Lad os begynde med at afkriminalisere narkotika

Euforiserende stoffer kan vaere farlige – meget farlige. Men de bliver ikke mindre farlige af at blive produceret illegalt i uhumske kaelderlokaler uden nogen form for hygiejne, og de bliver slet ikke mindre farlige af, at producenterne er så usle mennesker, at de iblander rottegift og andre farlige kemikalier for at maksimere profitten med unge menneskers død til følge.

Derfor glaedede det mig også, da Alternativet forleden praesenterede et forslag om at afkriminalisere brugen af euforiserende stoffer efter portugisisk forbillede. Det skal således ikke laengere vaere en sag for retssystemet, hvis en person tages med narkotika til eget forbrug.

I stedet for at møde misbrugere med bøder og faengselsstraffe, skal de mødes med hjaelp og behandling.

Forslaget er altså et forfriskende opgør med årtiers forfejlet socialpolitik. Det vil vaere en enorm forbedring for de mest udsatte stofbrugere, som i øjeblikket bliver fastholdt i en ond cirkel af misbrug, kriminalitet og straf. Samtidig vil en afkriminalisering vaere første skridt på vejen mod at legalisere en raekke euforiserende stoffer og dermed tage en betydelig indtaegtskilde vaek fra rockere og bander.

Kigger man mod Portugal, hvor man afkriminaliserede besiddelse af både hårde stoffer og cannabis i 2001, kan det konstateres, at forbruget af hårde stoffer er lavere nu, end det var inden man afkriminaliserede, og langt lavere end forbruget er i Danmark for nuvaerende.

Helt konkret anslås det af European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction, at 6,8 pct. af den danske befolkning i aldersgruppen 16-34 år har benyttet sig af hårde stoffer som kokain, MDMA og amfetamin inden for de seneste år, hvorimod det tilsvarende tal i Portugal er 0,5 pct. Danskere benytter altså hårde stoffer 13-14 gange mere end portugisere, på trods af at brugen af stofferne er kriminaliseret i Danmark. Hvis man ser på dødsfald, er billedet det samme. I Danmark blev der i 2016 registreret 237 narkorelaterede dødsfald, og gennem de seneste 10 år har det samme tal lagt stabilt mellem 200 og 300 dødsfald.

I Portugal var der derimod blot 30 narkorelaterede dødsfald i 2016, og dette er på trods af, at Portugals befolkning er cirka dobbelt så stor som den danske.

Som de ovenstående tal viser, er forbud en dårlig måde at forhindre mennesker i at benytte euforiserende stoffer.

Forbuddet har tvaertimod den uhensigtsmaessige effekt, at kvaliteten af stofferne bliver dårlig og endda farlig, da der ikke er nogen form for kontrol med produkterne. Derudover er det lettere tilgaengeligt for børn, da de pushere, som saelger stofferne, ikke har aldersgraenser, som der kunne vaere på et legalt marked. Desuden skubbes skrøbelige misbrugere ud i mørket i stedet for at blive tilbudt den hjaelp, som de muligvis traenger til.

Hvis man reelt ønsker at hjaelpe de mennesker, som af den ene eller anden årsag er endt i misbrug, er der meget, som tyder på, at vi skal have et opgør med den forfejlede krig mod narkotika og netop følge lande som eksempelvis Portugals eksempel i stedet for at fortsaette med at smide udsatte mennesker i faengsel for offerløse forbrydelser.