Nu er det største stridspunkt, hvad udbytter i

Fagbevaegelsen vil have fodfaeste i Tryghedsgruppen, som ikke laengere er kendetegnet ved manglende demokrati.

Fra mandag kan 500.000 Tryg-kunder i Region Hovedstaden stemme på 70 kandidater, som stiller op til repraesentantskabet i Tryghedsgruppen. De kaemper om 21 pladser. Her kan du blive klogere på valget og kampen om Tryghedsgruppens formue.

Udviklingen

Tryghedsgruppen, der ejer 60 pct. af den børsnoterede forsikringskoncern Tryg, styres af et 70 mand stort repraesentantskab og har i det seneste årti vaeret igennem et hav af opgør om, hvem der har ret til selskabets formue.

Primus motor i den kamp var den tidligere bankdirektør Jørn Astrup Hansen, som har ført retssag mod Tryghedsgruppen med påstand om, at den som en selvejende organisation var en ulovlig konstruktion. Tryghedsgruppen burde derfor opløses, og formuen, som igennem mange år er opbygget af kunderne i Tryg, der var et gensidigt forsikringsselskab frem til 1991, burde udbetales til netop kunderne, mente han.

Jørn Astrup Hansen førte sagen helt til Højesteret, men tabte den. I mellemtiden var ”oprøreren” blevet valgt ind i Tryghedsgruppens repraesentantskab, hvor han arbejdede for at få flere ligesindede indvalgt. Han er i dag faldet for aldersgraensen.

Jørgen Astrup Hansen vurderer, at de mange års kamp for at udlodde formuen til de ifølge ham retmaessige ejere, medlemmerne, har rykket

Tryghedsgruppen i den rigtige retning.

»Interessen for demokratiet i Tryghedsgruppen er vakt, og den kan ledelsen nu ikke spole tilbage. Det glaeder mig, at det ikke laengere er direktionen, der vaelger bestyrelsen, som vaelger repraesentantskabsmedlemmerne,« siger Jørn Astrup Hansen.

Han glaeder sig også over, at man er begyndt at udlodde en del af overskuddet til medlemmerne – kunderne i Tryg – i stedet for at købe virksomheder som Falck og Sats, som man ifølge ham har vaeret pinagtigt dårlig til at drive.

Stridspunkterne

Det er lykkedes for Tryghedsgruppens repraesentantskab og bestyrelse at skabe ro og gøre op med de store problemer med manglende medlemsindflydelse og governance-problemer.

Men der er stadig ét punkt, som grundlaeggende skaber uenighed i repraesentantskabet.

Nemlig hvordan de milliardstore udbetalinger fra Tryg skal bruges.

Tryghedsgruppen modtog i 2018 et samlet udbytte på 1,8 mia. kr. Tallet for 2019 er endnu ikke offentliggjort.

Nogle ønsker at skrue op for tildelingen af midler til Trygfonden, der bl.a. sørger for livreddere ved strandene og hjertestartere til befolkningen.

Andre ønsker at skrue op for bonussen til de enkelte

Interessen for demokratiet i Tryghedsgruppen er vakt, og den kan ledelsen nu ikke spole tilbage. JØRN ASTRUP HANSEN, TIDL. MEDLEM, TRYGHEDSGRUPPENS REPRAESENTANTSKAB