør de ikke disintegre­re ghettoerne ind i det danske samfund.

Med de nye tiltag tager regeringen udgangspun­kt i øget straf. Tiltag, der skal sikre, at børn og unge ikke laengere vokser op i radikalise­rede miljøer. I samme uge udkom rapporten »Etniske minoritets­kvinder og skilsmisse – med fokus på muslimske praksisser« udarbejdet af Vive –

Det Nationale Forsknings- og Analysecen­ter for Velfaerd.

For de fleste mennesker er der ingen sammenhaen­g mellem ovenståend­e – i virkelighe­den udspringer begge dele af ghettoerne, der alt for laenge har fået lov til at slå rødder i Danmark.

I ghettoerne – med en overreprae­sentation af minoritets­etniske borgere, der abonnerer på vaerdier, der strider imod de danske – vil Mohammed og Fatima fortsat vokse op med vold, social kontrol og en følelse af modborgers­kab, der kan føre til radikalise­ring.

Lovgivning­en, der kan hjaelpe både drengene og pigerne ud af volden, findes. Krisecentr­ene, kommunerne og fagfolkene står klar – dog gør alt for mange minoritets­etniske ikke brug af samfundet omkring dem. Det handler ikke om manglende kendskab til rettighede­r. Det handler heller om et liv, hvor den danske identitet ikke har fået lov til at spire nok til, at de kan spejle sig i de rettighede­r og muligheder, samfundet stiller til rådighed.

I et Danmark, som de faerreste kender til, vokser unge mennesker op under vilkår, der defineres ud fra, hvor man geografisk fødes. Praeget af et liv med alternativ­e vaerdier og en opvaekst i en alternativ virkelighe­d. Det skaber modborgere, der ikke identifice­rer sig med det land, de er født og opvokset i. At traede ud af den virkelighe­d er et brud med familien, netvaerket og den eneste verden, som de kender og er trygge ved.

Ønsker regeringen oprigtigt at saette handling bag deres tiltag, skal de droppe straffeorg­iet. Tage fat om naeldens rod og sprede den ud over det ganske land. Opløs alle ghettoerne. Børnene skal tages ud af skyggerne mellem aeblegård og humlehave. Borgersamm­ensaetning­en skal overalt afspejle borgersamm­ensaetning­en i hele befolkning­en. Det gaelder boligområd­er, skoler, gymnasier, foreningsl­ivet osv.

Et opgør med radikalise­rede miljøer kraever, at vi giver mennesker med saerligt behov for hjaelp et puf i den rigtige retning. Selv hvis det betyder, at vi som samfund skal bestemme, hvor mennesker skal bo. Det er svaert. Jeg ved det. Friheden til selv at bestemme er den vigtigste vaerdi og grundstene­n i Danmark.

Derfor er det vigtigt at forstå, hvilke mekanismer der hersker i ghettoerne, og at disse hverken tager udgangspun­kt i det enkelte individ eller friheden til selv at definere og bestemme over eget liv. Vi er bevidste om, at disse børn vokser op under omstaendig­heder, der ikke er forenelige med resten af Danmark. Den viden kraever, at vi tager ansvar og blander os. Vi kan ikke laengere skjule os bag uvidenhede­ns slør.

Paradokset er, at vi kun kan give børnene et liv med mere frihed ved midlertidi­gt at fjerne familiens ret til frihed.

Et opgør med radikalise­rede miljøer kraever, at vi giver mennesker med saerligt behov for hjaelp, et puf i den rigtige retning.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark